Japan rundt - med et smut til Sydkorea
Download rejsebeskrivelse

16 dage fra 44.990 kr.

Bestil rejse
Skip to main content

Japan rundt - med et smut til Sydkorea Dagsprogram

Krydstogt med dansk rejseleder 16 dage fra 44.990 kr.

4.6   (67 anmeldelser)
japan - japan_01

Dag 1

Afrejse fra Danmark

Vi forlader Danmark om morgenen for at flyve til Tokyo.

Bemærk: Der er skiftende sejlplan, så dagsprogrammet kan variere afhængig af afgang! Dette dagsprogram er baseret på afgangene den 13. marts 2026 og 6.april 2026. 

Se dagsprogram for oktober 2025 

Krydstogter Japan Foraar2026
japan - tokyo_foraar_01 japan - tokyo_boern_pige_01_hf_02

Dag 2

DAG 2: TOKYO, BYTUR MED UDSIGT

Vi lander sidst på formiddagen i Narita lufthavnen, ca. 60 km nordøst for Tokyo. Her venter en bus på at køre os ind til det centrale Tokyo.

Foran os venter et par oplevelsesrige dage i Tokyo, inden vi går ombord på det flotte skib Celebrity Millennium.

Tokyo voksede fra at være en lille fiskerby til at være shogunens magtcentrum, Japans midtpunkt, og er nu et af verdens førende økonomiske centre og landets hovedstad. Tokyo består af mange små bydele med hver sin karakter. Vi besøger nogle af dem både før og efter krydstogtet, hvor vi har fuldt program i Tokyo.

Vi er nok lidt trætte ovenpå flyrejsen, så når vi har været igennem indrejseprocedurene (dette kan tage lang tid), starter vi stille og roligt ud med en bytur i vores private bus. Indtjekning på hotellet er først muligt midt på eftermiddagen.

Vi kører til det travle kvarter Shibuya, der er særligt kendt for den store fodgængerovergang Shibuya crossing, som tillader hele tre spor at krydse på én gang. Her, omgivet af storbyens leben og lys, mærker vi for første gang rigtigt, at vi befinder os i verdens største by! 

Vi lægger ud med at tage op på toppen af Shibuya Sky. Her i 230 meters højde har vi byens mest imponerende udsigt.

Nedenfor besøger vi naturligvis det travle fodgængerfelt og ser den berømte statue af den trofaste hund Hatchiko, som ventede forgæves her i 9 år på sin afdøde herre. Den rørende historie er filmatiseret hele to gange - i Japan i 1987 og i 2009, hvor Hollywood kastede sig over den med Richard Gere i hovedrollen som hundens ejer. Der bliver tid på egen hånd til at opleve det spændende kvarter og spise lidt frokost.

Bemærk, at vi på enkelte afgange besøger Tokyo Sky Tree (Himmeltræstårnet), der er en af verdens højeste bygninger. Fra 350 meters højde ser vi den fremragende udsigt (hvis vejrguderne vil) over stor-Tokyo - verdens største sammenhængende byområde. I klart vejr kan man tydeligt se det hellige bjerg, Mt. Fuji, 150 km borte. Det 634 meter høje kommunikationstårn er verdens højeste af sin slags, men turen derop i lynelevatorerne tager kun et minut! Metropolen ligger nu for vores fødder, og vi kan begynde at ane strukturerne på den gigantiske by.

Så vender vi kursen mod hotellet, hvor vi skal bo de næste par dage. Der er masser af gode spisesteder i gåafstand fra hotellet foruden et stormagasin, flere døgnkiosker og et supermarked.

  • Morgenmad

Her skal i bo

New Otani Inn Tokyo Facade Inkluderet i prisen
Tokyo

New Otani Inn Tokyo

Hotel Ours Inn Hankyu Facade Inkluderet i prisen
Tokyo

Hotel Ours Inn Hankyu

japan - tokyo_shinjuku_03

Glæd dig til at udforske den levende metropol Tokyo.

Dag 3

DAG 3: TOKYO, ASAKUSA,TORDENPORTEN OG DET FASHIONABLE GINZAKVARTER, INKL. SUSHI-FROKOST

Efter morgenmad skal vi med byens tætte og effektive metrosystem ud for at opleve nogle af byens mest spændende og smukke sider.

Om formiddagen tager vi med metroen til Asakusa-området. I de snævre gader er der gamle, små specialforretninger, restauranter af enhver art og beboelseshuse, og man får en fornemmelse af Tokyo, som den var før 2. Verdenskrigs voldsomme bombeangreb.

