Rovos Rail er ikke blot et transportmiddel – toget er et rejsemål i sig selv.
Pride of Africa — Rovos Rail "The Pride of Africa" er et af verdens mest eksklusive luksustog — der giver muligheden for at opleve en svunden tids elegance på skinner.
Siden 1989 har dette ikoniske luksustog forbundet Sydafrikas og det sydlige Afrikas mest storslåede destinationer. De smukt restaurerede mahogni-vogne rummer 36 private suiter, der er omhyggeligt indrettet og med eget badeværelse, klimaanlæg og fineste sengelinned. Alt er klædt i klassisk træpanel og tidløst design, og for at bevare fornemmelsen af at træde ind i en mere rolig og elegant rejseoplevelse er der hverken radio eller tv ombord.
Måltiderne er en central del af oplevelsen på Rovos Rail. I den elegante restaurantvogn serveres alle dagens måltider ved dækkede borde med fint porcelæn, hvidt linned og sølvbestik – altid ledsaget af et udvalg af Sydafrikas bedste vine. Køkkenet bygger på lokale og friske råvarer samt traditionelle retter. Uden for måltiderne kan I slappe af i loungevognen eller i den panoramiske observationsvogn og betragte det afrikanske landskab glide forbi fra brede panoramavinduer – eller fra togets åbne altan.
I takt med togets jævne, beroligende rytme passerer I gennem nogle af Afrikas mest varierede og uforglemmelige naturscenerier: de åbne vidder af Karoo, tæt busklandskab, dramatiske sletter og majestætiske udsigter, som kun lader sig opleve fra vinduet på Rovos Rail.
Man kan vælge mellem to typer af suiter ombord:
Pullman Suite er på ca. 7 m² og er en intim og stemningsfuld base midt i det afrikanske landskab. Om dagen har suiten en komfortabel sofa med udsigt til de forbipasserende vidder, mens samme sofa om aftenen forvandles til en dobbeltseng. Suiten har eget badeværelse med bruser, toilet og håndvask samt aircondition, køleskab, tekøkken, sikkerhedsboks og roomservice. Badekåber, hjemmesko og eksklusive toiletartikler er også inkluderet.
Deluxe Suite bringer oplevelsen på Rovos Rail Tag et trin højere. Deluxe-suiten er på 10 m², der giver mere plads til at slappe af og nyde rejsen i fuld komfort. I modsætning til Pullman-suiten har du her en fast dobbeltseng eller to enkeltsenge samt et lille loungeområde med bord og to lænestole, hvor du kan sidde og nyde udsigten over Afrikas landskaber med en god bog eller et glas sydafrikansk vin. Der er derudover kun tre Deluxe Suiter per vogn – hvilket giver mere ro og mere privathed. Suiten har eget badeværelse med bruser, toilet og håndvask samt aircondition, køleskab, tekøkken, sikkerhedsboks og roomservice. Badekåber, hjemmesko og eksklusive toiletartikler er også inkluderet.
Rovos Rail er ikke en rejse fra A til B – det er en rejse tilbage til en tid, hvor selve turen også var en begivenhed i sig selv.