I har fem nætter på et resort i første række med prægtig udsigt til Andamanerhavets kalkstensøer.
I kan eventuelt plukke et par udflugter fra vores store program, måske en sejltur i bugten med snorkling blandt koraller og fisk.
Efter denne gode begyndelse i Krabi, flytter I syd på til Koh Lanta, en dejlig ø som stadig er lokal og autentisk. Vejen derned er hyggelig – I passerer en bro og en enkelt færgeoverfart, inden I er fremme.
Vi har et par gode bud på, hvor I skal bo og også et par bud på, hvad I kan foretage jer, hvis I ønsker afveksling fra stranden. Hvis I har ønsker om at bo på Adults Only-hotel, kan I vælge at bo på det glimrende hotel Twin Lotus.
Efter fire nætter på Koh Lanta skal I endnu længere syd på i Andamanerhavet til Koh Ngai, en lille smaragdgrøn perle med en hvid sandstrand og kun ganske få resorts med små træ- og bambushytter – den slags, man længes efter, når det er koldt hjemme i Danmark.
Læn jer tilbage i strandstolen, læs en god bog og besøg eventuelt Emerald Cave på naboøen Koh Mook.
Det kræver bare en svømmetur gennem en mørk tunnel…