Historisk vingesus og caribisk charme
Download katalog over rejsen

14 dage fra 31.990 kr.

Bestil rejse
Skip to main content

Historisk vingesus og caribisk charme Dagsprogram

Rundrejse med dansk rejseleder 14 dage fra 31.990 kr.

dansk vestindien - st john_trunk bay_strand_09

Dag 1

Afrejse fra København

I løbet af dagen er der afrejse mod Atlanta, Georgia med et stop i Amsterdam. Stoppet i Atlanta er lagt ind, fordi der ikke findes direkte fly til De Vestindiske Øer, og vi har derfor en overnatning her, inden vi sætter kursen mod De Vestindiske Øer i morgen. Det er også muligt at tilbringe nogle ekstra dage i Atlanta inden gruppen ankommer.

Atlanta lufthavn er verdens største lufthavn, og vi skal forberede os på, at vi skal med to forskellige shuttlebusser for at komme fra udenrigsterminalen og hen til vores hotel. 

Her skal i bo

Atlanta Courtyard Atlanta Airport South Bygning Inkluderet i prisen
Atlanta

Courtyard Atlanta Airport South

+
de vestindiske øer - DVI_historisk vingesus_carbisk charme_2024
dansk vestindien - st thomas_charlotte amalie_krydstogt_havn_04 de vestindiske øer - galleri - brewers_bay_st thomas

Dag 2

Atlanta – St. Thomas, indkvartering i Charlotte Amalie og velkomstmiddag

Vi kører tilbage til lufthavnen om morgenen og tjekker ind, og inden længe er vi i luften på vej mod eksotiske himmelstrøg.

Efter knap fem timers flyvning dukker St. Thomas op med sine grønne bjerge og hvide strande, og selv fra lufthavnen er der udsigt over Det Caribiske Hav.

Vi lander i Charlotte Amalie og kører mod hotellet, der ligger på havnefronten i den bydel, der hedder Kronprinsens kvarter, en kort køretur væk. Vi tjekker ind på vores værelser, som i øvrigt ligger i den fløj, der har udsigt over den historiske havn, hvor vandflyveren fra St. Croix lander tæt på havnemolen, og hvor de store, strømlinende krydstogtskibe ligger til kaj i det fjerne, og herefter er vi klar til at gå en tur i lokalområdet og få vores første introduktion til skønne Charlotte Amalie, der engang var Danmarks næststørste by.

Vi bevæger os over mod den meget charmerede Frenchtown på den anden side af vejen, en bydel, der historisk set - og som navnet antyder - har været beboet af franskmænd.

I dag er der restauranter og barer i mange af de farverige træhuse, og der hersker en skøn caribisk stemning. Her spiser vi middag på en lille hyggelig bistro.

  • Middag

Her skal i bo

de vestindiske øer - st. thomas - New Double Bed Ocean View Inkluderet i prisen
St. Thomas

Windward Passage

dansk vestindien - st thomas_charlotte amalie_07
dansk vestindien - st thomas_charlotte amalie_skilt_02 dansk vestindien - st thomas_charlotte amalie_fort christian_01

På byvandringen i Charlotte Amalie kommer vi helt tæt på kolonihistorien, når vi besøger Fort Christian, Kronprinsens kvarter og Peter von Scholtens bolig (begge ses udefra).

Dag 3

St. Thomas, byvandring og strandbesøg hos havskildpadderne

Efter morgenmad på hotellet samles vi med rejselederen for at gå ud på en byvandring i historiske Charlotte Amalie.

Vi skal opleve kolonitiden, hvor St. Thomas, St. Croix og St. John var under dansk styre fra 1666 og helt frem til 1917, hvor øerne blev solgt til USA.

Charlotte Amalie er fyldt med minder fra kolonitiden, og selvom det er et mørkt kapitel i Danmarkshistorien, så er det alligevel utroligt interessant at opleve sporene fra vores forfædre i form af solidt byggede huse og ikke mindst gadenavne, der står på dansk den dag i dag. Alt, hvad vi skal se i dag, ligger i gåafstand fra vores hotel, og vi går ad snoede gader som Sneglegade, Bjerggade og Wimmelskaftsgade.

