Celebrity Millennium har status som en "moderne klassiker". Skibet, der blev søsat i 2000, hører til blandt de mindre og mere klassiske skibe i Celebrity Cruises’ flåde.
Det gennemgik i 2019 en omfattende totalrenovering for mange millioner dollars som det allerførste skib i det storstilede Celebrity Revolution-program. Celebrity Millennium fremstår i dag fuldstændig topmoderne, lyst og stilrent med tydelig inspiration fra rederiets nyeste skibe.
Med plads til cirka 2.200 gæster er skibet markant mindre end nutidens gigantiske, flydende "forlystelsesparker". Det giver en mere intim atmosfære, kortere gåafstande og færre køer, hvilket mange modne rejsende sætter stor pris på.
Ombord kan du se frem til kulinariske oplevelser i særklasse, gennemtænkt moderne komfort i kahytterne og personlig service i absolut verdensklasse. Skibet er det perfekte valg for dig, der ønsker den klassiske krydstogtoplevelse i opdaterede rammer.
Skibets hovedrestaurant, hvor I har jeres faste bord, serverer lækre 3-retters menuer hver dag. I kan også mod ekstra betaling vælge at spise på en af specialrestauranterne – for eksempel den italienske Tuscan Grille eller opleve det innovative 3D-animationsshow Le Petit Chef. Gæster, der rejser i AquaClass, har desuden adgang til at spise på Blu – en skøn restaurant med fokus på det sunde køkken.
Bestiller du en af vores krydstogtgrupper med dansk rejseleder, vil det altid være ”Alt inklusive”.
Vi har nemlig inkluderet drikkepenge, en CLASSIC-drikkepakke samt Wi-Fi i rejsens pris, uanset hvilken kahyttype du vælger på en grupperejse. Derudover er der naturligvis inkluderet fuld pension, aktiviteter, underholdning og havneskatter. Bemærk, at enkelte specialrestauranter og aktiviteter er med tillæg.