Skip to main content

Med cykel rundt på smukke La Digue

seychellerne - la digue_cykel_01 seychellerne - la digue_anse source dargent_01

Med cykel rundt på smukke La Digue

I bliver sejlet til Seychellernes fjerdestørste ø, La Digue, hvor I bliver tildelt en cykel og tilhørende udstyr, så I er klar til en dag i sadlen.

Udover en lille mængde arbejdskøretøjer, taxier og turisttransporter er La Digue så godt som bilfri, og derfor er cyklen en oplagt måde at bevæge sig rundt i tropeøens flotte omgivelser.

Tempoet på La Digue er roligt, og uanset hvad I vælger, er der smuk, tropisk natur i alle retninger, lange strækninger med skøn sandstrand og god mulighed for at overhale havskildpadder på jeres færd rundt på øen.

Et oplagt stop på La Digue er den tidligere kokos- og vaniljeplantage L’Union Estate, hvor man frem til 1980’erne groede kokosnødder og fremstillede kokosolien af det tørrede kød fra nødderne. Her kan I besøge hovedbygningen, der fremstår som et stykke fransk kolonitidshistorie, og se den gamle kokosoliemølle. Hvis I følger grusstierne rundt på plantagen, kan I også lægge ruten forbi kirkegården, hvor øens første tilflyttere ligger begravet. Her er der god chance for at møde 150 kg tunge kæmpeskildpadder, og husk i øvrigt altid at holde øje med trætoppene! Måske spotter I nemlig en lille, blåsort fugl med lange halefjer – den såkaldte paradisfluesnapper, der har hjemme her på øen.

I tager naturligvis cykelturen i netop det tempo, der passer jer, og undervejs får I formentlig lyst til en dukkert, og det kan I passende gøre ved en af verdens bedste strande. Den én kilometer lange strand Anse Source d’Argent er kåret som en af verdens allerbedste, og her mødes I af et sceneri af ranke palmer, bløde klipper og krystalblåt vand. Det er det oplagte sted at parkere cyklerne og tage et hvil i vandkanten

Bemærk: Udflugten skal tilkøbes ude på øerne.

Udflugtspris
Pris pr. person kr. 1.050

Fakta om udflugten

  • Heldagsudflugt
  • Afhentning kl. 09:00 fra Praslin
  • Afhentning kl. 07:00 fra Mahé
  • Gennemføres alle ugens dage fra Praslin
  • Gennemføres mandag og torsdag fra Mahé
  • Inkl. cykel og cykeludstyr
  • Transport t/r
  • International gruppe
Seychellerne

Naturen på La Digue er enestående. Det er en venlig og imødekommende befolkning. Plus spændende restauranter med lækker mad.

Mogens Mørtz, Jyderup
4.7   (72 anmeldelser)
Se flere udtalelser her

Rejser, hvor udflugten er mulig

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

90% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,8 af 5 (2.100+ anmeldelser)