bolivia_saltoerken_jeep_02

20 rejsehits til 2020

20 rejsehits til 2020

Skal 2020 være året du indfrier dine rejsedrømme? Er du i tvivl om, hvor du skal hen? Hvad du skal spare sammen til? Hvad du skal opleve?

Vi er gået i tænkeboks og har taget temperaturen på verdens storbyer, nationalparker, perler og gemmesteder. Her er vores 20 favoritter til 2020!

Er du mere interesseret i, hvad der rører sig i 2021? Så tjek de 21 største rejsetendenser i 2021 her!

Sublime snorkeloplevelser – Rawa Island, Malaysia

Vi kan komme på mange formidable snorkeloplevelser, der kan slå benene væk under selv de mest garvede marineelskere, men her er vandhullet, der har for alvor har givet os noget at tale om på det seneste.

Rawa Island er en lille miniputø øst for Malaccahalvøen i Malaysia, hvor det omkringliggende rev er intet mindre end et kunstnerisk undervandsværk spækket med smukt og interessant marineliv, som selv verdens mest populære snorkelsites får svært ved at hamle op med. Her er papegøjefisk, sommerfuglefisk, revhajer, barracudaer og alverdens andet farverigt øjenguf leveret i et helt og aldeles klart vand. Går rejsen ikke forbi lige præcis Rawa Island, kan det være, du er heldig at lægge vejen forbi lignende marineområder, fx Perhentian Kecil, Redang Island og Lang Tengah – også øst for den malaysiske halvø.

malaysia - snorkeling_01
malaysia - Rawa island_02
malaysia - Rawa island_papegoejefisk_01
Rawa Island er en blandt mange snorkelperler i særklasse ud for Malaysias østkyst.

Bedste rejsemål tæt på – Kroatien

Det er ikke altid nødvendigt at flyve på tværs af tidszoner og over kontinenter for at få de helt store oplevelser. For faktisk kan du nøjes med en direkte flyvetur på mindre end tre timer til Kroatien, hvor en spændende historie, smuk natur og noget af verdens mest funklende blå vand venter.

I Kroatien finder du frodige nationalparker med vandfald og smaragdgrønne søer, her er historie fra nære og fjerne fortider, en kærlig og imødekommende lokalbefolkning og et øhav så blåt, at det kan ses fra månen. Kroatien er autentisk og smukt – eksotisk og alligevel genkendeligt. Ja, faktisk får du alle ingredienserne til dit eventyr bare få timer fra Danmark.

Plitvice Nationalpark_7
Dubrovnik

Her er historie fra nære og fjerne fortider, en kærlig og imødekommende lokalbefolkning og et øhav så blåt, at det kan ses fra månen

Årets road trip – 4-hjulstrækker gennem Bolivia og Chile   

Kør off road i 4-hjulstrækker gennem Atacamaørkenen og videre gennem det Sydlige Bolivia. Det er ikke lige ud ad landevejen, og det er lige netop det, der er hele pointen.

I Bolivia og Chile er der gode muligheder for at komme på afveje i en natur, der er så smuk, ren og uberørt, at man næsten skulle tro, man var havnet i paradis. Her kører du gennem ørkenlandskaber i noget nær alle regnbuens farver, forbi farverige laguner i forskellige nuancer, fumeroler, vulkaner, flamingoflokke og snetoppede bjergtinder. Jeepen suser over Salar de Uyuni, verdens største saltslette, hvor I måske tager en frokostpause midt i saltlandskabet. Den usammenligneligt smukke natur kombineret med en køretur i et landskab uden veje vil uden tvivl sikre dig dit livs køretur.

bolivia_uyuni saltorken_02
verde_groenne lagune_01
colorada_roed lagune_01
verde_groenne lagune_02
Off road gennem Chile og Bolivia - vi lover det bliver uforglemmeligt!

Bedste øhop – Seychellerne

Seychellerne kunne potentielt vinde i kategorier som ’bedste strand’, ’smukkeste paradis’, ’mest bedårende natur’ og inden for mange andre paradisiske klassificeringer. Men hvis der er ét punkt, hvor Seychellerne virkelig brillerer, er det som øhop-destination.