Vi besøger Kappabashi Dougugai-gaden, der har specialiseret sig i alt inden for isenkram og køkkengrej. Udvalget er enormt. Det er blandt andet her, restauranterne køber de meget vellignende plastic-kopier af retter, der serveres.

I Asakusa-kvarteret ligger også den berømte Tordenport, som fører op til Tokyos mest berømte tempel, Asakusa Kannon-templet, hvis vartegn er en stor, rød rispapirlampe og med et myldrende folkeliv. Vi besøger templet og ser og hører om de religiøse skikke, der knytter sig til det.

Vi tager undergrundsbanen til Tsjukiji-området, hvor vi skal spise en lækker sushi-frokost ved siden af området, hvor det gamle fiskemarked lå indtil for 6 år siden.

Efter frokost spadserer vi til Ginza - et af byens mest fashionable indkøbsområde, hvor vi får spektakulær ny arkitektur at se.

Vi kigger indenfor i et enormt elektronikvarehus, vindueskigger på nogle af verdens dyreste butikker og oplever japanerne på vej til arbejde. Det er utroligt fascinerende at iagttage det enorme menneskemylder og se, hvordan de enkelte japanere elegant og målrettet kommer igennem mylderet uden overhovedet at røre ved andre gående.

Resten af dagen er der tid til at se sig omkring på egen hånd, shoppe og nyde den livlige by.

  • Morgenmad
  • Frokost

Her skal i bo

New Otani Inn Tokyo Facade Inkluderet i prisen
Tokyo

New Otani Inn Tokyo

Hotel Ours Inn Hankyu Facade Inkluderet i prisen
Tokyo

Hotel Ours Inn Hankyu

japan - tokyo_sky tree_02_hf
japan - tokyo ginza_01 Japansk te og kage

Dag 4

DAG 4: TOKYO, SHINJUKU GYOEN PARKEN OG OMBORD PÅ SKIBET I YOKOHAMA

Efter at have tjekket ud af hotellet tager vi metroen til parken Shinjuku Gyoen og det olympiske stadium.

Vi begynder med at passere Tokyos olympiske stadion, hvor OL blev afholdt med forsinkelse i 2021. Vi ser det flotte stadion udefra – det har kostet den nette sum af 9 mia. kroner at bygge, og der er plads til 60.000 tilskuere under OL og yderligere 20.000 til andre begivenheder. Bygningen er tegnet af den japanske arkitekt Kengo Kuma, som har formået at skabe et kæmpestadion, der føles både let og elegant – og i pagt med naboen, Shinjuku-parken.

Vi går en tur i parken, Shinjuku Gyoen, som står i stor kontrast til det omkringliggende tætte og myldrende storbyområde. Det er byens største grønne åndehul og i manges øjne også smukkeste park. Før i tiden lå her en bolig og have, der tilhørte en af Japans rigeste og mest indflydelsesrige adelige familier. 

I dag er det en vidunderlig offentlig park med en af de største samlinger af kirsebærtræer i hele Tokyo-regionen, en japansk landskabshave, søer, kæmpetræer og store drivhuse.

Herefter går turen ud af Tokyo og til Yokohama, hvor det dejlige Celebrity-skib venter ved kajen. Vi tjekker ind på skibet, og der er afgang kl. 17.00. Vel ude på havet indtager vi vores første middag i skibets hovedrestaurant, og måske nyder vi også en drink inden sengetid.

  • Morgenmad
  • Middag

Her skal i bo

celebrity millennium_udvendig_02 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity Millennium

+
celebrity millennium_udvendig_01

Dag 5

PÅ HAVET, TID TIL AT LÆRE SKIBET AT KENDE

Den første dag tilbringes på havet, så vi har god mulighed for at lære skibet at kende.

Celebrity Millennium, som har navngivet hele Celebrity Cruises' Millennium-klasse, er et klassisk krydstogtskib med nyt og stilfuldt interiør.

Skibet er spækket med faciliteter - f.eks. flere pools, en fantastisk spa, et veludstyret fitnesscenter, teater og adskillige barer og caféer. Der er endda et elegant kasino om bord samt toldfri butikker.