Det er lørdag, og derfor vil der være et lille marked i byen, hvilket betyder, at vi på vores byrundtur kan kigge på boder, hvorfra der sælges mad, drikkevarer og andet godt af lokale, der supplerer indtægten med en sådan sidegesjæft.

Vi kommer også forbi Fort Christian, som blev bygget helt tilbage i 1672 og smukt istandsat til Transfer Day 2017, som markerede 100-årsdagen for overdragelsen af øerne til USA. Vi hører om dengang, hvor fortet udgjorde et helt lille samfund med boliger til høj og lav, forrådskamre, fængsel og meget mere. Da Fort Christian er lukket i weekenden, vil det være muligt at vende tilbage på egen hånd enten på dag 5 eller 6 (entre billet refunderes af rejselederen, mod kvittering). 

Gåturen bringer os også op ad de 99 trin til Crown House fra 1736, hvor Peter von Scholten boede, da han var toldinspektør, før han blev guvernør og flyttede til St. Croix.

Byvandringen varer til omkring frokosttid, og om eftermiddagen er det muligt at gå ud på egen hånd, slappe af ved hotellets pool eller at tage med ud til stranden.

Rejselederen samler dem, der har lyst til en eftermiddagstur til den smukke, lokale strand Brewers Bay, hvor der er foodtrucks med øl og mad.

Her er det store trækplaster havskildpadderne, der svømmer rundt i det fri ud for kysten. Hvis man har medbragt eget snorkeludstyr, kan man møde dem med maske og snorkel – og det bliver man glad i låget af.

  • Morgenmad

Her skal i bo

de vestindiske øer - st. thomas - New Double Bed Ocean View Inkluderet i prisen
St. Thomas

Windward Passage

dansk vestindien - st thomas_charlotte amalie_01

Oplev en kirkegang på St. Thomas, hvor musik og sang fylder lige så meget som foldede hænder og stillesiddende bønner. Besøget åbner for interessante og indsigtsfulde samtaler med de lokale kirkegængere på øen.

Dag 4

St. Thomas, en anderledes gudstjeneste og søndags brunch

Det er søndag, og derfor skal vi en tur i kirke og opleve en anderledes og festlig gudstjeneste i en af byens historiske kirker.

Vi drager fordel af, at Stjernegaard har egne medarbejdere, der bor på øerne. Vi har været forankret i lokalsamfundet på De Vestindiske Øer i 30 år, og derved er vores gruppe fuldstændig velkomne, når vi blander os med de lokale til gudstjenesten. 

Efter kirkegang skal vi ud at spise en dejlig brunch, som kommer til at gøre det ud for frokost denne dag. Rejselederen har reserveret bord på en af byens cafeer.

Resten af dagen er til fri disposition. Måske har man lyst til at tage til stranden – søndag er dagen, hvor St. Thomas' egne borgere søger ud til strandene med madkurv og barbecue, så der vil være masser af leben at kigge på.

  • Morgenmad
  • Brunch

Her skal i bo

de vestindiske øer - st. thomas - New Double Bed Ocean View Inkluderet i prisen
St. Thomas

Windward Passage

Det gamle guvernørhus i Charlotte Amalie

dansk vestindien - st thomas_charlotte amalie government_01 dansk vestindien - st thomas_charlotte amalie_goverment_hus_01

Dag 5

St. Thomas, ørundtur og besøg på en af verdens smukkeste strande

Om formiddagen skal vi udforske St. Thomas på en ørundtur med åben safaribus.

Turen begynder med lidt historieundervisning på den gamle danske kirkegård i Charlotte Amalie. Derfra kører vi til nordsiden af øen, hvorfra vi får en vidunderlig udsigt over Atlanterhavet, og lidt længere oppe – på Mountain Top – kan vi se ud over en af øens allerstørste seværdigheder, Magens Bay-stranden.

