Unikke Patagonien, Argentina og Chile
Download rejsebeskrivelse

16 dage fra 35.320 kr.

Bestil tilbud
Skip to main content

Argentina og Chile Unikke Patagonien, Argentina og Chile

Argentina og Chile 16 dage fra 35.320 kr.

4.7   (24 anmeldelser)

EN REJSE FYLDT MED KULTUR, UFORGLEMMELIG NATUR OG MAGISKE OPLEVELSER

Velkommen til en uforglemmelig rejse gennem to af Sydamerikas mest fascinerende lande, Argentina og Chile. I rejser på egen hånd, og kan på den måde helt selv bestemme tempoet de enkelte dage på rejsen, når I oplever de betagende kontraster mellem storbyernes puls og naturens sande vidundere. Vi har klaret hoteller og al transport, så I skal blot nyde rejsen.

argentina - buenos aires_tango_dans_24
Puerto Varas Llanquihue Sø 520786675

Hvorfor vælge denne rejse:

  • Oplev tangoens hovedstad Buenos Aires
  • Tag på enestående lake crossing mellem Argentina og Chile
  • Udforsk sødistriktet ved Bariloche og Puerto Varas
  • 3 nætter ved "Verdens ende"
  • Besøg i UNESCO-beskyttede Torres del Paine
  • Oplev Santiago de Chile by med masser af restauranter og museer og streetart
  • Få skræddersyet rejsen til jeres drømme
chile - torres del paine_44

NYD DE BEDSTE NATUROPLEVELSER, SOM ARGENTINA OG CHILE KAN BYDE PÅ

I flyver som det første til den skønne by Buenos Aires i Argentina, der oser af historie og kultur.

Her bliver I mødt af de forførende bevægelser i tangoens dansetrin og de charmerende gader, der minder om noget fra Sydeuropa. Nyd tangoens væsen på en aften i dansens tegn, hvor I samtidig får en god middag og et godt glas vin. Om dagen kan I komme på byrundtur i Buenos Aires' forskellige fortryllende kvarterer, som f.eks. det kunstneriske San Telmo, imens I bliver klogere på byens fascinerende historie.

Efter nogle skønne dage i Argentinas hovedstad, fortsætter I rejsen til den naturskønne by Bariloche, også kendt som "Det Lille Schweiz", og som ligger i det berømte Sødistrikt. Her kan I nyde den majestætiske udsigt over Nahuel Huapi-søen og Andesbjergene sneklædte tinder– en uforglemmelig oplevelse i ét af Argentinas mest storslåede landskaber med dybblå søer, skov og brusende vandfald.

Rejsen tager derefter en ny spændende drejning, når vi krydser igennem Andesbjergenes bjergpas i bus og sejler ad flere krystalklare søer på den legendariske Lake Crossing, der fører os fra Argentina til Chile på en enkelt dag. Undervejs vil I blive betaget af sceneriet omkring jer med gletsjere og de imponerende bjerge, der tørner sig op over jer. Vi ender dagen i den chilenske ferieby Puerto Varas grundlagt af tysk-chilenere og bygget i en germansk byggestil, der fortsat fascinerer.

Her har I yderligere en dag til at udforske det smukke område, før I flyver videre til byen Puerto Natales, som er vores indgangsport på denne rejse til det allermest kendte område i Patagoniens vilde skønhed, hvor nationalparken Torres del Paine venter med sine imponerende bjergtinder, oprindelige skove og dybblå søer. Parken er på UNESCOs Verdensarvsliste og byder på spektakulære landskaber og et unikt møde med naturens uforudsigelighed.

Som det sidste stop på rejsen hopper vi over i den modsatte grøft, når vi ankommer til den heftige og moderne metropol, Santiago de Chile, hvor I kan fordybe jer i hovedstadens rige kultur og historie.

I Santiago de Chile fortryller kontrasten mellem kolonitidscharme og moderne byliv enhver besøgende. På rejsen er der mulighed for at tilkøbe spændende udflugter, så I på den måde får det optimale ud af jeres rejseoplevelse.