Skibets mange restauranter er et kapitel for sig. I hovedrestauranten er al mad inkluderet i prisen. Temarestauranterne, der bl.a. omfatter en italiensk, en asiatisk og en sushirestaurant, kræver et gebyr, men til gengæld får man ekstra luksus og anderledes mad end i hovedrestauranten.

Der er god tid til at udforske skibet og finde en favoritkrog, hvor man kan slå sig ned med en god bog. Hver aften bringes en avis ud til kahytterne, hvor man kan læse om de forskellige aktiviteter, der udbydes om bord, som f.eks. forestillinger i teatret, forskellige foredrag og lignende. Det er en god idé at læse avisen, så man kan være det rigtige sted på det rigtige tidspunkt.

De dage, hvor vi er på havet, holder rejselederen forskellige private foredrag for Stjernegaards gæster om bl.a. de oplevelser, der venter os forude.

Der foreligger ikke et fast program for foredragene, men rejselederen sørger for at annoncere dem, så alle kan være med.

  • Helpension

Her skal i bo

celebrity millennium_udvendig_02 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity Millennium

+
celebrity soltice_afslapning_01
Tjener serverer morgenmad til par på krydstogt celebrity soltice_restaurant_03
Nyd en dag på skibet i behagelige rammer, og benyt jer endelig af, at I rejser med helpension og CLASSIC drikkepakke.

Dag 6

DAG 6: OSAKA, HELDAGSUDFLUGT TIL KYOTO

Efter morgenmaden venter et af rejsens absolutte højdepunkter – et besøg i den gamle kejserby Kyoto, som var Japans hovedstad frem til 1868.

Bemærk, at udflugten er en del af udflugtspakken, som er et tilkøb til rejsen. Se udflugtspakken her

Vi bliver hentet af vores private bus og kørt til Kyoto. Her begynder vi ved Kinkakuji-Guldpavillonen, som er en enestående treetagers pavillonbygning beklædt med bladguld og med tre arkitektoniske stilarter repræsenteret - en pr. etage. Den oprindelige bygning stammer fra 1397, men en sindsforvirret munk satte ild til den i 1950 og brændte den ned til grunden. Det smukke tempel blev dog genopført i 1950. Både den vidunderligt smukke have og pavillonen i tempelområdet er på UNESCOs liste over verdens kulturarv.

Vi indtager frokost på en lokal restaurant.

Bagefter besøger vi Sanjusangen-do templet, der er berømt for sin imponerende arkitektur og officielt kendt som "Rengeo-in". Templet blev grundlagt i det 12. århundrede og er berømt for sine mange skulpturer og lange træbygning, der strækker sig over 120 meter og huser 1001 menneskelignende, gyldne statuer af Kannon, som er bodhisattvaen for medfølelse. Disse statuer er nøjagtigt ens, men hver enkelt er unik, hvilket gør det til en bemærkelsesværdig udstilling af kunsthåndværk.

Herfra spadserer vi gennem det centrale forretningsdistrikt og krydser Katsurafloden for at nå frem til Gion-kvarteret. 

Det gamle forlystelseskvarter rummer charmerende træhuse, og med lidt held får vi et glimt af en geisha i fuldt udstyr.

Sen eftermiddag er vi tilbage ved skibet i Osaka, hvor endnu en dejlig middag venter.

 

  • Helpension

Her skal i bo

celebrity millennium_udvendig_02 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity Millennium

+
japan - kyoto_golden pavillion_11
japan - kyoto_geisha_03 Higashiyama Distrikt Kyoto

Glæd dig til en spændende dag i Kyoto. 

Dag 7

DAG 7: OSAKA, UDFLUGT MED SHINKANSEN TIL HIMEJI-SLOTTET

Vi vågner op til rejsens anden dag i Osaka havn, og i dag skal vi med Shinkansen-lyntoget til Himeji.

Turen dertil er en oplevelse i sig selv, idet vi skal opleve japansk myldretid og køre med tog, der med garanti afgår til tiden. Vi skal både køre med metro og det lynhurtige og særdeles velfungerende Shinkansen-lyntog, der er en ren opvisning i japansk punktlighed og ordentlighed. Læg mærke til måden, hvorpå japanerne står i kø til toget, og ikke mindst hvor respektfuldt togkonduktøren og passagererne omgås hinanden. Turen med Shinkansen varer cirka 30 min. hver vej.

