Cykling og krydstogt i Adriaterhavet
Download katalog over rejsen

8 dage fra 13.990 kr.

Bestil rejse
Skip to main content

Cykling og krydstogt i Adriaterhavet Dagsprogram

Krydstogt med dansk rejseleder 8 dage fra 13.990 kr.

4.9   (23 anmeldelser)
Adrianerhavet_1

Dag 1

Danmark – Split, Kroatien, ombord på skibet og cykeltur på Brac

Vi mødes i Københavns Lufthavn, hvor der er tidlig afgang mod Split, en smuk gammel by med en stolt historie.

Længde på dagens cykelrute: 25 km. Tid på ruten: 3,5 timer.

Split er også hovedbyen i Dalmatien, som er den del af Kroatien, der ligger ud mod Adriaterhavet. Vi gemmer selve byen til sidst på rejsen og tager direkte til havnen, hvor skibet er klar til afgang allerede kl. 13. 

Med ombord er gode elcykler til alle. Og dem kommer vi til at nyde godt af hver eneste dag, når vi cykler gennem den betagende natur! 

Vi spiser frokost, mens skibet krydser strædet over til naboøen Brac, og vores første stop er i Supetar på øens nordside. Vi tager cyklerne med i land, idet vi allerede her på rejsens første dag skal trampe i pedalerne og nyde en smuk cykeltur langs kysten.

På vejen passerer vi to yndige fiskerbyer, Splitska og Postira, inden vi ankommer til den lille idylliske by Pucisca – en let tur på ca. 2½ time i alt på asfalteret veje.

Pucisca er særlig kendt for sine smukke, hvide huse bygget i en særlig stenart, der findes på Brac, og sidst på eftermiddagen er der tid til at gå en tur i byen og kigge nærmere på de fine huse – mange af dem er bygget i smuk renæssance- og barokstil.

Har man ikke lyst til at cykle allerede den første dag, kan man naturligvis vælge at blive ombord på skibet og nyde sejlturen langs Brac’s nordkyst.

Om aftenen kan man spise middag på en af byens restauranter langs kajen – vi anbefaler den lufttørrede kroatiske skinke og lokal ost til forret og fisk eller skaldyr til hovedret – eller lam, som også er et af det kroatiske køkkens slagnumre. Skibet ligger i Pucisca natten over.

  • Frokost

Her skal i bo

Leonardo_8 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Leonardo

Kroatien_cykel og krydstogt
Leonardo_7 Kroatien_Cykel_07

Dag 2

Sejlads til Hvar, cykeltur på ca. 3 timer og sejlads videre til Peljesac

Vi spiser morgenmad ombord, mens skibet sejler videre til den smukke ø, Hvar.

Længde på dagens cykelrute: 30 km. Tid på ruten: 3 timer.

Under sejladsen har vi udsigt til Biokovobjergene inde på fastlandet, hvis højeste tinde er 1762 meter – vi kan nyde sceneriet fra en solseng på skibets soldæk.

Fremme ved Hvar sættes vi sammen med vores cykler af i Pokrivenik, som er endnu en kroatisk perle beliggende i en bugt med klart, blåt vand med en fin stenstrand og et par maleriske huse inde på land.

Fra Pokrivenik cykler vi først opad til det højeste punkt på dagens rute og derefter nedad til Sucuraj, det østligste punkt på Hvar, hvor skibet i mellemtiden har lagt til kaj. Cykelturen er ca. 3 timer i alt, og elmotoren sørger for, at vi alle kommer helskindede ombord på skibet igen til frokosttid, hvor vi sejler til Kroatiens længste halvø, Peljesac, og den charmerende lille by, Kuciste.

Om aftenen inviteres vi til Captain’s Dinner, en stolt tradition på ethvert krydstogt.

Her skåler vi med besætningen og spiser et godt måltid, inden vi tørner ind i vores kahytter.

  • Morgenmad
  • Frokost
  • Middag

Her skal i bo

Leonardo_8 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Leonardo

Sucuraj_lighthouse_biokovobjerge_01
Leonardo_5 Cykling_01

På halvøen Peljesac cykler vi blandt andet gennem Sucaraj.

Dag 3

Peljesac, cykeltur langs vinruten

I dag har vi lagt en lidt længere cykeltur ind i programmet på ca. 4½ time - men bare rolig! Det føles fantastisk at køre gennem landskabet på elcyklen, og den smukke rute gør det alle anstrengelserne værd!

Længde på dagens cykelrute: 30 km. Tid på ruten: 4-5 timer.

Ruten går gennem Kroatiens fortryllende vinland, og vi begynder med at cykle til den fine lille by Orebic, som har stolte traditioner inden for søfart. 

Undervejs får vi en betagende udsigt til Korcula-øgruppen, som vi skal besøge senere. Efter besøget i Orebic går det op ad til det område, hvor mange af de fremragende kroatiske vine dyrkes. Vi passerer gennem Dingac-tunnelen til sydsiden af Peljesac og fortsætter langs vinmarkerne til Trstenik, endnu en dejlig lille by med en herlig stemning.