Argentina FIT Argentina Og Chile Nr2

Turen i overblik

By nætter Inkluderet Opgradering
Buenos Aires 3 nætter: Buenos Aires 3 Merit San Telmo Anselmo Legado Mitico Alvear Palace Hotel
Bariloche 3 nætter: Bariloche 3 Las Marianas Design Suites Bariloche Llao Llao Resort Golf & Spa
Puerto Varas, Chile 2 nætter: Puerto Varas, Chile 2 Hotel Solace + Hotel Cabaña del Lago Hotel Cumbres Puerto Varas
Puerto Natales, Chile 3 nætter: Puerto Natales, Chile 3 Weskar Patagonian Lodge Remota Patagonia Lodge The Singular Patagonia
Santiago de Chile 2 nætter: Santiago de Chile 2 Panamericana Hotel Providencia + Solace Providencia The Singular Santiago Lastarria Hotel

Ring til os, hvis du ønsker andre hoteller. Du kan opgradere ét eller flere steder.

Her skal i bo

Ring til os, hvis du ønsker andre hoteller. Du kan opgradere ét eller flere steder.

Facade Opgradering
Buenos Aires

Anselmo

Her befinder du dig midt i den charmerende og sprudlende bydel, San Telmo, tæt ved det farverige torv, Plaza Dorrego.

Se hotel
argentina - Merit san telmo_01 Inkluderet i prisen
Buenos Aires

Merit San Telmo

Se hotel
Legado Mitico Udefra Opgradering
Buenos Aires

Legado Mitico

Se hotel
Fachada Galerias Website 2 Opgradering
Buenos Aires

Alvear Palace Hotel

Se hotel
Las Marianas Ext Inkluderet i prisen
Bariloche

Las Marianas

Se hotel
Design Suites Baroloche Lobby 02 Opgradering
Bariloche

Design Suites

Se hotel
Llao Llao Bustillo Standard 01 Opgradering
Bariloche

Llao Llao

Se hotel
Hotel Solace Garden Inkluderet i prisen
Puerto Varas

Hotel Solace

+

Fra jeres værelse på Hotel Solace i Puerto Varas kan I nyde en fantastisk udsigt over de majestætiske Osorno- og Calbuco-vulkaner. Nem adgang til grønt område og byens attraktioner. Se her!

Se hotel
Hotel Cabana Del Lago Aerial Opgradering
Puerto Varas

Hotel Cabaña del Lago

Se hotel
Hotel Cumbres Puerto Varas Restaurant 01 Opgradering
Puerto Varas

Hotel Cumbres Puerto Varas

Se hotel
chile - puerto natales_weskar_06 Inkluderet i prisen
Puerto Natales

Weskar Patagonian Lodge

På Weskar Lodge befinder du dig lige midt i Patagoniens smukkeste landskaber. På den hyggelige lodge har du bjergtinderne i ryggen og fjorden foran dig.

Se hotel
chile - remota patagonai_01 Opgradering
Puerto Natales

Remota Patagonia Lodge

Se hotel
Facade Opgradering
Puerto Natales

The Singular Patagonia

Se hotel
chile - Panamericana Providencia 4 Inkluderet i prisen
Santiago de Chile

Panamericana Hotel Providencia

+
Se hotel
Rooftop Pool Opgradering
Santiago de Chile

Solace Providencia

Se hotel
The Singular Santiago Lastarria Hotel Restaurant Opgradering
Santiago de Chile

The Singular Santiago Lastarria Hotel

Se hotel

Vi inviterer til foredrag

Mangler du inspiration til din næste rejse? Vi holder mange spændende foredrag, hvor dedikerede medarbejdere fortæller om vores mange eventyrlige destinationer og hvordan du bedst oplever dem.

Foredragene er gratis og foregår året rundt i København samt to gange årligt i Aarhus.

Gå til alle foredrag
argentina - buenos aires_palermo soho_02
chile - torres del paine_11

Salta med 2-dages tur til Cafayate via især Hovedvej 40 var en stor oplevelse. Iguazu-vandfaldene skal opleves fra begge sider (Argentina og Brasilien). I Buenos Aires ligger Hotel Anselmo fremragende på Plaza Dorrego med kig til tango mv.

Karsten Jørgensen, Kjellerup

Vi havde flere store oplevelser i Argentina:

1) Hele Ecocamp-opholdet
2) Turen til San Pablo i Ushuaia
3) Vores egen biltur til Peninsula Valdes.
4) Generelt det meget venlige og hjælpsomme folk.

Poul & Marianne, Hørsholm

Ushuaia har med sit lille tog, som kører til verdens ende, en sjov turistattraktion, og så er “Verdens Ende” et meget smukt sted.

Lenor Potoker, Fjerritslev
4.5   (156 anmeldelser)
Læs hvad tidligere gæster siger
Torres Del Paine Laguna Amarga 1874563303

Dagsprogram

Dag 1

AFREJSE FRA DANMARK

I flyver fra Danmark og rejser gennem natten med en mellemlanding undervejs.