Det imponerende borgkompleks Himeji ligger i byen af samme navn. Man kan slet ikke undgå at få øje på den majestætiske bygning, der troner hvidt over byen. Slottet, der også er kendt som "Hvidhejren", er et uovertruffent eksempel på japansk fæstningsarkitektur fra det 17. århundrede. Borgen blev brugt som forsvarsstruktur under mere turbulente perioder i japansk historie og er en kompleks labyrint af korridorer, tårne og forsvarsværker, som har spillet en afgørende rolle i regionens sikkerhed. Borgens imponerende hvide facade er et mesterværk i sig selv og repræsenterer æstetikken fra den tidlige Edo-periode.

Fra borgens højdepunkter kan du beundre den smukke udsigt over byen Himeji og dens omgivelser. Efter at have oplevet dette historiske vidunder, tager vi med Shinkansen og metroen tilbage til Osaka. 

Om aftenen glider skibet fra havnen og vi mødes igen til middag efterfulgt af aftenens forestilling i teatret.

  • Helpension

Her skal i bo

celebrity millennium_udvendig_02 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity Millennium

+
japan - osaka_castle_02
japan - shinkansen_tog_01 japan - shinkansen_01

Udflugt med Shinkansen-lyntoget til det smukke, traditionelle Osaka Castle. 

Dag 8

KOCHI UDFLUGT INKL. FROKOST - BOTANISK HAVE, MARKED OG DEN LOKALE BORG

Celebrity Millennium er nået til Kochi på den mindste af de fire japanske hovedøer, Shikoku.

Den naturskønne ø er på størrelse med Jylland og huser omkring 4,1 millioner mennesker.

Vi tager på udflugt og lægger ud med et besøg i byens verdensberømte botaniske have, en 6 hektar stor og meget smuk park, der rummer et lille museum og fine drivhuse. Parken, der blev grundlagt af professor Makino Tomitaro for over halvtreds år siden, rummer flere end 3.000 plantearter.

Lige overfor botanisk have ligger Chikurin-ji templet. Det er et af de 88 templer, som munken Kukai i 700-tallet grundlagde på øen i den periode, hvor han vandrede rundt og agiterede for buddhismen.

Den dag i dag går nogle japanere på pilgrimsfærd til de 88 templer. Det er en tur på 1.200 km, og det tager 30-60 dage at fuldføre den.

Templet har en flot pagode og en smuk Zen-have, der blev designet i 1400-tallet.

Næste punkt på dagsordenen er det spændende lokale marked, hvor vi inden dagens frokost skal se, hvordan den lokalt fangede tun tilberedes. I Kochi serveres tunfisk bl.a. som Katsuo Tataki, hvor tunen grilles over åben ild med strå som brænde, hvilket giver den en let røget smag. Fisken lynsteges og lægges straks i isvand, hvorved kernen forbliver rå. Herefter skæres den i skiver og serveres med salt eller soya og citron og dækkes med hakket forårsløg. Efterfølgende smager vi tunen på en af de lokale restauranter tæt på markedet.

Vi slutter udflugten på byens borg - en af de få i landet, som ikke blev ødelagt under 2. Verdenskrig. Udover at være et forsvarsværk var den også bolig for den lokale feudalfyrste, Daimyo Yamanochi Kazutoyo. Borgen stammer fra 1603. Som tidligere nævnt var shogunen i praksis Japans hersker, men han havde et system af fyrster under sig, og Daimyo Yamanochi var en af disse. Fra det centrale borgtårn har vi en fin udsigt over byen.

Efter endnu en dosis spændende japansk kultur er vi tilbage på skibet i løbet af eftermiddagen.

  • Helpension

Her skal i bo

celebrity millennium_udvendig_02 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity Millennium

+
indien - chikurin ji tempel kochi_01
japan - kochi_borg_01 indien - kochi botanisk have_01

Dag 9

HIROSHIMA, UDFLUGT - EN DAG I EFTERTÆNKSOMHEDENS TEGN

I dag anløber skibet kajen i byen Hiroshima, hvor vi har hele dagen til at opleve byen med bl.a. besøg ved monumentet for atombomben, Fredsparken og Fredsmuseet.

Bemærk, at udflugten er en del af udflugtspakken, som er et tilkøb til rejsen. Se udflugtspakken her

Byen Hiroshima har siden den 6. august 1945 været uløseligt forbundet med én ting: Atombomben Little Boy. Det amerikanske bombefly Enola Gay smed bomben klokken 8.15 om morgenen, og på et øjeblik efterlod det byen med omkring en kvart million indbyggere i et inferno af død og ødelæggelse.

