Hvorfor vælge denne rejse
- Dansk rejseleder med på hele rejsen
- Inkl. udflugtsprogram og måltider
- Små grupper á 10-23 deltagere
- Midnatssejlads på Isfjorden i Ilulissat
- Besøg Diskoøen
- Oplev Eqigletsjeren
- Sejlads i Nuuks fjordsystem
7 dage fra 32.495 kr.
Bestil rejseTræd med os ind i en verden, hvor uberørt natur, et moderne samfund og århundredgamle traditioner smelter sammen. Velkommen til arktisk sommer i Vestgrønland, hvor den magiske midnatssol spiller en hovedrolle på en rejse fra isbjergenes hovedstad, Ilulissat, til den mere livlige hovedstad Nuuk. Rejs med, og oplev en rundrejse, som byder på et væld af arktiske oplevelser i midnatssolens skær.
Rejsen begynder i den charmerende by Ilulissat, hvor isbjergenes storhed imponerer, når de flyder forbi i den fantastiske Isfjord.
Vi bor rigtigt godt på det populære Hotel Arctic med den smukkeste udsigt over vandet og isen.
I Ilulissat venter sejlture på fjorden samt vandring ved Kællingekløften og Sermermiut-bopladsen kombineret med et helt særligt besøg på Diskoøen, hvor vi sejler fra Ilulissat mod den charmerende mindre by Qeqertarsuaq på Diskoøen – en sejltur på kun en halv time, men et besøg i et helt andet Grønland.
Vi skal også opleve den mægtige Eqigletsjer på en smuk sejltur igennem fjorde – et af rejsen højdepunkter. I sikker afstand vil vi flere gange opleve, hvordan kæmpestore stykker is brækker af gletsjerkanten og forsvinder ned i Isfjordens klare vand med et mægtigt drøn.
Glæd dig også til en stemningsfuld aftensejlads mellem isbjergene i Isfjorden i midnatssolens blide lys – en oplevelse, der for altid vil lagre sig på nethinden.
Efter store oplevelser i Ilulissat går rejsen videre sydpå til Nuuk. Forestil jer en hovedstad, hvor små farverige huse klynger sig til fjeldsiderne, og moderne arkitektur nikker til de sneklædte klippetoppe.
I Nuuk fordyber vi os i den omkringliggende natur, den lange spændende historie og rige kultur, mens lokale scener af hverdagen udfolder sig omkring os. Vi skal blandt andet ud at sejle på fjorden, hvor vi også sejler 50 kilometer væk fra Nuuk til den forladte bygd Qooqqut, hvor vi spiser på den hyggelige restaurant Fish 'n' Dish ejet af den velkendte kok Mads Bek og hans kone.
Fisk fås ikke friskere andre steder end her, for efter planen fanger vi den selv på sejlturen ind til restauranten. Vi skal også på en byrundtur i Nuuk og besøge Nationalmuseet og byens Kunstmuseum.
På hele rejsen oplever vi den helt særlige midnatssol. Med det oplevelsesspækkede program, som vi har lagt og med alt den friske luft, vi indtager, er vi dog ikke nervøse for vores nattesøvn - også selvom der er mere eller mindre lyst døgnet rundt på denne tid af året.
Vi rejser med en særdeles kompetent rejseleder, som er med hele vejen fra Danmark, og vi har dygtige lokale guider med på vores udflugter. Alle udflugter og mange måltider er inkluderet i rejsens pris, og som altid rejser vi i små grupper med kun 10 til 23 deltagere.
Glæd jer til at opleve arktisk sommer i prægtige Grønland!
| Sted | Nætter | Højdepunkter |
|---|---|---|
| Ilulissat 2 Nætter: Ilulissat | 2 | Indlogering med udsigt til Isfjorden og byrundtur i Ilulissat, der ligger fantastisk ved den UNESCO-beskyttede fjord. Vi tager også på stemningsfuld sejltur mellem isbjergene i midnatssolens skær.
Vi bryder opholdet i Ilulissat op med en enkelt overnatning ved Eqi-gletsjeren på en unik lodge. Tilbage i Ilulissat tager vi på vandretur gennem den imponerende og smukke natur til Sermermiut-bopladsen med 4000 års historie og nyder kaffe/te ved Kællingekløften. |
| Nuuk 2 Nætter: Nuuk | 2 | I Nuuk nyder vi de smukke omkringliggende landskaber på en naturskøn sejlads, ligesom vi fordyber os landets rige historie og kultur på byrundtur og flere spændende museumsbesøg. |
Skriv eller ring til os og få et konkret tilbud på rejsen. Vi sidder klar til at hjælpe dig. Du kan altid:
Fantastiske udflugter i den grønlandske natur med en meget behagelig, venlig og vidende rejseleder. Han gjorde alt for, at alle følte sig godt tilpas.
Kaj
Kom til et spændende foredrag om rejser til Grønland. Vi holder mange foredrag året rundt på vores kontor i København og to gange om året i Aarhus.
Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-16.00.