Det er en ren paradisstrand med det hvideste sand, de grønneste palmer og det klareste hav. Magens Bay-stranden er i flere omgange kåret som en af verdens smukkeste. Mens vi nyder synet, sipper vi en Banana Daiquiri – en cocktail baseret på rom og bananer, som souvenirbutikken er kendt for – og så må vi leve med at blive trukket gennem butikkens udvalg af mere eller mindre pæne souvenirs.

På selve Magens Bay-stranden slår vi os ned, og her er naturligvis mulighed for en dejlig dukkert i det skønne hav. Man kan vælge at køre tilbage med bussen ved frokosttid, men det er oplagt at blive på stranden i nogle timer og nyde livet med svømmeture og solbadning. Det er muligt at købe både frokost og drikke på stranden.

Man kan også gå på opdagelse på Magens Bay Nature Trail, en natursti, der er anlagt i skoven bag stranden, hvor man kan iagttage tropiske planter. Stien er godt et par kilometer lang, så det giver også lidt motion. Man kan vælge at blive på stranden og selv betale en taxa tilbage til hotellet (ca. 15 USD pr. person), eller man kan køre med gruppens bus tilbage.

Om aftenen er det oplagt at gå over i Frenchtown og spise en dejlig middag, der kunne bestå af fisk eller skaldyr, der er hevet direkte op af Det Caribiske Hav.  

  • Morgenmad

Her skal i bo

de vestindiske øer - st. thomas - New Double Bed Ocean View Inkluderet i prisen
St. Thomas

Windward Passage

dansk vestindien - st thomas_befolkning_domino_01

Domino-spillet fylder meget i Caribien, og ofte har hver ø sit eget regelsæt. Også på St. Thomas kan man høre den klikkende lyd af klodserne, når lokale nyder en pause i skyggen.

Dag 6

St. Thomas, fridag med muligheder

Vi har lagt en fridag ind i programmet i dag, fordi det er vigtigt at have god tid til alting her i troperne, hvor livet går langsomt og inviterer til afslapning.

Der er flere muligheder for aktiviteter, som rejselederen gerne hjælper med at arrangere: Man kan f.eks. besøge Water Island, en mindre ø, der ligger tæt på Charlotte Amalie. Øen nås med en lille færge fra Crown Bay Marina, der ligger i gåafstand fra hotellet. Den byder blandt andet på Honeymoon Bay – endnu en smuk strand, hvor man kan dase et par timer og udleve sine drømme om Caribien.

Et besøg på Coki Beach er også en mulighed. Det er endnu en af øens vidunderlige strande, og et besøg her kan kombineres med et kig indenfor i Coral World Ocean Park, som er et akvarium og en udendørs park, hvor I kan få et indblik i havdyrenes verden.

Man kan også benytte sig af hotellets shuttlebus, der kører til Magens Bay om formiddagen og tilbage igen om eftermiddagen.

  • Morgenmad

Her skal i bo

de vestindiske øer - st. thomas - New Double Bed Ocean View Inkluderet i prisen
St. Thomas

Windward Passage

dansk vestindien - st john_cinnamon bay_strand_01

Dag 7

St. Thomas, heldagstur til smukke St. John, mulighed for snorkling og Annaberg sukkerplantage

Vi har en rigtig lækkerbisken til jer i dag: en heldagstur til St. John, den mindste af de tre Vestindiske Øer, som nok må betragtes som den smukkeste af de tidligere Dansk Vestindiske Øer, selvom konkurrencen er hård.

Vi sejler med færgen ind i Cruz Bay, hvor jordomsejlere og andet godtfolk ligger for svaj. Vi går i land i den lille by og finder vores safaribus, som skal køre os rundt på denne perle af en ø.

Cirka 2/3 dele af øen blev opkøbt af Rockefeller-familien, som så gav den til den amerikanske stat på betingelse af, at området skulle bevares som nationalpark. Derfor er arealerne i dag et beskyttet naturområde med mere end 800 forskellige plantearter og 100 forskellige træsorter til lands, mens det krystalklare hav rummer et uendeligt undervandsliv med koraller og fisk.