Atombomben over Hiroshima – og den efterfølgende over Nagasaki tre dage senere – blev enden på 2. Verdenskrig, men samtidig også startskuddet til den langsomme genopbygning af de to byer.

I dag fremstår Hiroshima som en livlig havne- og industriby med over en million indbyggere, men i mindeparken midt i byen står tiden stille. Her ser vi blandt andet Genbaku-domen, der som den eneste bygning i bombesprængningens epicenter ikke blev slettet fra jordens overflade den augustdag i 1945. Her mindes japanere og turister stadig de omkring 120.000 mennesker, der mistede livet som direkte eller indirekte konsekvens af bombningen af byen.

Vi går en tur i mindeparken og bliver mindet om et af verdenshistoriens mest skelsættende og grusomme øjeblikke.

Ved den store Fredspark åbnede for få år siden Orizu-tårnet. En elegant designet bygning, der blandt andet rummer turistkontor, restaurant, bar og på øverste etager en hel special udsigtsterrasse med en imponerende udsigt over byen, der ligger smukt i Ozu flodens delta. Vi besøger bygningen, og hvis det er vejr til det, køber vi sammen ind til en picnicfrokost (for egen regning), som vi kan nyde udenfor ved floden.

Om aftenen sejler vi videre, mens vi fordøjer dagens indtryk.

  • Helpension

Her skal i bo

celebrity millennium_udvendig_02 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity Millennium

+
japan - hiroshima_ground zero_02
japan - hiroshima_fredspark_01 Hiroshima GT1370724019

Dag 10

PÅ HAVET

Denne dag er vi på havet med kurs mod Sydkorea.

I løbet af dagen holder rejselederen et spændende foredrag, og ellers gælder det bare om at komme rundt på skibet og måske prøve en ny restaurant eller en ny bar.

Selvom vi hver aften har bord i hovedrestauranten, er det muligt at spise på egen hånd på en af skibets specialrestauranter. Vælg f.eks. den italienske Tuscan Grill, den japanske Sushi on Five eller den utraditionelle Le Petit Chef, som serverer overraskelser med en 3D-animations projector. Vær dog opmærksom på, at det typisk koster mellem 40-50 USD pr. person at spise på specialrestauranterne, hvorimod middagen i hovedrestauranten er inkluderet i rejsens pris.

  • Helpension

Her skal i bo

celebrity millennium_udvendig_02 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity Millennium

+
celebrity soltice_afslapning_01
Tjener serverer morgenmad til par på krydstogt celebrity soltice_restaurant_03
Nyd en dag på skibet i behagelige rammer, og benyt jer endelig af, at I rejser med helpension og CLASSIC drikkepakke.

Dag 11

DAG 11: JEJU ISLAND, SYDKOREA

Over natten har skibet krydset Det Østkinesiske Hav, og vi befinder os nu på Sydkoreas største ø, Jeju, i Korea-strædet.

Øen, der blev dannet efter undersøiske vulkanudbrud, domineres af den 1.959 meter høje vulkantop midt på øen, Hallasan – Sydkoreas højeste punkt. Øen byder på nogle af de smukkeste naturscenerier i Korea og er optaget på UNESCOs liste over verdensnaturarv. Jeongbang-vandfaldet – det eneste vandfald i Asien, der falder direkte i havet, er et af øens højdepunkter foruden de smukke, buddhistiske templer, som man godt må stikke hovedet ind i, hvis man går forbi.

Jeju er en smuk, vild og betagende ø, der lever højt på sine mange smukke vandreruter og udkigsposter over de klipper, der konstant bades i skumsprøjtene fra de store bølger, der hamrer ind mod øen fra det Det Østkinesiske Hav.

For sydkoreanerne er Jeju et sted, man tager hen, når man skal slappe af og have det lidt sjovt på nogle af øens mange kasinoer, resorts og strande. Men for dagsturister er det særligt øens østligste spids, der drager. Her kan I nemlig opleve den helt unikke Seongsan Ichulbong (Sunrise Peak), der ligger som en gigantisk, græsbeklædt skål af sten på en lille tange ud fra kysten. Det er blandt andet også her, I kan opleve de fascinerende Haenyeo-kvinder. Kvinderne ernærer sig som fridykkere, og de svømmer dagligt ud i det iskolde vand for at samle blæksprutter, skaldyr og tang, som de sælger til restauranter og lokale på øen.