Argentina FIT Argentina Og Chile Nr2
argentina - buenos aires_la boca street_05 argentina - buenos aires_tango_dans_01

Dag 2

ANKOMST TIL BUENOS AIRES I ARGENTINA

I ankommer til lufthavnen i Buenos Aires, hvor I bliver mødt af en engelsktalende guide, der følger jer til jeres hotel.

Samtidig forklarer han lidt om det eventyr, I har i vente de kommende dage.

Jeres hotel ligger ikke langt fra kvarteret San Telmo, der er et af Buenos Aires’ ældste kvarterer, hvor mange af de aristokratiske familier boede i 1800-tallet. I dag er det byens underholdningscentrum med tangobarer og restauranter, og så er det ikke usædvanligt, at der danses tango på Plaza Dorrego, som er omkranset af masser af hyggelige udendørs cafeer og barer, og ligger dejligt tæt på vores hotel.

I bruger dagen på at falde til og mærke storbyen Buenos Aires’ fortryllende stemning. Er energien til det, er det bare med at begive sig ud i byens gader, hvor I bliver mødt af et syn, der på mange måder kan minde om en charmerende sydeuropæisk storby i smukt forfald.

Alligevel er det ikke til at tage fejl af, at I befinder jer på den sydlige halvkugle. Den latinamerikanske charme fylder gaderne, hvor end I går, og flere steder har arkitekturen fået et strejf med penslen, der vidner om, at den europæiske storhedstid i landet i dag er en saga blot.

Når mørket falder på, liver byen op, og I får rig mulighed for at spise store bøffer og lade jer forføre af tangorytmerne fra byens barer.

Her skal i bo

argentina - Merit san telmo_01 Inkluderet i prisen
Buenos Aires

Merit San Telmo

Facade Opgradering
Buenos Aires

Anselmo

Legado Mitico Udefra Opgradering
Buenos Aires

Legado Mitico

Fachada Galerias Website 2 Opgradering
Buenos Aires

Alvear Palace Hotel

argentina - buenos aires_skyline_01
argentina - buenos aires_15 argentina - buenos aires_tango in street_20

I er ankommet til Buenos Aires. Brug dagen på at slappe af og lære jeres kvarter at kende i dag. Om aftenen kan I gå ud at spise på en af de mange skønne spisesteder i byen. Nogle steder danses der tango i gaderne.

Dag 3-4

BUENOS AIRES PÅ EGEN HÅND, MULIGHED FOR TILKØB AF UDFLUGTER

I vågner op til den første hele dag på jeres rejse, og efter morgenmad tager I hul på sightseeing i storbyen med 3,5 mio. indbyggere - hele 13 mio. med forstæder.

Dermed er den kun overgået i Latinamerika af brasilianske Sao Paulo og mexicanske Mexico City.

Buenos Aires bliver kaldt Sydamerikas Paris, og der er noget om snakken. For byen er ikke blot henrivende og charmerende. Den emmer også af kultur i alle ordets betydninger. Her er moderne kunst, historie, musik, teater, gastronomi og dans – og ofte kan alle herlighederne opleves på åben gade.

Buenos Aires er en by baseret på et utal af historiske begivenheder, der har gjort den til det, den er i dag. Faktisk blev byen grundlagt hele to gange tilbage i 1500-tallet, da de indfødte i første omgang drev nybyggerne på flugt. Siden har Buenos Aires flere gange været under angreb, bl.a. fra sin egen flåde, og flere diktatorer, gode som onde, har hersket her.

Byen har været hjemsted for utallige intellektuelle, men den har også været præget af ekstrem økonomisk krise for blot få år siden. Vil I forstå historien, byen og hele dens kompleksitet, kan det anbefales at opleve byen på en guidet tur, hvor der både sættes ord og billeder på historien.

Charmerende Buenos Aires kan opleves på egen hånd, men vi vil anbefale jer at tilkøbe nogle af vores udflugter med engelsktalende guide, hvis I vil sikre jer at få hele historien med. I kan f.eks. besøge det farverige La Boca-kvarter, hvor immigranterne fra især Italien slog sig ned i 1800-tallet. Kvarteret er hjemsted for storklubben i fodbold, Boca Juniors, hvor Diego Maradona spillede.