Med safaribussen kører vi afsted, og vi holder fotostop undervejs for at nyde udsigten over strandene, havet og de omkringliggende øer, der er en del af British Virgin Islands, De Britisk-Vestindiske Øer. Vi besøger Annaberg-plantagen, en gammel sukkerrørsplantage, der blev drevet med slaver som arbejdskraft. Her får vi et indtryk af det slidsomme arbejde og de sørgelige forhold, som slaverne levede under, når vi går gennem ruinerne.

Vi spiser frokost på Trunk Bay, der flere gange af er kåret som intet mindre end verdens smukkeste strand af National Geographic. Ud for stranden ligger en lille ø, og på havbunden er der markeret en undervandssti, som man kan følge med maske og snorkel – det er en dejlig svømmetur, hvor man ikke kan undgå at møde farvestrålende fisk og koraller. Der kan lejes snorkeludstyr på stranden, men man kan naturligvis også medbringe sit eget.

Hjemturen er med færgen via Red Hook og taxaer tilbage til vores hotel i Charlotte Amalie, hvor vi er tilbage sidst på dagen.

  • Morgenmad
  • Frokost

Her skal i bo

de vestindiske øer - st. thomas - New Double Bed Ocean View Inkluderet i prisen
St. Thomas

Windward Passage

dansk vestindien - st john_trunk bay_02
dansk vestindien - st john_annaberg plantage (2) dansk vestindien - st john_snorkling_01

St. John er den mindste af de tidligere danske øer og bliver ofte fremhævet som den smukkeste af slagsen. Øen byder på enestående natur ved Trunk Bay, spændende historie ved Annaberg-sukkerrørsplantagen og et fantastisk dyreliv med tropefisk og fugle. Og I kommer forbi de største seværdigheder i safaribussen.

Dag 8

Vandfly til St. Croix, orientering af rejselederen og middag

Dagen er kommet, hvor vi skal videre til St. Croix.

Den korte rejse skal foretages med vandfly, hvilket i sig selv er et højdepunkt. Gruppen fordeles på en række afgange i løbet af dagen, og vi skal selv trække vores kufferter over vejen til den lille lufthavn, hvorfra vandflyet afgår. Man skal påregne at meget af dagen i dag vil gå med ventetid og transport.

Flyet er en fin Twin Otter med plads til ca. 14 passagerer, og undervejs er der udsigt til det uendelige blå ocean. Efter en halv times tid lander flyet i vandet ud for Christiansted på St. Croix. Vores hotel ligger i gåafstand fra lufthavnen, og vi trækker vores kufferter ad board walk’en, der går langs med havnefronten. Vi skal bo i smukke gamle Christiansted i gåafstand til alting. Vi går en tur langs havnen og får en kort orientering af rejselederen og vores første indtryk af den hyggelige by.

Om aftenen venter en velkomstmiddag i byen, hvor rejselederen har booket bord i hyggelige rammer.

Christiansted har i de seneste år gennemgået en spændende udvikling på det kulinariske område, og der er skudt mange gode restauranter op, der specialiserer sig i det caribiske køkken.

  • Morgenmad
  • Middag

Her skal i bo

dansk vestindien - st croix_christansted_vandflyv_04 Inkluderet i prisen
St. Croix

Hotel Holger Danske

Har man lyst til en svømmetur i havet, tager man den lille båd i havnen, som på to minutter sejler ud til den dejligste sandstrand og rent, klart vand

dansk vestindien - st. croix - st croix_hotel on the cay_06 dansk vestindien - st. croix - king chr_hotel udsigt hav_07

Dag 9

St. Croix, byvandring og Fort Christiansted

Efter morgenmad hver for sig samles vi på kajen i Christiansted for at gå på byvandring i det historiske område, hvor der er mange levn fra danskernes tid på øen.

Vi skal naturligvis indenfor på Fort Christiansted, det imponerende gule fort, som også er byens vartegn (bemærk: hvis fortet er lukket den pågældende dag, besøger vi det en af de andre dage). Ud over at beskytte byen mod angreb fra søsiden fungerede fortet også som fængsel for bortløbne slaver – vi får lidt kuldegysninger, når vi ser, hvor man gjorde af dem.