Hvis ikke I er til vand og skumsprøjt, så kan en tur til nationalparken Hallasan midt på øen anbefales. Her findes et hav af smukke vandreruter, der alle har kig til det, der i mere end én forstand er parkens højdepunkt; Den udslukte vulkan, der har givet nationalparken sit navn, er 1950 meter høj og er således det højeste bjerg i Sydkorea. Den er mageløst smuk, og selvom I nok ikke når helt op på toppen, så udgør den et bjergtagende bagtæppe på vandreturene rundt i nationalparken.

Vi har ikke noget fast program for dagen, men har man lyst, kan man gå i land med rejselederen og kigge sig omkring i byen og det nærtliggende område. Bemærk, at eventuelle udgifter denne dag til transport, entré og frokost skal betales på stedet. Det er også muligt at tilkøbe en af skibets udflugter til øens naturskønne vidundere.

Efter en spændende dag på Jeju sejler skibet om aftenen tilbage mod Japan.

  • Helpension

Her skal i bo

celebrity millennium_udvendig_02 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity Millennium

+
jeju island_solnedgang

Dag 12

Dag 12: NAGASAKI, JAPAN, UDFLUGT TIL BL.A. ATOMBOMBE-MINDEPARKEN OG MOUNT INSA

I dag anløber skibet kajen i byen Nagasaki, der ligesom Hiroshima er uløseligt forbundet med de amerikanske atombombeangreb på Japan.

Bemærk, at udflugten er en del af udflugtspakken, som er et tilkøb til rejsen. Se udflugtspakken her

Cirka 40 procent af byens bygninger blev ødelagt under angrebet, og historikere anslår, at det kostede omkring 30.000 mennesker livet. Byen blev sørgelig verdenskendt, da den anden atombombe blev kastet den 9. august 1945 og udslettede en stor del af byen. Men byens historie går langt tilbage og er yderst interessant. Det var nemlig her, den europæiske indflydelse vandt indpas i Japans historie. Det var her portugisiske søfolk, købmænd og jesuitiske missionærer bragte skydevåben og kristendom ind i landet. Vi har en spændende dag i byen, hvor vi til fods og med sporvogn skal se de vigtigste seværdigheder. På museet for atombombeangrebet kommer vi tæt på den rædselsfulde begivenhed. Nær museet besøges Fredsparken og Urakami-domkirken. Her dykker vi dybere ned i historien om den skæbnesvangre dag for snart 80 år siden og høre nogle af de mange beretninger fra de mennesker, der overlevede angrebet. Nagasaki var det kristne centrum i Japan, og bomben eksploderede lige over det kristne kvarter i byen. Vi dykker længere tilbage i historien, når vi besøger den fine rekonstruktion af den kunstige ø, Dejima. I et par århundrede var Japan lukket for udlændinge. Undtagelsen var hollændere, der på Dejima fik lov til at have en lille handelsstation, som blev stærkt bevogtet og nøje overvåget.

Senere, i 1800-tallets sidste halvdel, var Japan tvunget til at åbne for udlændinge. Driftige typer som skotten, Thomas Glover slog sig ned i Nagasaki. Han handlede med våben og andet isenkram og skabte sig derved en formue. På højen lige ovenfor krydstogtterminalen anlagde han en stor have med en pragtfuld villa, som I eventuelt kan nå at besøge på egen hånd.

Nagasaki ligger smukt for enden af en bugt, og fra Inasa-Yama-bjerget har vi en forrygende udsigt over byen og de omkringliggende bjerge og øer.

Entreer og transport er inkluderet i dagens udflugt. Frokost er for egen regning eller tilbage ombord på skibet. Efter en eftermiddag i eftertænksomhedens tegn sejler skibet om aftenen videre med kurs mod den sydligste af de fem store, japanske øer, Kyushu.

 

 

  • Helpension

Her skal i bo

celebrity millennium_udvendig_02 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity Millennium

+
Nagasaki Twilight Overview
japan - nagasaki_fredsparken_01 japan - nagasaki_by_stemning_01

Dag 13

DAG 13: KAGOSHIMA: UDFLUGT TIL SAKURAHALVØEN OG SENGANENHAVEN

Vi er nået til sydspidsen af Japan, hvor vi tager med rejselederen på udflugt til Sakurahalvøen for at betragte en meget aktiv vulkan.

Der bliver også mulighed for at besøge en smuk japansk have med såkaldt ”lånt landskab”.