Alle øerne sikrer dig den uforglemmelige badeferie, men hver ø sin charme, så miks og match som du lyster: Mahé supplerer strandlivet med lokalliv og kultur, Praslin kombinerer strandlivet med regnskovsoplevelser og jagten på den eftertragtede kokosnød, Coco de Mer – og sidst men ikke mindst er der La Digue, hvis kæmpegranit i kontrast til puddersand og bountylook fuldender drømmen om paradis.

seychellerne - la digue_01
seychellerne - mahe_anse_diri_01
Seychellerne - det ultimative ø-miks for strandentusiaster.

Årets cykeltur – det klassiske Sri Lanka

Få steder i verden får du så mange – og så intense – oplevelser, som du gør i Sri Lanka. Landet indbyder til skattejagt med vilde naturscenerier, oldtidsbyer, kolonitidslevn, landidyl, strandidyl og et væld af traditioner og ceremonier…

Virker det lidt overvældende? Så skru tempoet ned og tag på en trillende turné gennem Sri Lanka på cykel. På en 500 kilometer lang rute kommer du forbi flere af landets højdepunkter som fx Sigiriya Rock, Tandens Tempel i Kandy, oldtidsbyen Anuradhapura, telandskaberne i Ella og smukke strande. Alt sammen serveret med et væld af sanseindtryk, du kun får, når du sætter tempoet ned og oplever naturen i slowmotion.

sri lanka - Sri Lanka Cykling_27
Få alle sanser i spil på en vidunderlig cykeltur gennem det klassiske Sri Lanka.

Årets madmekka – Mexico City

Kulinariske sjæle vil helt sikkert finde begejstring i stort set alle verdenshjørner, men vi vurderer alligevel, at ét sted simpelthen må gå lige i smagsløgene på stort set alle.

Mexico – og i særdeleshed Mexico City – er kendt for populære kendinge som tacos, guacamole og aztekersuppe, men her er også gastronomi, der går langt ud over de fleste danskeres fantasi. Smag på Mexicos brune sovs, mole, eller nyd en gang mexicansk slow cooking med ”underjordisk” svine- eller kyllingekød, også kendt som pibil. Vi kan ikke love dig, at maden bliver serveret på klokkeslæt, men vi tør godt love, at dine smagsløg forelsker sig i Mexico.

mexico - mecico mad_taco_02
mexico - mexico_avocado_01
mexico - mexico_mad_01_slider
mexico - mexico_tortilla_soup_01
Tacos, guacamole, aztekersuppe - velbekomme!

Smukkeste strand – Trunk Bay, St. John

Her er kategorien, der deler vandene, for det er så godt som umuligt at kåre én vinderstrand. Med hård konkurrence fra drømmedestinationer som Seychellerne, Mauritius, Maldiverne og Malaysia, gik prisen alligevel til den gamle dansker, Trunk Bay på St. John De Vestindiske Øer.

Trunk Bay er indbegrebet af en caribisk strand, hvor sandet er kridhvidt og vandet har den turkisblå nuance, vi meget vel kunne kalde ’caribblå’. Akkompagneret med en blid brise, en romdrink og blød reggae fås det ganske enkelt ikke bedre!

dansk vestindien - st john_trunk bay_03
Caribien når det er bedst!

Vildeste safari – Masai Mara, Kenya

Forestil dig den vildeste dokumentarfilm og tilføj så savannens dufte og intense, ægte lydeffekter kombineret med bump på vejen og støvet, der hvirvler op bag jeepen, alt imens en flok zebraer løber forbi. Safari er noget ganske særligt, og safari Masai Mara i Kenya er i særdeleshed noget særligt.