Eller I kan opleve Plaza de Mayo (Majpladsen), som stammer helt tilbage fra 1581, hvor den blev kaldt Plaza de Armas. Den er byens historiske, politiske og kulturelle centrum og er omgivet af det lyserøde Casa Rosada, hvor præsidenten og regeringen arbejder, nationalbanken og byens katedral. Her ligger også byens smukke katedral.

Når mørket falder på, kan I udforske byens gader, nyd den gode mad, som Argentina er kendt for, og kom helt tæt på tangoen. Har I lyst til at prøve kræfter med den sensuelle dans, er der rig mulighed for det på barer, restauranter og i tangoklubber. Vil I hellere se på, kan I bruge aftenen på El Querandí, hvor I kan se byens bedste tangoshow over en god middag.

Tangoen opstod blandt immigranter i Buenos Aires i slutningen af 1800-tallet som en blanding af forskellige stilarter. Dansen og ikke mindst musikken virker kompliceret men fascinerende, og danserne i showet mestrer kunsten til perfektion.

Tangoen udtrykker passion og smerte, og vi tør godt love, at man bliver grebet og rørt af de smukke trin og den dramatiske musik.

Måske vælger musikerne at forkæle jeres øregange med en af tangoens allerstørste hits: Tango Jalousie, som vores egen Jacob Gade komponerede hjemme på Fyn i 1925.

Har I lyst, kan I også vælge at tilkøbe en udflugt med et inciterende tangoshow inkl. middag på en af byens legendariske tangobarer, som ligger i gåafstand fra jeres hotel.

Dagens foreslåede udflugter er ikke inkluderet, men skal tilkøbes.

  • Morgenmad

Her skal i bo

argentina - Merit san telmo_01 Inkluderet i prisen
Buenos Aires

Merit San Telmo

Facade Opgradering
Buenos Aires

Anselmo

Legado Mitico Udefra Opgradering
Buenos Aires

Legado Mitico

Fachada Galerias Website 2 Opgradering
Buenos Aires

Alvear Palace Hotel

argentina - buenos aires_la boca street_hjoerne_01 argentina - buenos aires_18

I kvarteret La Boca (øverst th) slog mange italienske immigranter sig ned i 1800-tallet. Kvarteret er hjemsted for fodboldklubben Boca Juniors, hvor Maradona spillede. På byrundturen kommer I også forbi parlamentet (tv).

Dag 5

BUENOS AIRES – BARILOCHE MED FLY

I spiser morgenmad, og i dag er det blevet tid til at søge lidt længere sydpå, når I flyver videre til Bariloche.

Byen ligger lige på grænsen mellem Argentina og Chile i det såkaldte Sødistrikt midt i nationalparken Nahuel Huapi og ud til søen af samme navn. Her er smukt som få steder på jorden, og det er ikke for ingenting, at området kærligt kaldes "Det Lille Schweiz".

Her er nemlig en uimodståelig og smuk natur, som er en charmerende blanding af de sneklædte Andesbjerge, glitrende søer, vandfald og charmerende alpeidyl med talrige chaleter og fondue-restauranter.

Her bor cirka 164.000 indbyggere – omkring 100 af dem er faktisk danskere - og byen summer af liv både sommer og vinter. Byens unikke beliggenhed ved foden af Andesbjergene og ud til den majestætiske Nahuel Huapi-sø giver et klima, der byder på milde somre, hvor temperaturerne minder om en dansk sommer, og om vinteren, er der mulighed for at stå på ski i bjergene.

Byen har tyske rødder, og det giver et interessant kulturelt miks, der er lidt usædvanligt. Det historiske torv, Centro Civico, er et ikonisk samlingspunkt med sine bygninger af alercetræ og sten, der i byggestil ligner noget fra Tyrol.

Bariloche er desuden kendt for sin fantastiske chokoladeproduktion, og her kan du nyde en smagsprøve eller to fra de mange chokoladebutikker.

Om aftenen er der rig lejlighed til at finde en skøn restaurant at spise på.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Las Marianas Ext Inkluderet i prisen
Bariloche

Las Marianas

Design Suites Baroloche Lobby 02 Opgradering
Bariloche

Design Suites

Llao Llao Bustillo Standard 01 Opgradering
Bariloche

Llao Llao

Bariloche 2350708201

Dag 6-7

BARILOCHE, DAGEN ER PÅ EGEN HÅND, MULIGHED FOR TILKØB AF UDFLUGTER

I vågner op i smukke Bariloche i Sødistriktet og er klar til en ny dag med spændende eventyr.

