Grønlands hvide verden Dagsprogram
Individuel rejse
Dag 1
Danmark – Nuuk – Ilulissat, Grønland
Fra Københavns Lufthavn flyver I cirka 4½ timer mod nordvest til Nuuk.
I Nuuk skifter I fly og tilbagelægger den sidste strækning til Ilulissat. Allerede fra luften vil I se de gigantiske isbjerge, som fylder Diskobugten. De kommer fra gletsjeren Sermeq Kujalleq, der ligger i Ilulissat Isfjord.
Gletsjeren bevæger sig med hele 40 meter i døgnet og er dermed verdens hurtigste, samtidig med at den ”producerer” hele 46 kvadratkilometer isfjeld om året. Den imponerende isfjord er desuden på UNESCOs Verdensarvsliste.
Ved ankomsten til Ilulissat bliver I hentet og kørt til jeres hotel, hvor I indkvarteres.
Resten af dagen er til fri disposition.
Her skal i bo
Dag 2
Ilulissat – Ummannaq, byrundtur - tilkøb
Om formiddagen skal I lære Uummannaq bedre at kende i selskab med en lokalguide.
I går en tur gennem byen og kommer forbi kirken og museet og får et godt indtryk af hverdagen i en af Grønlands mest isolerede byer, der alligevel fungerer som et lille, selvstændigt samfund med skole, hospital, butikker og havn. Her er ingen veje ud af byen – forbindelserne går med helikopter og båd, og det kan mærkes i både tempo og tankegang.
De farverige huse ligger spredt ud over klipperne mellem fjorden og fjeldet, og næsten uanset hvor I står, er der vidunderlige udsigter til is, hav og bjerge. Hundeslædehunde står bundet langs husene, fiskegrej hænger til tørre, og det er tydeligt, at naturen sætter dagsordenen året rundt.
Fra byens højereliggende områder er der frit udsyn over fjorden og fjeldene på Nuussuaq-halvøen. På skyfri dage kan I se langt ind i det åbne vinterlandskab, hvor isen ligger fast i fjorden, og sneen knitrer under støvlerne. Luften er tør og klar, og stilheden er på den der helt særlige, arktiske måde.
Efter byturen er resten af dagen jeres. Mange vælger en forrygende hundeslædetur ud i de åbne snelandskaber nord for byen, hvor ruterne følger fjorden og det frosne terræn mellem fjeldene og isen.
Har I benzin i blodet, kan I vælge at opleve landskabet på snescooter. Turene går gennem det frosne terræn omkring Uummannaq og videre ud over fjorden, hvor isen danner brede, hvide flader. Her kommer I langt væk fra byen, med de vildeste udsigter over uendelige vidder.
Vil I opleve noget helt særligt, kan turen fortsætte helt ud på havisen. Her er der mulighed for at overnatte i en opvarmet hytte midt på den frosne fjord, omgivet af stilhed, stjerner og vinter så langt øjet rækker.
På aftener med de rette betingelser kan I være heldige at opleve nordlyset danse hen over himlen.
Bliver I i byen, er aftenen på egen hånd og kan bruges, som I har lyst – måske hjemme i lejligheden med et hjemmelavet måltid, mens vintermørket sænker sig udenfor.
Her skal i bo
Se udflugter
Dag 3
Uummannaq, Byrundtur i Uummannaq
Formiddagen bruges sammen med en lokal-guide, som viser jer rundt i Uummannaq.
Her bevæger I jer gennem byen mellem de farverige huse og forbi både museum og kirke og får et fint indblik i hverdagen i en af Grønlands mest isolerede byer, hvor fjeld og fjord sætter en fuldkommen fantastisk kulisse.
Fra byens højereliggende områder er der vidunderlige udsigter over fjord og fjelde på Nuussuaq-halvøen i et åbent vinterlandskab, hvor sneen knitrer under støvlerne, og stilheden næsten er rungende.
Resten af dagen er til fri disposition. Mange vælger at tilkøbe en hundeslædetur i området omkring Uummannaq og glide gennem snelandskabet i roligt tempo, mens hundene arbejder sig frem gennem det uendelige hvide. Andre foretrækker en snescootertur, hvor man kommer længere ud i det frosne terræn og mærker, hvor stort landskabet egentlig er.
Der er også mulighed for at køre ud på havisen og overnatte i en opvarmet hytte midt på isen.
Her er mørket intenst, luften sprød og nattehimlen ofte stjerneklar, som I med de rette betingelser kan nyde nordlyset vise sig som grønne strejf over horisonten.
