
Hvorfor vælge denne rejse:
-
Unikt krydstogt på lille skib
-
Endeløse badestop i Adriaterhavet
-
Daglige udflugter i cykelsadlen
-
Marmorbelagte gader, bymure og øhop
-
Erfaren dansk rejseleder
-
Små grupper: 15-25 deltagere
8 dage fra 13.990 kr.
Bestil rejseDenne rejse er til os, der er ”kultur-aktive”, det vil sige os, der gerne vil på en rejse, hvor vi bruger tid på både fysisk udfoldelse, kulturelle oplevelser og afslapning i en passende og afbalanceret blanding. Denne tur går til Kroatien og det blå Adriaterhav, og konceptet er cykling og krydstogt, det vil sige et 7 nætters øhop ombord på et godt, lille krydstogtskib med daglige cykelture på en elcykel – så vi har al mulighed for at nyde landets smukke natur.
Vi flyver direkte til Split og går ombord på skibet, som skal være vores base den næste uge.
Hver dag vi sejler nogle timer til skønne bugter og idylliske små byer på øerne i Adriaterhavet. Vi kommer forbi øerne Brac, Hvar, Mljet, Korcula, Solta og halvøen Peljesac, og alle steder tager vi cyklerne med i land for at opleve naturen fra en vinkel, som kun kan opleves på denne måde.
Den korteste etape varer et par timer og den længste ca. 6 timer, og selvom terrænet er kuperet, kan alle være med, når vi hopper ombord på elcyklen. Har man ikke lyst til at cykle hver dag, kan man naturligvis stå over og i stedet være velkomstkomite, når Team Stjernegaard kører over målstregen. Vi har sikret os medvind på cykelturene, da alle er på elcykel. Når vi kommer tilbage til skibet efter dagens etape, vil det ofte være muligt at tage en forfriskende svømmetur, og herudover ankrer skibet ind i mellem op i en dejlig bugt, så man kan bade direkte fra agterdækket.
Cykelturene er tilrettelagt, så vi kommer gennem øernes smukke natur – f.eks. kører vi langs Peljesacs mange vinmarker og Hvars berømte lavendelmarker. Nogle gange vil der være frokost på skibet, andre gange stopper vi på cykelturen ved en lille restaurant og smager den gode lokale mad.
Når vi ikke sidder i sadlen, nyder vi livet ombord på skibet – måske på soldækket øverst oppe – eller på land i de idylliske små byer, hvor skibet ligger til kaj.
Vi har en dygtig dansk rejseleder med på turen, som naturligvis cykler med hver dag, og herudover har vi to byvandringer med rejselederen på programmet: i Korcula, Marco Polos charmerende fødeby, og i smukke, historiske Split på fastlandet, som var hovedstad i kejser Diokletians rige omkring år 300.
Vi rejser i en lille gruppe med 15-25 deltagere i det sene forår og tidlige efterår, hvor temperaturen ligger på et behageligt niveau omkring 24 grader. Glæd jer til en aktiv ferie med masser af oplevelser i skønne Kroatien, både til lands og til vands. Se også vores øvrige rejser til Kroatien samt krydstogter til Kroatien.
Sted | Nætter | Højdepunkter |
---|---|---|
Krydstogt - Leonardo, Katarina Line 7 Nætter: Krydstogt - Leonardo, Katarina Line | 7 | Split: Ombord på skibet Brac: Cykeltur på ca. 2½ time fra Supetar til Pucisca Hvar: Cykeltur på ca. 3 timer fra Pokrivenik til Sucuraj og videre med skibet Peljesac: Captain’s Dinner ombord og cykeltur på ca. 4½ time til Trstenik Mljet: Cykeltur på ca. 2 timer i nationalparken og sejlads videre til Korcula by Korcula: Sightseeing i Marco Polos fødeby Vela Luka: Cykeltur på ca. 5½ time henover hele øen Korcula til Vela Luka, hvor skibet venter Hvar: Byen Hvars højdepunkter og cykeltur på ca. 2½ time til Stari Grad og ca. 2 timer videre til Jelsa og Vrboska. Solta: Cykeltur på ca. 3½ time rundt på øen og sejlads retur til Split Split: Byvandring ved bl.a. kejser Diokletians palads fra 300-tallet |
Tag de første skridt mod drømmerejsen, og kontakt os for en uforpligtende snak om dine muligheder.
Vi kan skræddersy rejsen fra ende til anden, så den passer til dine ønsker og behov, eller du kan få tilpasset en af vores eksisterende rejseforslag – det koster ingenting, og du binder dig ikke til noget. Vi glæder os til at høre fra dig.
Læs hvad tidligere gæster siger om KroatienKroatien er ualmindeligt smukt og samtidigt med den viden, som vores rejseleder havde, fik vi den bedste og fineste oplevelse. Cyklerne var super fine, så de var med til, at turene blev så fantastiske... selv i øsregnvejr.
Vagn Skov Møller
Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00.