Det er ikke uden grund, vi valgte at følge i Blixens fodspor, da årets safarioplevelse skulle kåres. Kenya er det Afrika, de fleste af os drømmer om, og Masai Mara leverer varen. Savannen, der ligger i forlængelse af Serengeti, er et af de steder i verden, hvor koncentrationen af vilde dyr som zebraer, bøfler, antiloper, løver, elefanter, giraffer, flodheste, mv. er højest, og du kan faktisk ikke undgå at se dyr – både dem, der tramper afsted i flokke, de snedige, der ligger på lur og dem, der er på flugt. Det er overvældende, overraskende og overstiger din vildeste fantasi!

kenya_masai_mara_elefant_02
kenya_masai_mara_zebra_01
kenya_masai_mara_vandhul_01
Oplev en af verdens mest dyrerige savanneområder i Masai Mara.

Årets storby – Cape Town

Verden blomstrer med skønne storbyer som Tokyo, Rio de Janeiro, Paris, Buenos Aires og byernes by, New York. Hver by sin charme – og Sydafrikas charmør, Cape Town, er ingen undtagelse.

Når valget falder på Cape Town, har vi regnet mange faktorer ind i ligningen. Cape Town er omringet af smuk og unik natur, her er strande i verdensklasse, en spændende historie, et miks af kulturer – og ikke mindst mad og vin. Ikke nok med at de kulinariske fornøjelser er helt i top på disse kanter, så er priserne også helt i bund. Vil du leve i sus og dus, opleve en masse og supplere med en vinturné i nogle af verdens smukkeste vinlandskaber, er det Cape Town, du skal tage til.

sydafrika - cape town_udsigt_01
sydafrika - cape_town_huse_slider_01
sydafrika - cape_town_bokaap_hus_01
sydafrika - cape town_bo_kaap_10
Smukke, smukke Cape Town.

Vildeste adrenalinrus – river rafting i Costa Rica

Alt godt kommer til dem, som besøger Costa Rica. Og der er i den grad også adrenalinrus i vente. Costa Rica er et naturparadis uden lige, og ifølge ticoerne, Costa Ricas lokalbefolkning, er naturen sat i verden for at blive oplevet ”in action”.

Er du nybegynder udi adventureoplevelser, kan det være, en gåtur ad gyngende hængebroer er rigeligt. Har du fået blod på tanden, er du måske klar til ziplining ad kilometerlange metalwirer eller rapelling ned ad klippevægge. Når alt det er prøvet, kan du kaste dig ud i rafting, fx ad Pacuarefloden, hvor suget i maven er garanteret – og hvor gummibåden sejler dig direkte til din junglelodge.

costa rica - pacuare river_rafting_03
costa rica - monteverde_ziplining_01
Oplev Costa Ricas natur med et sug i maven.

Alletiders uforglemmelige togrejse – Belmond Andean Explorer, Peru

Vi kan fortælle mange historier om eventyrlige togrejser, du vil huske til dine dages ende, men én togrejse har især stjålet vores hjerter i det forgangne år.

Belmond Andean Explorer er et 5-stjernet eventyr på skinner gennem Perus højland. Her vinker du farvel til Cusco fra din elegante togkupé og triller gennem bjerglandskaber, hvor lamaer og alpacaer græsser på skråningerne og hvor historiens vingesus nærmest fyger blidt om ørerne. Toget tager dig på noget nær en tidsrejse gennem inkaernes historiske landskaber i en klassisk fornem vogn, hvor du nyder livet på første klasse, alt imens højlandet triller forbi.

peru - belmond andean explorer_04
peru - belmond andean explorer_restaurant_02
Måske verdens mest elegante togrejse.

Bedste stopover – Singapore

Skal du mellemlande, kan du ligeså vel gøre det med stil. Flere storbyer fungerer som glimrende mellemstationer i forbindelse med længere rejser, men i Singapore har man gennem mange år givet de rejsende lidt ekstra… eller MEGET ekstra for nu at sige det, som det er.

Når du rejser med Singapore Airlines, fx til Bali, Borneo eller Australien, kan du for et ganske beskedent beløb få en ekstra ferie oven i hatten med adgang til en række af byens største oplevelser, bl.a. Singapore Zoo, Gardens by the Bay og en række museer, forlystelser og attraktioner. To eller tre dage i Singapore vil faktisk føles som en ferie i sig selv – og så er det oven i købet lige på vejen!

singapore - singapore_udsigt_logoer
Hold en pause i Singapore og få en ekstra ferie.

