new zealand - rotorua_gejser_07
New Zealand - Rundrejse med dansk rejseleder

På eventyr i New Zealand

4,6 (69 Anmeldelser)
22 dage fra 49.990 kr.

På eventyr i New Zealand

Maoriernes land - den ultimative drømmedestination

Mange drømmer om at opleve New Zealand, Aotearoa - “landet under den lange hvide sky”, som  maorierne så poetisk kalder deres smukke land.

Lad drømmen blive til virkelighed på denne helt unikke rejse, der viser landet fra sin allerbedste side og byder på en perlerække af uforglemmelige oplevelser. Bedst som man tror, at nu kan det ikke blive smukkere, trakteres sanserne med endnu flere betagende naturscenerier - endeløse gyldne strande, storslåede fjorde med brusende vandfald, knaldgrønne og frodige regnskove, gletsjere, boblende mudderpøle og spruttende gejsere, dramatiske og majestætiske bjerge, turkisfarvede gletsjersøer og floder og vidtstrakte åbne landskaber, der kan tryllebinde enhver naturelsker.

Intet andet land i verden kan på et tilsvarende areal (6 x Danmarks størrelse) tilbyde en lignende variation af storslåede landskaber og give den rejsende så mange muligheder for mindeværdige oplevelser. Den uovertrufne natur med New Zealands sjældne og unikke flora og fauna står sammen med newzealændernes berømte gæstfrihed, deres historie og herlige, farverige kultur i centrum for denne rejse. Og da vi er i et land kendt for sine fabelagtige vine, friske råvarer og kulinariske formåen, inkluderer vi naturligvis også flere liflige vin- og gourmetoplevelser.

Vi rejser i små grupper med 15-25 deltagere og med en meget kompetent rejseleder, der binder en sløjfe på rejsen med sin store viden om landets natur og historie.

Vi ønsker jer en god rejse.

Små grupper 15-25 deltagere
Afrejse: København, Billund, Aalborg
Foredrag

Gratis foredrag om New Zealand

Tilmeld dig her

Turen i overblik

By
Nætter
Overnatning
Bemærkning

Auckland 2 nætter i Auckland
2
Overnatning
Sky City Hotel ★★★★

Bay of Islands 2 nætter i Bay of Islands
2
Overnatning

Cambridge 1 nætter i Cambridge
1
Overnatning
Bemærkning
Farm stay hos værts familie

Rotorua 1 nætter i Rotorua
1
Overnatning

Tongariro National Park 1 nætter i Tongariro National Park
1
Overnatning

Wellington 1 nætter i Wellington
1
Overnatning

Nelson 2 nætter i Nelson
2
Overnatning

Kaikoura 1 nætter i Kaikoura
1
Overnatning

Christchurch 1 nætter i Christchurch
1
Overnatning

Greymouth 1 nætter i Greymouth
1
Overnatning
The Ashley Hotel ★★★

Fox Glacier 1 nætter i Fox Glacier
1
Overnatning
Heartland Hotel ★★★

Queenstown 3 nætter i Queenstown
3
Overnatning

Mount Cook National Park 1 nætter i Mount Cook National Park
1
Overnatning
Hermitage Hotel ★★★+