Vi ser også den smukke toldbod, vejerhuset, den lutheranske kirke og det smukt restaurerede Guvernementshus (ses udefra) med skilderhuset udenfor. Det var her, guvernør Peter von Scholten arbejdede og boede med sin sorte kæreste Anna Heegaard, og her vajer Dannebrog ind imellem stadig side om side med Stars & Stripes og øernes eget flag. Byrundturen slutter med en forfriskning i Apotekerhaven.

Resten af dagen er til fri disposition, men vores rejseleder har sikkert forslag til, hvad man kan lave. Derudover er det en oplagt dag til at sole sig på stranden.

I kan tage den lille færge, der sejler i pendulfart fra havnen og over til Protestant Island, som har en skøn strand med udsigt ind over byen. Overfarten tager mindre end fem minutter.

  • Morgenmad

Her skal i bo

dansk vestindien - st croix_christansted_vandflyv_04 Inkluderet i prisen
St. Croix

Hotel Holger Danske

dansk vestindien - st croix_christiansted_gult fort_09
dansk vestindien - st croix_christiansted government house (2) dansk vestindien - st croix_christianssted_01

Opkaldt efter Kong Christian den 6. har Christiansted en utrolig tilknytning til den danske historie på øerne, og det er ikke utænkeligt, at I ser Dannebrog vaje i byen i den caribiske brise.

Dag 10

St. Croix, USA's østligste punkt, Cramer Beach og Sunset Cruise

I dag kører vi mod øernes og USA’s østligste punkt, Point Udall.

Stedet er opkaldt efter den tidligere amerikanske indenrigsminister, Stewart Udall, som blandt andet var minister under John F. Kennedy, og her ser vi også det såkaldte Millennium Monument. Monumentet blev opført i år 2.000 for at fejre ankomsten af det nye årtusinde for USA, og her valgte man nationens østligste punkt, idét det er det første sted, at solen skinner på amerikansk grund.

Her nyder vi først den glimrende havudsigt, hvorefter vi tager på en skøn strandtur til den smukke strand Cramer Beach. Vel fremme ved strandens bløde sand, har vi fred og ro til at slappe af i vandkanten. Husk endelig badetøjet i dag. 

Omkring frokosttid kører vi tilbage til Christiansted, og resten af dagen har vi tid hver for sig, indtil vi mødes inde på kajen i Christiansted sidst på eftermiddagen. Vi skal på en dejlig sunset cruise, en sejltur i solnedgangen med katamaran ud på havet. Vind og vejr bestemmer retningen, og er der vind nok, sættes sejlene, når vi har forladt havnen.

Besætningen serverer rum punch, en drink som er en del af hverdagen her på St. Croix, hvilket vi sikkert allerede har opdaget.

Det er naturligvis også muligt at få en ikke-alkoholisk drink, hvis man foretrækker det.

  • Morgenmad

Her skal i bo

dansk vestindien - st croix_christansted_vandflyv_04 Inkluderet i prisen
St. Croix

Hotel Holger Danske

dansk vestindien - st croix_sunset_01
dansk vestindien - st croix_christiansted_roed for_musik_01 dansk vestindien - st croix_christiansted_roed for_musik_05

Den caribiske stemning og tilgang til livet hersker på øerne, og det er ikke svært at møde de lokale, der er meget åbne og venlige og gerne taler med besøgende.

Dag 11

St. Croix, kirkegang med de lokale eller Buck Island

Det er blevet søndag igen, og der er mulighed for at tage endnu en tur i kirke. Præsten sørger for at byde alle velkomne og præsenterer os gæster for menigheden. Igen kan vi nyde godt af at være forankret på øerne, og det giver os gode muligheder for at hilse og sludre med de lokale kirkegængere på St. Croix.

Kirkebesøget i dag kan dog kun nås, hvis man vælger ikke at tage med på udflugten til Buck Island. Overfor St. Croix ligger denne øde ø, som er omgivet af en marinenationalpark, og den kan besøges på en halvdagstur fra havnen i Christiansted med afgang om morgenen.

Der er snorkeludstyr ombord på båden, og efter omkring en halv times sejlads kastes der anker ud for øen.

