Hvorfor vælge denne rejse:
- Badeferie på fantastiske Ao Nang i Krabi
- Bo på skønt resort med flere pools
- Tid til udflugter og tid til masser af afslapning
- Faste afgange til gode priser i højsæsonen
- Direkte fly til Krabi med SAS på faste afgange
17 dage fra 14.995 kr.
Bestil tilbudThailand er et fantastisk land, som gemmer på masser af oplevelser – og denne strandferie er for hele familien de perfekte to uger til at slappe helt af. I bor på Panan Krabi Resort, et skønt resort med flere pools, som ligger i selveste Ao Nang med restauranter, barer og et hyggeligt aftenmarked.
Krabi er byen med nogle af de skønneste strande i Thailand og med udsigt til de smukkeste øer ude i det turkisfarvede Andamanerhav.
Her venter det gode liv, hvor I bare skal slænge jer i en strandstol med en god bog og en drink og sænke skuldrene helt, mens I nyder stranden og udsigten.
Der er ikke fastlagt et program for jeres ophold på Krabi, så I har alle muligheder for at opleve byen og området præcis, som I har lyst til det.
Der er masser af gode udflugtsmuligheder i Krabi, hvor I blandt andet både kan komme ud at dykke, snorkle, sejle og vandre. Se i programmet hvilke udflugter, der tiltaler jer, og som I kan tilkøbe til rejsen.
Hvis I kan rejse på bestemte datoer, kan vi til gengæld tilbyde direkte fly med SAS til Krabi og ekstra gode priser i højsæsonen på faste afgange.
| By | nætter | Inkluderet | Opgradering |
|---|---|---|---|
| Krabi 14 nætter: Krabi | 14 | Panan Krabi Resort | Centara Ao Nang Beach Resort & Spa |
Ring til os, hvis du ønsker andre hoteller. Du kan opgradere ét eller flere steder.
Ring til os, hvis du ønsker andre hoteller. Du kan opgradere ét eller flere steder.
Et dejligt resort beliggende helt ned til stranden og med kort afstand til Ao Nangs mange butikker og restauranter.
Kom til et spændende foredrag om rejser til Thailand. Vi holder mange foredrag året rundt på vores kontor i København og to gange om året i Aarhus. Foredraget er gratis, men tilmelding nødvendig.
Det kan I godt være bekendt! Alt klappede og fungerede. Super hoteller, meget tilfreds med jeres organisering og valg af hoteller og guider. Flot flot!
Lars, Luxembourg
I forlader Danmark i løbet af dagen og flyver østover med ankomst til Thailand dagen efter.
Vel ankommet til Krabis lufthavn møder I vores lokale repræsentant, der kører jer til jeres resort i Krabi.
I skal bo på Panan Krabi Resort i Ao Nang. Her findes gode restauranter og et hyggeligt natmarked, og den smukke Ao Nang-strand strand er blot 5 minutter væk.
Resortet er ideelt for både familier og par og tilbyder et væld af faciliteter, herunder to swimmingpools og wellnessafdeling. Her er også en Kids Club til de allermindste.
Hotellet er moderne og stilfuldt indrettet med inspiration fra det traditionelle Panan-træ. Værelserne er rummelige og lyse og alle har balkon eller terrasse og udsigt over enten poolen, havet eller de dramatiske klipper omkring Ao Nang.
Glæd jer til at opleve Panan Krabi Resort, som er et virkelig skønt resort med gode faciliteter for hele familien og har en dejlig beliggenhed med en god stemning.
Der er ikke fastlagt et program for jeres ophold på Krabi, så I har alle muligheder for at opleve byen og området præcis, som I har lyst til det. På ankomstdagen er I måske lidt trætte efter den lange rejse, så vi foreslår en afslappet start på oplevelserne.
Kig jer omkring på resortet og tag evt. en stille spadseretur ind til byen, så I hurtigt føler jer på hjemmebane.
Derudover skal I blot glæde jer til at stikke fødderne i sandet og hoppe i poolen eller i havet til en forfriskende svømmetur.
I bor på Panan Krabi Resort, som er et skønt familieresort nær den smukke Ao Nang-strand.
I står op til den tropiske duft af Sydthailand og synet af smukke sandstrande og palmekroner, der svajer let i morgenbrisen.