Christchurch 1 nætter i Christchurch
1
Overnatning

Rute og højdepunkter

Dag 1.
Danmark - Singapore
Med Singapore Airlines direkte til Singapore.
Dag 2.
Singapore - Auckland
Flyskift i Singapore og et par timer til at strække benene i den gode lufthavn. Ankomst Auckland sent om aftenen og indkvartering på hotel.
Dag 3.
Auckland
Vi oplever Auckland til fods og ser bl.a. det gamle havneområde, som i dag er et mondænt kvarter. Vi besøger Auckland Art Gallery og har tid på egen hånd, inden vi mødes til velkomstmiddag i den roterende restaurant på toppen af Sky Tower.
Dag 4.
Auckland - Bay of Islands
Vi sætter kursen mod hyggelige Paihia i den smukke Bay of Islands, New Zealands subtropiske paradis. Undervejs besøger vi skovmuseet i Matakohe og lærer om kauritræet og dets store betydning for pionererne.
Dag 5.
Bay of Islands
Sejlads i den flotteste maritime naturpark til den naturskabte tunnel, ”Hole in the Rock”, og historiens vingesus i Waitangi Treaty Grounds.
Dag 6.
Bay of Islands - Cambridge
Besøg i Kawiti-grotterne med de selvlysende sankthansorme. Herefter kører vi gennem kystbyen Whangarei til Waikato, hvor vi indkvarteres på farmstay hos en lokal newzealandsk familie.
Dag 7.
Cambridge - Rotorua
Vi kører til Rotorua og ser boblende mudder og gejsere undervejs. Om aftenen skal vi til festmiddag i maorilandsby: traditionelt maorimåltid og underholdning med sang og dans.
Dag 8.
Rotorua - Tongariro National Park
Termisk aktivitet, varme kilder og gejsere. Orakei Korako - et geotermisk eventyrland. Huka-vandfaldet, Lake Taupo - landets største sø, og Tongariro National Park.
Dag 9.
Tongariro National Park - Wellington
Sightseeing i hovedstaden Wellington inkl. landets flotte nationalmuseum, Te Papa.
Dag 10.
Wellington - Nelson
Unik tur med færgen til Sydøen. Lidt fritid i kunstnerbyen Nelson - porten til tre nationalparker - og videre til Nelson.
Dag 11.
Abel Tasman National Park
Heldagsudflugt med båd- og vandretur i den spektakulære Abel Tasman National Park. Sælkoloni, frodig skov og gyldne strande.
Dag 12.
Nelson - Kaikoura, via Marlboroughs vinland
Vi kigger på Nelsons berømte lørdagsmarked, inden vi kører videre gennem det skønne Marlboroughvindistrikt, hvor vi besøger endnu en vingård. Vi er fremme i Kaikoura sidst på eftermiddagen og går ud og spiser en dejlig middag sammen.
Dag 13.
Kaikoura - Christchurch, hvalsafari
Vi skal ud på havet og søge efter kaskelothvaler, og vi håber på at se dem lave det karakteristiske slag med halen, inden de forsvinder ned i dybet. Sightseeing i Christchurch.
Dag 14.
Christchurch - Greymouth
Enestående togrejse ombord på The TranzAlpine tværs over Sydøen til den spektakulære og rå vestkyst. Vi tager på let vandring omkring Punakaiki i Paparoa National Park og besøger de unikke Pancake Rocks. Indkvartering i den gamle guldgraverby Greymouth.
Dag 15.
Greymouth - Fox-gletsjeren
Gennem Westland via Hokitika til Fox-gletsjeren, en af de få gletsjere i verden, der går direkte ned i regnskoven.
Dag 16.
Fox-gletsjeren (Haast Pass) - Queenstown
Regnskov og De Sydlige Alpers storslåede bjergformationer og videre til Queenstown - New Zealands ”outdoor” mekka.
Dag 17.
Queenstown
Dagen er på egen hånd - tag f.eks. på vandring, rafting, bungy jumping med mere.
Dag 18.
Queenstown, Milford Sound
Uforglemmelige naturoplevelser ved Wakatipusøen og Te Anau og sejltur på Milford Sound med bjergtagende udsigter.
Dag 19.
Queenstown - Mount Cook
Overvældende naturoplevelser her ved New Zealands højeste bjerg Mount Cook med spektakulær udsigt.
Dag 20.
Mount Cook - Lake Tekapo - Christchurch
Vi sætter kursen mod Christchurch via den smukke gletsjersø, Lake Tekapo.
Dag 21.
Christchurch og hjemrejse
Med fly til Singapore og videre til Danmark.
Dag 22.
Ankomst til København

Andre spændende rundrejser

Argentina og Chile

En rejse til verdens ende

Rundrejse med dansk rejseleder
Japan

Solgudens ø-rige

Rundrejse med dansk rejseleder
Australien

På eventyr i Australien

Rundrejse med dansk rejseleder
like.svg

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

happy.svg

90% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

trust

"Fremragende" 4,8 af 5 (1.478 anmeldelser)