Kom med på spændende ture i Irland og Skotland.
Vores erfarne og dygtige rejseleder og lokale guider, guider os rundt på de forskellige destinationer undervejs på vores krydstogtsrejse. Her deler de ivrigt ud af deres begejstring for stederne, fortalt gennem historier og kulturelle indsigter.
Dublin (Dun Laoghaire), Irland: Vi tager en heldagstur til Dublin, inkl. frokost på pub. Vi besøger Trinity College med det fantastiske bibliotek, Det Geogianske kvarter, Phoenix Park, General Post Office og nogle af de smukke broer. Turen er også med tid til shopping på egen hånd.
Glasgow (Greenock), Skotland: Heldagstur til Glasgow. Vi besøger en fantastisk victoriansk kirkegård med flot udsigt over byen, Glasgow Cathedral og City Chambres. Om eftermiddagen er der afsat tid til aktiviteter på egen hånd såsom frokost, shopping og/eller et besøg på Kelvingrove Art Gallery and Museum, den store kunst, historie og naturhistoriske museum.
Lerwick - Shetlandsøerne, Skotland : Byvandring i Lerwick - hovedbyen i øgruppen beliggende ca. 160 km nord for kysten til Skotland. Vi skal blandt andet se et af de bedst bevarede fæstningsanlæg i Skotland og byens kvarter med blandt andet Sherifkontoret og kirken, som nogle vil kende fra krimiserien ”Shetland”, der kan ses på DR TV. Undervejs nyder vi en let frokost på en af byens hyggelige caféer.
Kirkwall - Orkneyøerne, Skotland : (bemærk, gælder kun for afgangen den 6. maj 2027). Byvandring i Kirkwall. Tag med på en stemningsfuld tur gennem Kirkwalls historie. Vi starter ved havnen med et kig hos det lokale gindestilleri, før vi fortsætter op gennem byens livlige hovedgade. Højdepunktet er den 900 år gamle Sankt Magnus Katedral fra vikingetiden, hvor vi både ser kirkerummet og de nærliggende ruiner af Biskoppernes og Jarlernes Palads.