Det eneste, der står i dagens program, er at nyde dagen ved poolen eller stranden – eller evt. tage på en bådtur i bugten eller en anden udflugt. Måltiderne kan indtages på resortet eller på en af de lokale restauranter i nærheden.
Krabi er udgangspunkt for utallige spændende oplevelser for store og små, og selv om I nok vælger at bruge en del tid med at slappe af, læse bøger og bygge sandslotte, kan det varmt anbefales at krydre daseferien med nogle uforglemmelige indtryk på en guidet tur.
Phang Nga-bugten og de mange kalkstensklipper, der tårner sig dramatisk op fra det turkisblå Andamanerhav – og blandt disse gemmer sig et sandt eventyr.
De kan blandt andet udforskes fra en longtailbåd, hvis I for eksempel tager med på en sejltur til flere af bugtens små øer, hvor I oplever grotter, laguner og uspolerede bountystrande.
Når I sejler tæt forbi klipper og strande, spotter I måske aber og med dykkermasken på, får I også mulighed for at iagttage marinlivet under havoverfladen, hvor der venter farverige fisk og koraller, som er perfekte at udforske på en dykker- eller snorkeltur.
Vi har flere udflugter med engelsktalende guider at byde på, mens I bor i Krabi. Hører I til de fysisk aktive, kan vi f.eks. tilbyde en kombineret cykel- og vandretur ind i det grønne baglands nationalparker eller en klatretur for begyndere ved Railay Beach, hvor klatrere fra hele verden dyrker deres passion på de stejle klippevægge.
Uanset om I vil klatre eller ej, så synes vi, at I skal tage en tur til Railay Beach, som er en skøn strand, hvortil man kun kan komme med båd, idet lagunen her ligger smukt og godt gemt bag klipper og træer. Her er også mange gode restauranter, så det er oplagt at spise frokost, mens I er her.
Selv om strandene og havet ofte stjæler opmærksomheden, har Krabi også masser at byde på til lands. På en guidet tur kan I bl.a. opleve den gigantiske buddha, der spejder ud over landskabet ved Tiger Cave Temple for derefter at udforske den grønne jungle, der gemmer på blå laguner, mangrove og vilde dyr, inden I afslutter dagen med et dyp i de naturlige, varme kilder ved Krabi Hot Springs. Eller hop på cyklen og udforsk de lokale landsbyer i selskab med en guide.
Vil I udforske det lokale, uspolerede liv, anbefaler vi varmt en morgenstund ved Nong Thale-søen. Her oplever I en helt særlig stemning og nyder en traditionel morgenmad, mens solen stiger på himlen og landsbyen liver op.
Her er mulighed for at padle i kajak eller svømme i søen – og ikke mindst får I et spændende indblik i de lokales tilværelse. Et andet sted, I kan opleve det ærkelokale liv, er på den lille ø, Koh Klang, hvor I besøger lokale markeder og møder lokalbefolkningen.
En anden måde at få lidt lokalt input er på et madlavningskursus, hvor I lærer om den thailandske kogekunst.
Bemærk venligst: Dagens foreslåede udflugter er ikke inkluderet, men skal tilkøbes.
Krabi er udgangspunkt for utallige spændende oplevelser for store og små - selv om I nok vælger bare at slappe af meget af tiden.
Det er blevet tid til at rejse hjem efter nogle fantastiske dage i Thailand med afslapning.
I løbet af dagen bliver I hentet på jeres hotel og kørt til Krabi lufthavn, hvorfra I flyver hjem til Danmark med en mellemlanding undervejs.
På udvalgte faste afgange flyver I direkte med SAS til Danmark
Der er mulighed for flere kortere eller længere bådudflugter, hvor I sejler ud til strande, som kun nås med båd.
I ankommer til Danmark og Københavns Lufthavn og kan se tilbage på en dejlig ferie i Thailand.
Tag de første skridt mod drømmerejsen, og kontakt os for en uforpligtende snak om dine muligheder.
Vi kan skræddersy rejsen fra ende til anden, så den passer til dine ønsker og behov, eller du kan få tilpasset en af vores eksisterende rejseforslag – det koster ingenting, og du binder dig ikke til noget. Vi glæder os til at høre fra dig.
Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til torsdag 10.00-16.00 & fredag 10.00-15.00.