Under overfladen muntrer farverige tropefisk sig mellem korallerne. Måske tøffer en havskildpadde forbi, og helt nede på havbunden sniger de ufarlige revhajer sig rundt. Bådens besætning er erfarne snorklere, så man svømmer bare efter en af dem – man behøver ingen særlig erfaring. Det er en stor oplevelse at se livet under havoverfladen.

Inde på den kridhvide strand holder der en del pelikaner til – de er temmelig klodsede af en fugl at være, og det er sjovt at se dem lande med et plask på overfladen.

Båden er tilbage i Christiansted midt på dagen. Udflugten arrangeres af rejselederen og betales lokalt. 

  • Morgenmad

Her skal i bo

dansk vestindien - st croix_christansted_vandflyv_04 Inkluderet i prisen
St. Croix

Hotel Holger Danske

Et besøg på Buck Island er bestemt anbefalelsesværdigt til dem, der har en forkærlighed for paradisiske sandstrande, levende koralrev og tropisk dyreliv

dansk vestindien - buck island_strand_05 dansk vestindien - st croix_busk island_strand_01

Dag 12

St. Croix, ørundtur med besøg i Frederiksted

I dag skal vi nærmere udforske St. Croix, som er den største af De Vestindiske Øer og samtidig den ø, som er mindst præget af turisme. Det er også den ø, der har den største koncentration af levn fra kolonitiden.

Vi kører til øens botaniske have i St. George Village, som har en stor samling af tropiske planter, herunder fine orkideer og andre gevækster, der hører hjemme i regnskoven. Derefter drager vi videre til Frederiksted og det historiske Fort Frederik, hvor guvernør Peter von Scholten i juli 1848 proklamerede slavernes frihed uden at have opbakning fra regeringen hjemme i Danmark. Der gik da også lang tid, inden slaverne reelt fik deres frihed.

Frederiksted er øens anden ”store” by udover Christiansted. Her spiser vi en let frokost, inden vi kører videre til Lawaetz-museet, hvor rejselederen beretter nærmere om kolonitiden og også om, hvordan det er at bo på St. Croix i dag.

Sidste stop er ved Salt River - et meget vigtigt og beskyttet økosystem, hvor man gør et stort stykke arbejde for at bevare de truede dyrearter. Det er også et meget historisk sted, idét det var her, at Columbus anløb i 1493 på sin anden rejse over Atlanterhavet

Såfremt øens berømte romdestilleri, der fremstiller rom på sukkerrør efter gamle traditioner, er genåbnet, runder vi dagens udflugt af med et besøg på fabrikken i stedet for Salt River.

Vi er tilbage i løbet af eftermiddagen og har resten af dagen fri til egne oplevelser.

  • Morgenmad
  • Picnicfrokost

Her skal i bo

dansk vestindien - st croix_christansted_vandflyv_04 Inkluderet i prisen
St. Croix

Hotel Holger Danske

de vestindiske øer - galleri - st croix_frederiksted_havn_01

Dag 13

St. Croix og hjemrejse

Alting har en ende, og vi er desværre nået frem til rejsens sidste dag. Der vil dog være tid til en morgentur på stranden eller gå en tur i byen i løbet af formiddagen. Om eftermiddagen skal vi være klar med pakkede kufferter – da begynder hjemrejsen. Vi er fremme i Danmark i løbet af næste dag.

  • Morgenmad

Dag 14

Ankomst til Danmark

Jeg var meget tilfreds med at besøge alle tre øer og synes, det var spændende at opleve forskellene mellem dem. Smuk natur, imødekommende mennesker og afslappet atmosfære.

Dorthe, Kolding

Alt var perfekt planlagt, fantastiske ture og super guider der vidste alt om øerne og deres historie.

Gitte Gotsæd, Helsingør

Det har været helt fantastisk, lige fra starten med at booke, jeg har igennem hele forløbet haft kontakt med rejsekonsulent Line Millan Aminsam, det har bare været til ug, altid klar og parat til at løse de forhindringer og den utryghed, som opstod undervejs.

Helle, Slagelse
4.5   (253 anmeldelser)
Læs flere udtalelser

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

90% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,8 af 5 (2.100+ anmeldelser)