Her skal i bo
Se udflugter
Oplev
Dag 4
Uummannaq, vandring til julemandens hytte
I dag byder formiddagen på en let vandretur ud til hytten, der blev kendt som julemandens hus i Nissebanden i Grønland.
Turen går gennem et åbent, kuperet terræn bag Uummannaq. I det klare vinterlys ligger byen nedenfor jer, og det er let at fornemme, hvor lille den egentlig er i det store, arktiske landskab. Fjord, fjeld og is fylder udsigten, og sneen knirker let under støvlerne.
Hytten ligger enkelt og smukt placeret under fjeldet – omgivet af sne, stilhed og åbne vidder. Her er der tid til at tage omgivelserne ind og nyde en kop varm kakao, inden turen går tilbage mod byen ad samme sti.
Efter vandreturen er resten af dagen fri og kan igen bruges på nogle af områdets vinteroplevelser. Mange vælger endnu en hundeslædetur og bevæger sig længere ud i vinterlandskabet omkring Uummannaq, hvor stilheden og de åbne flader får lov at fylde.
Andre bruger eftermiddagen på snescooter og oplever området fra en anden vinkel, med lange stræk over det frosne terræn og vid udsigt mod fjord og fjelde.
Valgte I at overnatte i lejligheden i går, er det måske i aften, I tager skridtet videre og går til ro i en opvarmet hytte midt på havisen.
Uanset hvor I siger godnat, kan det betale sig at holde øje med nattehimlen, som – hvis vejrguderne er med jer – sagtens kan danse grønt på denne tid af året.
- Morgenmad
Her skal i bo
Tilkøb udflugter
Dag 5
Fra Uummannaq til Ilulissat
Dagen begynder tidligt i Uummannaq. Første del af rejsen foregår igen med helikopter, som flyver jer fra Uummannaq til Qaarsut på cirka 15–20 minutter.
Fra luften ses fjorde, fjelde og is i lag på lag – og I får et sidste kig ned over det nordlige vinterlandskab.
I Qaarsut skifter I til fly og fortsætter mod Ilulissat. Flyveturen varer omkring 30–40 minutter, og på skyfri dage kan I allerede her få øje på Diskobugten og de første isbjerge, inden landingen.
Ved ankomsten til Ilulissat bliver I hentet og kørt tilbage til Hotel Arctic, hvor I allerede har haft rejsens første overnatning. Hotellet ligger smukt ud til Diskobugten, og ved tilvalg af deluxe-værelser er der direkte havudsigt mod de drivende isfjelde.
Om eftermiddagen skal I ud at opleve Ilulissat i selskab med en dansktalende lokalguide. Byen har omkring 4.500 indbyggere og er Grønlands tredjestørste – og samtidig et vigtigt knudepunkt for fiskeri, turisme og lufttrafik i Nordgrønland.
I går rundt i byen og hører om både historien, kulturen og det moderne liv nord for polarcirklen. Undervejs lægger I vejen forbi havnen, hvor fiskeri stadig spiller en central rolle, og det lokale marked, Brættet, hvor dagens fangst handles.
I passerer også polarforskeren Knud Rasmussens fødehjem og den gamle trækirke Zionskirken, som ligger smukt placeret med udsigt over byen og isfjorden.
Efter byrundturen bliver I kørt tilbage til Hotel Arctic. Aftenen er på egen hånd, og har I lyst, er der mulighed for at tilkøbe en forrygende nordlysjagt, hvis vejr og vind tillader det.
- Morgenmad
Her skal i bo
Tilkøb udflugter
Diskobugten.
Dag 6
Ilulissat | På egen hånd blandt isbjergene
Dagen er fri i Ilulissat og giver tid til at opleve byen og omgivelserne i jeres eget tempo.
Ilulissat er Grønlands tredjestørste by med omkring 4.500 indbyggere, men føles stadig overskuelig og let at finde rundt i. Byen ligger spredt langs kysten med havet, isfjorden og fjeldene som en konstant kulisse.
En tur gennem byen giver hurtigt et indblik i hverdagen nord for polarcirklen. I møder skolebørn på vej til undervisning, ser fiskere arbejde ved havnen og passerer slædehunde, der ligger bundet langs husene. Små butikker, værksteder og caféer ligger spredt mellem boligerne, og livet leves tæt på årstiderne og vejret.
Vil I ud i vinterlandskabet, er der flere oplevelser at vælge imellem. En hundeslædetur over isen giver mulighed for at komme væk fra byen og ud i et åbent, sneklædt landskab. Hundene arbejder sig frem i et jævnt træk, slæden glider lydløst hen over sneen, og omgivelserne åbner sig med fjord, fjeld og is så langt øjet rækker.
