På eventyr i Rocky Mountains med toget Rocky Mountaineer
Download katalog over rejsen

16 dage fra 63.990 kr.

Bestil rejse
Skip to main content

På eventyr i Rocky Mountains med toget Rocky Mountaineer Rocky Mountaineer

Rundrejse med dansk rejseleder 16 dage fra 63.990 kr.

4.9   (42 anmeldelser)
canada - rocky mountaineer_tog_05

En spektakulær togtur

En todages rejse med Rocky Mountaineer er en klassisk togrejse på linje med Orientekspressen i Europa og Rovos Rail i Sydafrika.

Det er en enestående oplevelse og den ultimative måde at opleve den storslåede natur i de canadiske Rocky Mountains. På vores rundrejse følger vi ruten Journey through the Clouds (rejse gennem skyerne), som begynder i Jasper og slutter i Vancouver. Undervejs overnatter vi på hotel i Kamloops, hvor vi får vores bagage udleveret.

Rejsen går forbi stejle bjerge, dybe dale, brusende floder og dybe søer, og udsigten nydes fra det behagelige sæde i kupeen. Den første dag på toget går ruten fortrinsvis gennem skovområder med begrænset udsigt. Den anden dag er udsigten væsentlig mere interessant, og er vi heldige, ser vi også vilde dyr fra toget. Undervejs serveres morgenmad og frokost god kvalitet - selskabet bag har sågar udgivet egne kogebøger. Man føler sig meget privilegeret på en sådan togrejse.

Se artikel fra Politiken om Rocky Mountaineer

Drikkepenge Rocky Mountaineer

Drikkepenge til personalet ombord på Rocky Mountaineer er IKKE inkluderet i rejsens pris.
Det er normal kutyme at lægge drikkepenge, og hermed en anbefaling til beløb på de 2 tog-klasser. Beløbet gives i slutningen af rejsen til den tjener, der serverer ved dit bord, og vil af personalet blive delt ligeligt ud.

SilverLeaf klassen - CAD 50 pr. person

GoldLeaf klassen - CAD 60 pr. person 

Læs mere om Rocky Mountaineer på deres hjemmeside

 

SilverLeaf-klasse

Vi rejser på SilverLeaf-klassen, som har store vinduer med god udsigt. På denne klasse serveres maden i sæderne. Der serveres gratis drikkevarer på hele turen.

Se en præsentation af SilverLeaf-klassen

 

GoldLeaf-klasse (for opgradering se mere under priser og datoer)

Det er muligt at opgradere til GoldLeaf hvis der er plads på toget. Her sidder man i vogne med to etager. Øverste etage har panoramavindue med fuld udsigt til landskabet, der glider forbi, og nederste etage fungerer som spisevogn. Man skifter således plads, når man skal spise undervejs på rejsen. Der serveres et varmt måltid til frokost og alle drikkevarer er inkluderet i prisen. På GoldLeaf er der også et udendørs område, som kun GoldLeaf-brugere har adgang til.

Selskabet bag togrejsen er et privat foretagende, som udover Journey through the Clouds også driver et par andre tilsvarende smukke ruter i Canada. Selskabet har modtaget hele otte World Travel Awards, som er rejsebranchens svar på Oscar-uddelingen.

Opgradering er på forespørgsel og skal bestilles gennem Stjernegaard Rejser inden afrejse. Vi råder til hurtig bestilling, da pladserne på GoldLeaf er begrænsede.

Se en præsentation af GoldLeaf-klassen 

 

Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

90% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,8 af 5 (2.100+ anmeldelser)