Skip to main content

Rejser til Hakodate i Japan

Japan

Hakodate Udsigt02

J

Hakodate ligger på Kameda-halvøen på det sydlige Hokkaido og var engang øens vigtigste havneby.

Det var her, de første udenlandske handelsskibe lagde til, da Japan i midten af 1800-tallet åbnede op for omverdenen efter mere end 200 års isolation under Tokugawa-æraen. Og dét møde giver byen et helt særlig mix, der stadig tydeligt mærkes i gadebilledet.

Byens beliggenhed ved havet havet afspejler sig blandt andet ved den friskfangede seafood, som er en naturlig del af hverdagen på disse kanter. På morgenmarkedet tæt ved havnen kan du smage alt fra søpindsvin til kongekrabbe, serveret direkte fra havet. De små restauranter omkring markedet og i havnekvarteret er i det hele taget et højdepunkt for alle, der holder af enkel, frisk og ærlig mad.

Et besøg i Hakodate er ikke komplet uden en tur op til Mount Hakodate. Toppen kan nås til fods, med svævebane, bil eller bus – men uanset hvordan du kommer derop, venter en af Japans mest berømte udsigter, som er særligt spektakulær om aftenen med byens hav af lys, der spejler sig i bugten og strækker sig næsten uendeligt mod horisonten.

Midt i byen ligger den tidligere stjerneformede fæstning Goryōkaku, bygget i 1800-tallet som et af Japans første vestligt inspirerede forsvarsværker. I dag er området omdannet til en park med stier, vandløb og over tusind kirsebærtræer, der om foråret danner et lyserødt tag over de gamle bastioner.

Fra det 107 meter høje Goryōkaku Tower kan du se fæstningens stjerneformede layout i sin helhed og på skyfri dage møder øjet sågar det japanske fastland.

Om foråret blomstrer tusindvis af kirsebærtræer her, og fra det hvide Goryōkaku-tårn kan du på skyfri dage se helt over Tsugaru-strædet til det japanske fastland.

Hakodate er et af de steder, hvor du mærker Japans historie uden at skulle lede efter den – i arkitekturen, i maden og i mødet med menneskene langs havet.

Derfor skal I rejse til Hakodate

  • Historien om det åbne Japan

  • Mad fra havet

  • En af Japans smukkeste udsigter


japan - japan_hakodate_goryokaku_01 Hakodate Fish Market
Hakodate Kirsebærtræer

Godt tilrettelagt. Vi har intet at sætte en finger på og det er bestemt ikke sidste gang vi har rejst med Stjernegaard. De bedste anbefalinger herfra.

Peter er en fantastisk rejseleder.

Christina, Odense SØ
4.8
Læs hvad tidligere gæster siger

Det siger vores gæster ...

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

91% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,9 af 5 (2.500+ anmeldelser)