Øhop i Siambugten Thailand Individuel rejse
Oplev charmerende Koh Chang, lokale Koh Mak og bedårende Koh Kood og Bangkok som kontrast til de kridhvide strande.
SYLVAN Koh Chang ligger som et tropisk paradis på Thailands tredjestørste ø, hvor frodig regnskov møder azurblåt hav.
Hotellet er bygget ind i skråningen langs Kai Bae Beach og forbindes af hotellets helt egen funicular, som sikrer nem transport mellem hotellets strand, pools, værelser og restauranter.
Værelserne er rummelige og stilfuldt indrettet med stor balkon og havudsigt. Hotellet tilbyder to typer af værelser: værelser ud mod stranden og værelser på klippetoppen.
Hotellet har to infinity pools – den ene ligger ved stranden med bar, den anden ligger højt oppe på klippetoppen med rutsjebane og panoramaudsigt over Siambugten og nationalparken.
Foretrækker I sand mellem tæerne, er der privat hvid sandstrand kun få skridt væk, hvor I kan nyde livet i en hængekøje eller prøve kræfter med kajak og snorkling. Der er også muligheder for aktiviteter uden for hotellet. I kan for eksempel tage på elefantlejr, og se helt tæt på, hvordan de store dyr bliver plejet her eller I kan besøge de nærtliggende vandfald.
På restauranten The Clifftop kan I spise morgenmad med en spektakulær udsigt over havet - og i løbet af dagen kan I få pizza fra træfyret ovn, friske skaldyrsretter og traditionelle thailandske retter med udsigt til den hvide sandstrand i Sunset Beach Restaurant.
Trænger I til at slappe af eller slukke tørsten efter svømmeture og aktiviteter serverer Beachfront Pool Bar og Sylvia Cafe henholdsvis cocktails og en kop kaffe.
Hotellets prisvindende Rainforest Spa er noget helt særligt, som den ligger indlejret i frodige tropiske haver med dampbad, sauna og vitality pool. Her kan I forkæle jer selv med autentiske thailandske massagebehandlinger og kropsbehandlinger med naturlige ingredienser.
Fra hotellet er der kun ti minutters gang langs vandet til Kai Bae by med restauranter, barer og butikker. Hotellet tilbyder ligeledes gratis shuttle-transport til byen tre gange dagligt.
SYLVAN Koh Chang er det perfekte valg til jer, der ønsker afslappet ferie på et luksusresort væk fra hverdagens travlheder.
Fantastisk sammensat rejse som forløb fuldstændig efter planen. Vi havde bedt om en rejse som skulle være vores livs rejse og det blev det.
Camilla
Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00.