Her vil det sikkert være muligt at tage en forfriskende svømmetur efter dagens etape.

Har man slet ikke lyst til at cykle i dag, så kan man blive ombord og nyde sejladsen i det smalle stræde mellem halvøen og øen Korcula.

Om aftenen har man måske lyst til at smage lokal kroatisk vin, f.eks. den berømte Grgic, der er dyrket tæt på Trstenik.

Middagen indtages ombord på skibet.

Bemærk dog, at frokost kan være inkluderet i stedet for middag - dette afhænger af afviklingen af dagens program. 

  • Morgenmad
  • Middag

Her skal i bo

Leonardo_8 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Leonardo

Peljesac_vinmark_01

Dag 4

Mljet, cykeltur i nationalparken og byrundtur i Korcula

Mens vi spiser morgenmad i salonen, sejler skibet videre til Mljet, en af Dalmatiens allersmukkeste øer og en nationalpark i sig selv.

Længde på dagens cykelrute: 22 km. Tid på ruten: 3-4 timer.

Når man har spist færdig, trækker man måske op på soldækket med en kop kaffe og nyder sejladsen henover det blå hav og holder øje med havnemanøvren, når vi lægger til i en af havnene på Mljet. Mljet er en af de allersmukkeste kroatiske skærgårdsøer, som også er en nationalpark i sig selv. Derfor skal man også betale et straks-gebyr ved besøget på 25 euro per person, som går til arbejdet med at bevare nationalparken (ikke inkluderet).

Det er en cykeltur i den nemmere ende, der venter os her på øen. Vi cykler et par timer gennem øens irgrønne nationalpark, hvori der ligger to saltvandsøer. På en ø i den ene sø ligger et Benediktinerkloster, der stammer fra det 12. århundrede. Vi nyder en forfriskning ved søerne og cykler derefter tilbage til skibet for at spise frokost, mens skibet sætter kurs mod byen Korcula, der ligger på øen af samme navn.

Sidst på eftermiddagen lægger vi til i denne meget charmerede middelalderby med gader af marmor, smukke pladser, små kirker og maleriske gader.

Det kan godt være, at Marco Polo, officielt var italiener, men enhver kroat ved, at han i virkeligheden er født her i Korcula.

Vi går i samlet flok ud for at se, om vi kan finde hans fødehjem i de snævre gader, og vi holder også øje med et godt sted at spise middag, som dog ikke er inkluderet i rejsens pris. Det står enhver frit for, om man vil spise med fra gruppen, eller om man vil være på egen hånd.

Er man interesseret i både, er havnen i Korcula et godt sted at kigge efter flotte, traditionelle træskibe, sejlskibe af alle beskaffenheder og kæmpestore lystyachter.

Det kan der godt komme en aftengåtur ud af, inden man går til køjs.

  • Morgenmad
  • Frokost

Her skal i bo

Leonardo_8 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Leonardo

Mljet_05
Mljet_1 Kroatien_Cykel_09

Der er mange muligheder for badestop i Adriaterhavet. Her er det den meget smukke ø Mljet, som er nationalpark (øverst).

Dag 5

Korcula, tværs over øen på cykel

Rejsens længste cykeltur venter i dag: Omkring 5-6 timer tværs over øen fra Korcula til Vela Luka.

Længde på dagens cykelrute: 57 km. Tid på ruten: 6 timer.

Vi tager det med ro og overlader de værste højdemeter til elmotoren. Vi sørger for at køre i et tempo, hvor alle kan være med – det er jo ikke en konkurrence om at komme først, men en måde at opleve Kroatien på. Vil man stå over i dag, så bliver man bare ombord på skibet og nyder sejlturen.

Vi kører til landsbyen Zrnovo og videre til Pupnat, øens ældste by og den højst beliggende på vores rute. Herfra går det nedad til øens sydside, hvor vi cykler med smukke bugter på den ene side og stejle klipper på den anden. Vi passerer forbi olivenlunde og vinmarker, mange af dem med Posip-druen, hvoraf man fremstiller nogle af Kroatiens mest populære hvidvine, som I formentlig allerede har smagt.

Når vi kommer til den charmerende by Smokvica, er vi halvvejs på ruten og har fortjent en lille pause. Vi kører ned til havet og holder et badestop ved en idyllisk, skjult stenstrand, hvorefter vi kører opad igen til Blato og derfra nedad til vores mål, den hyggelige by Vela Luka, hvor vores skib i mellemtiden er sejlet hen.

Vi skylder at lade batteriet til elcyklen op og trænger måske også selv til en forfriskning at lade op på.

Efter den lange cykeltur har vi gjort os fortjent til en kold øl eller limonade på kajen, inden vi om aftenen vender retur til skibet.

Bemærk, at frokost kan være inkluderet i stedet for middag - dette afhænger af afviklingen af dagens program.   