Oldtidsfund der aldrig går af mode – pyramiderne i Egypten

Selv om nyhedsværdien er lig nul, er Egyptens pyramider, sfinkser og fortællinger om gamle faraoer noget, der kan slå benene væk under os og blæse os helt omkuld.

Egypten er historien bag mange andre dele af verdenshistorien, og det er et under, at vi fortsat kan få fornøjelsen af at sejle gennem 5000 års historie i Nildalen og se pyramiderne, der stadig stikker op i det golde ørkenlandskab, relativt upåvirket af vind, vejr og historiens slag og begivenheder. At rejse i Egypten er et privilegium, og vi føler os både heldige og ydmyge, når vi oplever Giza, Luxor, Kongernes Dal og Ramses II’s ældgamle templer.

Vil du opleve Egypten på et krydstogt, bør du se nærmere på vores Krydstogt i Middelhavet - gennem tre kontinenter

egypten - sahara kamel pyramide
egypten - karnak tempel luxor
egypten - luxor tempel
egypten - kamel pyramide oerken
5000 års historie vi aldrig bliver trætte af.

Årets kulturchok – Japan

Som kultur er japanerne gået egne veje, og det giver sikkerhed for et godt, gedigent kulturchok, der overrasker, når du mindst venter det, fx når du går på toilettet og erfarer, at højteknologien lever helt nede i toiletkummen. Men også ude i offentligheden er Japan lettere særpræget. Du bombarderes med klichéer som plateausko, mangafigurer, love hotels, spillemaskiner og andre farverige indslag – og overraskes over niveauet af renlighed, venlighed og hurtighed, når det kommer til offentlig transport.  

Inden du rejser til Japan er det en god idé at sætte sig lidt ind i skikke og kutyme, så du ikke træder for meget ved siden af, ikke mindst når du er ude at spise. Japanerne spiser alt! Bl.a. fugu-fisken, der kan være dødelig, hvis ikke den tilberedes korrekt til punkt og prikke – det faktum kan i sig selv være ret chokerende. Når du har smagt på delikatesserne, så vær opmærksom på, at drikkepenge er et no go. Det er ikke bare unødvendigt men betragtes også som direkte uhøfligt.

japan - japan_harajuku_01
japan - restaurant_01
Kend din kutyme og bliv populær hos japanerne.

Årets fest – Día de los Muertos, Mexico

Det kan lyde næsten makabert, hvis ikke man lige er bekendt med dødedagene, kendt under navnet Dia de los Muertos, der finder sted hvert år i starten af november. Som en hyldest og et minde om dem, der ikke længere er blandt os. Her er optag i gaderne både dag og nat, og om aftenen samles familier og venner på kirkegårde for at mindes de afdøde.

Når vi vælger at kåre dødedagene i Mexico til årets festlighed, er det fordi vi synes, der er noget ualmindeligt smukt ved mexicanernes forhold til og italesættelse af døden samt den måde, de bearbejder sorgen på, som vi alle kunne lære lidt af.

mexico - oaxaca_de doedes dag_06
Oplev El Dia de los muertos - en mindedag og en festdag.

Bedste destination med børn – Bali & Co.

Vil du på eventyr med dine børn og også nyde livet på stranden? Skal det ikke mindst være trygt og rart for hele familien? Så bliver det ikke bedre end Bali, selv om vi også kunne komme på mange andre børne- og familievenlige destinationer rundt omkring i verden.

Balineserne elsker børn, og de vil gøre alt for, at I som familie ikke bare føler jer velkomne – men at I også får mulighed for at komme tæt på hverdagen og kulturen. Børn er aldrig i vejen. Tværtimod! De er velkomne i templer, i landsbyer og på restauranter – ja faktisk er de mere end velkomne. Foruden en befolkning, der brillerer, har Bali en overskuelig størrelse, der er spækket med smuk natur, der indbyder til store oplevelser i by og land. Hotellerne har en høj standard, maden behager alle og mange strande er børnevenlige. Vil I opleve lidt mere end Bali, tager de indonesiske naboer som Lembongan, Gili Islands, Lombok, Flores og Sumba også godt imod hele familien.

bali - ubud_ceremoni_42
Hos balineserne er børnene mere end velkomne!