Kagoshima ligger smukt i bunden af en bugt i den sydligste del af Kyushu. På grund af sit varme klima, sine palmeklædte gader og sin beliggenhed lige over for den majestætiske vulkan, Sakurajima, bliver den i folkemunde omtalt som Japans Napoli.

Vi tager færgen over på den anden side af bugten og går på opdagelse i naturen omkring Sakurajima. Den tre kilometer lange Nagisa-rute er helt speciel, da vi hele vejen kommer til at gå på stier og træbroer, der skærer sig igennem det landskab af lavasten, der blev dannet, sidst vulkanen var i udbrud i 1914.

Derefter ser vi vulkanen lidt fra afstand, når vi besøger byens Shiroyama-park. Parken smyger sig op ad bjerget af samme navn, og fra udsigtsterrasser undervejs på ruten er der nogle kig ind over byen med vulkanen i baggrunden, som sætter sig fast på nethinden længe efter, at skibet har forladt havnen i Kagoshima.

Det gør det ud på aftenen, og mens I måske hviler de ømme ben i Celebrity Millenniums spa, kan I glæde jer over, at morgendagen bliver mindre strabadserende.

  • Helpension

Her skal i bo

celebrity millennium_udvendig_02 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity Millennium

+
japan - kagoshima_natur_vulkan_03
japan - kagoshima_baad_01 japan - kagoshima_senganen haven_01

Dag 14

På havet

Hele dagen er vi på havet og kan benytte os af skibets faciliteter.

Måske er det blevet tid til at besøge fitnesscentret og tage en tur på løbebåndet med udsigt over havet. Eller til at få læst nogle sider og tage en gåtur på dækket.

  • Helpension

Her skal i bo

celebrity millennium_udvendig_02 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity Millennium

+

Dag 15

Mt. Fuji (Shimizu), udflugt til Hakone, friluftsmuseum og kig til Mt. Fuji

Skibet er i løbet af natten sejlet mod sydvest langs kysten. Hvis vejret er med os, og hvis vi står tidligt op, vil vi fra indsejlingen til Shimizu havn kunne se Japans hellige bjerg, Fuji.

Bemærk, at udflugten er en del af udflugtspakken, som er et tilkøb til rejsen. Se udflugtspakken her

Straks efter morgenmaden tager vi på en privat udflugt i Hakone-området med vores danske rejseleder, hvis store interesse for og viden om traditionel japansk kultur giver os nogle enestående kig ind i en fascinerende verden, som man ellers sjældent får mulighed for.

Hakone er et særdeles populært udflugtsmål blandt Tokyos indbyggere. Det skyldes både den pragtfulde natur og de mange badeanlæg, som altid har spillet en stor rolle i japansk kultur. Udflugten bringer os tættere på den 3.776 meter høje, perfekte Fuji-vulkan.

Vi får en smuk køretur gennem bjergene til en kabelbane, der tager os højt op til et termisk aktivt område.

Her pibler kogende vand ud af bjergsiden, og det damper af svovlholdig luft.

Fra et udsigtspunkt er der en fremragende udsigt mod Fuji-vulkanen, hvis vejret er klart.

Vel nede igen kører vi til et uhyre smukt beliggende frilandsmuseum i Hakone-området. De over 120 skulpturer med blandt andre 26 værker af Henry Moore og Asiens største samling af Picasso-værker ligger i en 70.000 m2 park omgivet af bjerge.

Tilbage på skibet, nyder vi vores sidste middag sammen. Togtet nærmer sig sin afslutning, og det er blevet sidste chance for at benytte skibets faciliteter, inden vi ankommer til Yokohama.

  • Helpension

Her skal i bo

celebrity millennium_udvendig_02 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity Millennium

+
japan - mount fuji_01

Dag 16

YOKOHAMA, HJEMREJSE

Tidligt om morgenen sejler skibet ind i Yokohamas havn, og vores krydstogt er ved vejs ende.

Vi kører fra skibet tidligt om morgenen til lufthavnen, horfra vi flyver tilbage til Danmark og lander i Danmark først på aftenen og mange spændende oplevelser rigere.

Bemærk: Der er skiftende sejlplan, så dagsprogram kan variere afhængig af afgang! Dette dagsprogram er baseret på afgangene den 13.marts 2026 og 6.april 2026.  

  • Morgenmad
japan - japan_sake_01_hf

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

91% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,9 af 5 (2.400+ anmeldelser)