Skip to main content

Recepten på et langt liv: Gør som tico'erne

costa rica - costa rica_befolkning_03 costa rica - pura vida_skilt_01

Det simple, lykkelige liv

På Nicoyahalvøen i det nordvestlige Costa Rica kan du møde en god portion aldrende borgere.

Det er ikke fordi, de er valfartet hertil for at indløse folkepension, og det er heller ikke fordi, der som sådan sker noget særligt for 70+segmentet.

Ej heller har de købt sig fattige i sundhed, for deres økonomi er faktisk ikke noget at prale af. De omtalte mennesker har levet her hele deres liv, og noget tyder på, at Costa Rica gør noget vidunderligt for helbredet – og livsglæden ikke mindst.

Vi kigger nærmere på nogle af de herligheder, der gør livet godt.

Tag med til Costa Rica og få et skud ungdom, når du går på opdagelse i tågeskovene, tager et dybt kig ned i vulkanernes afgrund og bliver ét med den altomfavnende natur. 

Costa Rica har den afstressende effekt, der måske bedst af alt kan betegnes som ’Pura Vida’.

 

costa rica - costa rica_befolkning_02

Grønt er godt for øjnene

Det er ikke kun menneskerne, der lever længe i Costa Rica.

Når du suges ind af de uendelige tågeskove ved Monteverde, bliver du mødt af et syn, der ikke har ændret synderligt udtryk gennem de sidste millioner år. Flere af træerne, der stadig står ranke, stærke og tårnhøje, har mere end 300 år på bagen, og den panggrønne farve signalerer, at sundheden er i top og de høje stammer ikke har intentioner om at falde om foreløbigt.

Den tunge tåge, der lægger sig som et fugtigt tæppe over trætoppene, har en beroligende effekt, der dog får et adrenalinfremkaldende modspil, som du suser gennem trætoppene hægtet fast til en stålwire. Eller når du vandrer ad gyngende hængebroer 60 meter over jorden.

Om den rene luft har en direkte sundhedsmæssig effekt, tør vi ikke gisne om. Men en dag i tågeskoven gør dig med sikkerhed godt.

Oplev Monteverde i trætoppene på Costa Rica - Mageløse eller Costa Rica - På eventyr i regnskoven.

Flere af træerne, der stadig står ranke, stærke og tårnhøje, har mere end 300 år på bagen.

costa rica - la fortuna_arenal volcano national park_vandfld_01
costa rica - monteverde_ziplining_01 costa rica - monteverde_jungle_haengende_bro_12

Spis godt

Tico’erne – særligt dem på Nicoyahalvøen – er kendt for deres sunde, plantebaserede livsstil, der nok skal sikre ’6 om dagen’.

Ikke nok med det, så høster de mange af råvarerne i baghaven, for der er stort set ikke den farverige vitaminbombe, der ikke vokser her.

Med et bugnende spisekammer inden for rækkevidde, er der ingen grund til at spise forarbejdet mad, og de lokale har virkelig knækket koden til at trylle planter om til noget lækkert.

Ikke mindst med gode mængder af avocadodip i forskellige afskygninger som supplement til hvad som helst.

Dyk ned i spisekortet og nyd maden med god samvittighed.

mexico - mexico_avocado_01

Pura Vida

’Pura Vida’ er et udtryk, der bliver brugt i flæng i Costa Rica, og alligevel bliver det aldrig for meget.

På sin vis er det en pendant til ’Hakuna Matata’, og direkte oversat betyder det ’rent liv’ eller ’simpelt liv’. Det betyder også ’hej’ og ’på gensyn’, men mest af alt henviser det til den afslappede livsstil, som lige netop er indbegrebet af Costa Rica.

Tico’erne er verdensmestre i at nyde livet og lade tingene tage den tid, de nu tager. Og den tilgang til livet kunne godt tænkes at have betydning for helbredet og aldersperspektiverne.

Lær af tico’erne og tag lidt af den afslappede livsstil med tilbage til din danske hverdag.

Det er også muligt at opleve Costa Rica på krydstogtet Gennem Panamakanalen.

 

costa rica - pura vida_skilt_01
costa rica - costa rica_ananas_01 costa rica - costa rica_naur_starnd_sunset_01

5 enestående naturoplevelser

Hvis Costa Rica var et legeme, ville det være et velnæret legeme.

Her er grønt så langt øjet rækker, de mange floder og vandløb virker som velhydrerede vener, og pulsen dunker monotont fra undergrunden – med enkelte raseriudbrud af spruttende lava, ganske vist.

Naturen udgør den helt store attraktion i Costa Rica, så tag for dig af retterne, fx med disse fem naturfænomener, der har tendens til at sætte gang i lykkehormonerne og sætte et smil på læben, der ikke sådan lige forsvinder igen.

costa rica - poas vulkan_01

1. Poas

Vulkanen, der ligger mindre end en times kørsel fra San José, tager sig særligt flot ud i morgentimerne, inden skydækket lægger sig. Efter en kort gåtur til krateret, åbner sig en mælkeblå, rygende pøl, omgivet af et nærmest månelignende krater.

La Fortuna Arenal Volcano National Park Varme Kilde 01 (1)

2. Rio Celeste

Et par timers kørsel fra La Fortuna og Arenalvulkanen gemmer den grønne jungle på en turkisblå flod med et storslået vandfald, der er som taget ud af paradisets have. Det turkisblå vand er resultatet af en kemisk, men ufarlig, proces, der mister sin glans i regnvejr. Besøg derfor skønheden på en solrig dag, og glem ikke at tage turen forbi El Teñidor, hvor brunt flodvand møder det turkisblå vand og danner en underlig skilning midt i vandløbet.

costa rica - costa rica_alligator_01

3. Tortuguero

På den caribiske kyst kommer du helt ud i sumpen ved Tortuguero, der er hjemsted for et utal af ældgamle dyrearter som fx krokodiller, bæltedyr og skildpadder samt et virvar af fugle. Naturoplevelsen er intens, og du kan endda være heldig at overvære, hvordan havskildpaddeæggene udklækkes, hvis du kommer på det rigtige tidspunkt.

costa rica - arenal_horseback_riding_fortuna_waterfalls_01

4. Manuel Antonio

Nationalparken i det vestlige Costa Rica, hvor den grønne skov rinder ud i det blå stillehavsvand, lægger op til kajakture gennem mangroveskove, strandliv, udflugter på hesteryg og trekking. Hvor mange af stillehavskystens strande har store bølger og til tider voldsomme havstrømme, ligger flere af Manuel Antonios strande lidt i læ, så du kan dase og plaske dagen lang.

costa rica - tabacon_hot springs_01

5. Hot Springs

I området omkring Arenalvulkanen, tæt på La Fortuna, finder du en masse varme kilder, der lægger vand til en glimrende spaoplevelse direkte i naturen. Vil du have luksusversionen, kan du glæde dig over, at flere wellnesscentre og hoteller har implementeret de varme kilder som en naturlig del af stedet, så du kan få serveret mad, få massage og meget andet med kroppen plantet i naturens egen jacuzzi.

Et udvalg af vores rejser til Costa Rica

Andre læste også

costa rica - costa rica_tucan_fugl_02
Guide

Costa Rica - 10 eventyr til din bucket list

Læs artikel
costa rica - zipline_jacob riising_02_forlaenget
Rejseberetning

Med Jacob Riising i Costa Rica

Læs artikel
peru - inkastien_01
Artikel

Aktiv ferie i Sydamerika? 5 ting du skal opleve!

Læs artikel

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

90% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,8 af 5 (2.100+ anmeldelser)