I kan også vælge en snescootertur, hvor I bevæger jer gennem det frosne terræn omkring Ilulissat. Her følger ruterne ofte kysten og isen i fjorden, og udsigterne skifter mellem åbne isflader, fjelde og drivende isbjerge længere ude i bugten.
Der er mulighed for nordlysjagt, hvis forholdene er gode, eller for en udflugt til den lille bygd Oqaatsut, som ligger nord for Ilulissat.
Turen dertil er en oplevelse i sig selv, og i bygden kan I kombinere hundeslæde eller isfiskeri med et måltid på Restaurant H8, der er kendt for sin enkle og velsmagende mad i rolige omgivelser.
Aftenen er på egen hånd og kan bruges i byen eller på hotellet, hvor dagen kan rundes af i ro.
- Morgenmad
- Middag
Her skal i bo
Tilkøb udflugter
Slædehundekørsel er et must-do i Grønland om vinteren - du vil ikke fortryde det!
Dag 7
Ilulissat | Sejltur i isfjorden
Om eftermiddagen venter en af rejsens mest markante oplevelser: en sejltur i Ilulissat Isfjord, som er optaget på UNESCOs verdensarvsliste.
Isfjorden er udløb for gletsjeren Sermeq Kujalleq, en af verdens mest aktive gletsjere. Her bevæger enorme ismasser sig langsomt mod havet og danner de isbjerge, som Ilulissat er kendt for. Mange af dem strander ved fjordens munding og bliver liggende i længere tid, hvilket gør det muligt at sejle tæt forbi dem.
Ombord på båden glider I stille mellem isbjergene, der kan være flere hundrede meter lange og rejse sig mere end 100 meter over havets overflade. Overfladerne er skarpt formede, sprækker og blå nuancer træder tydeligt frem, og hvert isbjerg har sit eget udtryk.
Isbjergene opleves forskelligt alt efter vejret. I solskin står kontrasterne klart, mens overskyet vejr fremhæver de blå og grå toner i isen.
Det menes, at et isbjerg herfra var skyld i Titanics forlis i 1912, hvilket giver perspektiv på de kræfter, der er på spil i området.
Turen varer cirka tre timer, og der serveres kaffe og te ombord. Det anbefales at have varmt tøj på, da det kan være koldt på vandet. Efter sejlturen bliver I kørt tilbage til hotellet.
Aftenen er fri og kan bruges til at fordøje indtrykkene.
- Morgenmad
Her skal i bo
Dag 8
I dag er jeres sidste hele dag i Ilulissat, og måske er der en oplevelse, I stadig har til gode – måske er der noget, I gerne vil opleve igen.
Har I endnu ikke været på hundeslæde, er det oplagt at gøre det i dag. Turen går ud over isen og ind i vinterlandskabet omkring Ilulissat, hvor stilheden fylder mere, jo længere væk fra byen I kommer. Hundene arbejder sig frem i et jævnt træk, og landskabet åbner sig med fjord, fjeld og is så langt øjet rækker.
Har I fundet modet til at opleve området på snescooter, er det også nu. Turene fører jer gennem det frosne terræn omkring byen og ud mod de åbne isflader, hvor udsigterne skifter undervejs, og landskabet viser sig fra endnu en side.
Dagen kan også bruges på en sneskovandring over isen, hvor tempoet er lavere, og der er tid til at tage omgivelserne ind, eller på en udflugt til Oqaatsut, hvis I endnu ikke har været der.
Vil I noget helt andet, kan dagen bruges i Ilulissat. med En sidste tur gennem byen, tid til cafébesøg, små butikker eller en gåtur langs kysten, hvor isbjergene i Diskobugten fortsat driver forbi.
Aftenen kan rundes af, som I har lyst – enten med endnu et kig mod nattehimlen eller med en stille afslutning på hotellet, mens vintereventyret langsomt finder sin afslutning.
- Morgenmad
Her skal i bo
Tiløb udflugter
Dag 9
Ilulissat og hjemrejse
Dagen er kommet, hvor vintereventyret i Grønland rundes af.
Om morgenen bliver I kørt til lufthavnen i Ilulissat, hvorfra I flyver mod Nuuk. Her skifter I fly og fortsætter videre mod København. Undervejs er der tid til at lade rejsens mange indtryk falde på plads – fra helikopterflyvninger og isfjorde til hundeslæder, byliv og store, åbne vinterlandskaber.
Ankomst til København er om aftenen.
- Morgenmad
Ring eller skriv til os
Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00.