  • Morgenmad
  • Middag

Her skal i bo

Leonardo_8 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Leonardo

LHN

Louise Holm Nielsen

Tlf. 4526 0000
Mandag - fredag 10 - 15

VelaLuka_01 Vinmark_01

Dag 6

Sejlads til Hvar, to cykelture på lavendeløen

Skibet sejler tidligt om morgenen fra Vela Luka, mens vi spiser morgenmad.

Længde på dagens første cykelrute: 20 km. Tid på ruten: 2,5 timer
Længde på dagens anden cykelrute: 20 km. Tid på ruten: 2,5 timer

Kursen er denne dag sat mod byen Hvar på øen af samme navn – en ø, der er er kendt som en eksklusiv feriedestination for alverdens jetsettere. Vores skib finder kortvarigt sin plads i havnen blandt mange andre skibe, og vi bliver sat af. Derefter går vi en tur i den charmerende by med de karakteristiske marmorbelagte gader og pladser. Vi udforsker de snævre gader, der udgør et spændende marked med gode souvenirbutikker. Alle steder kan man købe små stofposer med lavendel, der vokser i store mængder på øen og klæder den i lilla om foråret.

Hvis man ikke ønsker at cykle dagens første etape men gerne vil se Hvar By, skal man selv tage bybussen til Stari Grad, hvor cykelfeltet er fremme om cirka 2-3 timer. Man kan også blive på skibet og sejle med til formiddagens mål, men så ser man ikke byen. Vi, der cykler, er klar til turen langs lavendelmarkerne og til at nyde udsigten til naboøerne, inden vi er fremme i Stari Grad på nordkysten af Hvar, hvor vi spiser frokost ombord på skibet i fællesskab.

Herefter stiger vi igen på cyklerne – medmindre man ønsker at slappe af i byen i stedet for – og tager 2 timer mere i sadlen tur/retur Stari Grad med stop i de postkort-idylliske byer, Jelsa og Vrboska. Begge ligger ud til Adriaterhavets blå vand.

Vi kører gennem Stari Grad Plains, et område med landbrugssletter som er UNESCO-verdensarv

Her kan man se nogle af de bedst bevarede eksempler på oldgræsk geometri med opdeling af jorden i parceller af en nøje udregnet størrelse.

Efter et par timer er vi tilbage på skibet ved havnelejet i Stari Grad, hvor vi kan slappe af inden middagen.

Nogle har måske lyst til at spise sammen med gruppen på en af byens restauranter – andre vil hellere gå ud på egen hånd.

  • Morgenmad
  • Frokost

Her skal i bo

Leonardo_8 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Leonardo

Split_2
Lavendel_01 Kroatien Hvar Havn Med Klart Vand

Krydstogtet slutter i historiske Split (øverst), hvor vi har en byvandring. Hvar (nederst) er også kendt som lavendeløen - her dufter der dejligt af lavendel over alt på øen.

Dag 7

Cykeltur på Solta og byrundtur i Split

Vi er nået til krydstogtets sidste dag, og mens vi spiser morgenmad, sejler skibet fra Hvar og gennem det smalle og travle stræde til øen Solta.

Længde på dagens første cykelrute: 33 km. Tid på ruten: 3-4 timer

Her går vi i land og sætter os for sidste gang på elcyklen. Dagens etape er på ca. 3½ time, og vi begynder med at cykle opad til Gornje Selo, øens højeste punkt, hvorfra vi har en spektakulær udsigt over havet, fastlandet og de mange dalmatiske øer.

Vi fortsætter til øens vestligste punkt ved Maslinica, hvor man kan tanke lidt op med en kølig drik og en snack, og herefter cykler vi tilbage til skibet. Nyd turen – det bliver den sidste i denne omgang. Mon ikke der er tid til at tage en dukkert i bugten, inden frokosten serveres ombord på skibet.

Kursen sættes nu mod Split inde på fastlandet, og denne gang har vi tid til at opleve den smukke og meget historiske by. Vi går i land for at slentre rundt i de marmorbelagte gader, og vi ser naturligvis nærmere på den romerske kejser Diokletians palads, som blev bygget i år 295-306.

Diokletians palads er udnævnt som UNESCO-verdensarv, og der ses stadig meget velbevarede rester i byens historiske centrum.

Er der stemning for det, finder rejselederen gerne et sted, måske i nærheden af havnen, hvor vi kan nyde en afskedsmiddag sammen (dog for egen regning).

  • Morgenmad
  • Frokost

Her skal i bo

Leonardo_8 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Leonardo

split_6
split_01 Splitska_03

Sidste cykeltur bliver på Solta, og derefter sætter Leonardo kurs imod smukke Split, hvor togtet slutter.

Dag 8

Split og hjemrejse

Vi har nu haft den sidste nat ombord på skibet, og efter en tidlig morgenmad (morgenmadspakke) tager vi afsked med besætningen og kører til lufthavnen, hvor flyet mod Københavns Lufthavn venter.

Efter kun et par timers flyvning er vi tilbage i Danmark – måske med ømme cykelben men med billeder af smukke Kroatien og det blå Adriaterhav på nethinden.

  • Morgenmad
Korcula_07

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

90% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,8 af 5 (2.100+ anmeldelser)