Årets oversete vidunder – Alaska

Alaska er ikke ukendt, og størrelsesmæssigt er det amerikanske kontinent heller ikke til at overse. Alligevel er vi ikke i tvivl om, at rigtig mange mennesker slet ikke har indset hvilken naturperle, der gemmer sig højt mod nord i Nordamerika.

Her er guldgraverhistorier og saloons, der er som taget ud af en gammel western. Her er uspoleret vildmark, bjørne, ørne, elge, gletsjere, fjorde og et iskoldt hav, der er hjem for en række af havets kæmper. Alaska ligger lidt uden for lands lov og ret, og du skal ville naturen og vildmarken for at finde lykken i her. Gør du det, vil du til gengæld aldrig fortryde en rejse til Alaska.  

usa - alaska_bjoern_01
usa - alaska_gendenhall_gletsjer_03
usa - alaska_hval_spring_01
usa - alaska_tracy arm fjord_krydstogt_01
Tag med ud i vildmarken og mærk naturens kræfter tæt på.

Største krydstogtoplevelse – New Zealand

Alle naturelskere bør aflægge New Zealand et besøg på et eller andet tidspunkt i deres liv, og det kan varmt anbefales at gøre det på et krydstogt. New Zealand er et land med en smal, aflang figur, der gør det nemt at opleve det hele – også når man ankommer fra søsiden.

Glæd dig til en sørejse, der samler alle New Zealands naturelementer i én rejse, når du sejler til verdens mest ikoniske fjorde, tager på eventyr til termiske områder, stifter bekendtskab med maorikultur og glider forbi landskaber der er så smukke og særprægede, at man næsten skulle tro det var løgn.   

new zealand - milford sound_02
new zealand - cathedral cove_mennesker_01
new zealand - cannibal bay_01
new zealand - pancake rocks_01
Tag for dig af naturen i New Zealand.

Vandring i verdensklasse – Inkastien til Machu Picchu

Der findes mange vandreruter, der er langt mindre befærdede og uspolerede, men vi må også erkende, at der er mange gode grunde til, at Inkastien er så populær, som den er.

Inkastien er nemlig ikke bare en vandretur fra A til B gennem smuk natur. Inkastien er en nostalgisk vandring med historier om inkaer, forunderlige fortællinger og en endestation uden lige, Machu Picchu. Drømmer du om et alternativ til Inkastien? Fortvivl ej! Salkantayruten til Machu Picchu tager dig gennem det samme smukke højland og forbi en række historiske mindesmærker på vejen til Machu Picchu.

peru - inkastien_06
peru - machu picchu_39
Inkastien er næsten som en skattejagt til et af verdens vidundere.

Smukkeste nationalpark – Torres del Paine, Chile

På dette punkt var der ikke så meget at rafle om. Der var relativ bred enighed om, at Torres del Paine i Patagonien tager prisen for smukkeste nationalpark, selv med stærke amerikanske konkurrenter som Yellowstone, Bryce Canyon og Monument Valley.

Udkantschile, som Patagonien må siges at være, har i den grad formået at gøre et nummer ud af sig selv. Særligt med kronen på værket, den næsten 2.000 kvadratkilometer store park, Torres del Paine, der især er kendt for sine sylespidse bjergspidser, Paine-tårnene. Her er vandring i særklasse, ro til sjælen og hjernen og den pureste luft til lungerne. Dyrene lever deres uforstyrrede liv i et landskab af smeltevandssøer, rustikke bjergtinder, grotter, gletsjere og sletter, mens vejrgudernes luner sikrer spontane overraskelser flere gange dagligt. Et must til naturelskerens bucket list!

chile - torres del paine_25
chile - torres del paine_33
chile - torres del paine_39

Her er vandring i særklasse, ro til sjælen og hjernen og den pureste luft til lungerne

like.svg

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

happy.svg

90% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

trust

"Fremragende" 4,8 af 5 (1.663 anmeldelser)