Udflugter i Thailand
Hel- og flerdagesudflugter i Thailand
Store oplevelser, de største seværdigheder og uforstyrret natur
Thailand er et af danskernes foretrukne rejsemål, og den asiatiske charmetrold af et land kan da også det hele. Det er nemt at rejse i Thailand, men dermed ikke sagt, at du skal overlade dine oplevelser til tilfældighederne. Det er nemlig ikke helt ligegyldigt, hvordan du oplever Thailand.
Hos Stjernegaard vil vi gerne tilbyde dig en rejse, du ikke glemmer. Derfor har vi allieret os med de bedste samarbejdspartnere, som er med til at sikre, at du får den fulde oplevelse af de største seværdigheder - samtidig med at du flere steder kommer lidt tættere på det autentiske Thailand.
Halv-, hel- eller flerdagesudflugter
Vi arrangerer både halv- og heldagsudflugter samt pakkeløsninger med overnatninger i nationalparker eller naturens største smilehuller. Med vores nøje udvalgte samarbejdspartnere kan du se frem til den bedste oplevelse, uanset om du måtte befinde dig i byen, ved stranden eller langt ude i naturen.
I Siambugten og ved Andamanerhavet kan du komme med på forrygende sejlture med sublime snorkeloplevelser på programmet, ligesom du også finder et bredt udvalg af udflugter med fokus på naturen. I Bangkok kan du hoppe på en tuk-tuk med en dygtig chauffør som guide til byens kendte (og lettere ukendte) hjørner. I det nordlige Thailand ved Chiang Mai, Chang Rai og Pai kan du se frem til trekkingture over flere dage og autentiske, kulturelle indtryk.
Hvis du har ønske om at opleve en uforstyrret natur indefra, kan du flytte ind i et luksustelt i River Kwai, hvor du over et par dage oplever det forunderlige landskab og besøger historiske seværdigheder som for eksempel Dødens Jernbane. Du kan også besøge nationalparkerne i Chiang Mai eller Khao Sok til et par spændende dage med udflugter og vandreture midt i de idylliske omgivelser, som elefanterne kalder hjem. I udgangspunktet er vores udflugtspakker inklusive udflugter i selskab med lokalguider, helpension og transport til og fra.
Alle priser på udflugter er som udgangspunkt baseret på minimum 2 personer der rejser sammen og deltager på udflugt. Prisen er pr. person og udflugter bestilles inden afrejse.
Ring eller skriv til os
Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00.