De mange søer, vulkaner og frodige skove omkring byen Bariloche, også kendt som porten til Patagonien, gør dette område til et af de mest tillokkende i Argentina – og det er da også et interessant miks mellem byens møder sødme og luksuriøse alpeidyl møder Andesbjergenes barske og upoleret storhed. Her kommer mange argentinere for at holde ferie og nyde et stort udvalg af hyggelige restauranter.

I kan bruge dagen på at få lidt sved på panden på skønne vandreture mellem søer og bjerge i det fantastiske landskab eller blot slentre rundt i byens gader og nyde en kop kaffe og lidt af den chokolade, som byen er så kendt for.

Vi kan anbefale en guidet udflugt, hvor I kommer på en uforglemmelig dagsudflugt gennem Sødistriktets mest spektakulære landskaber med dybblå søer, skov og brusende vandfald.

Udflugten starter i landets ældste og næststørste nationalpark, Nahuel Huapi, som strækker sig over mere end 700.000 hektar - som knap svarer til arealet af Sjælland - og som dækker områderne Río Negro og Neuquén ved grænsen til Chile.

Her kan I opleve en helt fantastisk kontrast mellem de tætte, grønne andinsk-patagoniske skove og de åbne stepper samt de høje, majestætiske bjerge. Nationalparken er et sandt paradis for naturelskere med et væld af søer, floder og vandfald, der tilbyder uendelige muligheder for vandreture og naturoplevelser, hvor I kan udforske de utallige stier gennem storslået natur.

Efter halvanden times kørsel når I frem til Villa La Angostura, en charmerende bjerglandsby, hvor I gør et kort stop for at nyde atmosfæren, inden I fortsætter langs den berømte rute langs 'de syv søer', indrammet af Sødistriktets mest uberørte landskaber.

Undervejs passerer I de smukke søer Correntoso, Escondido og Espejo, hvor I stopper for at nyde naturens farvespil og tage billeder. Efter at have beundret søerne, begiver I jer ud på en vandretur langs Nivinco-floden. Her er også mulighed for at dyppe fødderne i det friske vand, før I vandrer i omkring tre kvarter gennem forskellige typer af skov.

Vandrestien fører jer til Cascades de Nivinco, en smuk gruppe brusende vandfald, hvor I spiser en picnicfrokost og nyder den betagende natur. Efter frokost i det grønne og tid til at nyde vandfaldene vender I tilbage ad samme vej, og på køreturen tilbage til Bariloche får I endnu en chance for at nyde de fantastiske landskaber, som det er svært at få nok af.

Oven på dagens eventyr kan I forkæle jer selv med en lækker middag.

Vi anbefaler de berømte argentinske bøffer og en god flaske lokal rødvin. Argentinerne er jo som bekendt gode til at lave begge dele!

Dagens foreslåede udflugter er ikke inkluderet, men skal tilkøbes.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Las Marianas Ext Inkluderet i prisen
Bariloche

Las Marianas

Design Suites Baroloche Lobby 02 Opgradering
Bariloche

Design Suites

Llao Llao Bustillo Standard 01 Opgradering
Bariloche

Llao Llao

Nahuel Huapi3
Nahuel Huapi1 Nahuel Huapi2

Omkring Bariloche er der smukke muligheder for at vandre. Tag evt. med på guidet dagsudflugt i en af landets ældste og næststørste nationalparker, Nahuel Huapi, med vandfald, tæt skov og klippeformationer.

Dag 8

BARILOCHE, SKØN LAKE CROSSING TIL PUERTO VARAS I CHILE

I spiser morgenmad og kan glæde jer til endnu en dag med smukke scenerier og en fantastisk sørejse - den såkaldte ’Cruce Andino’ - der i dag bringer jer til et nyt land. 

Det er en dagssejltur på 12 timer i alt, der forbinder Argentina og Chile, og hvor I sejler og kører igennem Andesbjergenes bjergpas fra Bariloche til den populære by, Puerto Varas i Chile. Færgen har afgang kl. 8 om morgenen, så I skal tidligt op for at være klar.

Undervejs er der både en engelsktalende og spansktalende guide, der fortæller jer, hvad I ser undervejs – og I skal naturligvis ikke slæbe rundt på jeres bagage, da transport af den ligeledes bliver klaret for jer som en del af rejsen.

Denne sejltur er én af de mest naturskønne måder at rejse fra Argentina til Chile, hvor I sejler gennem tre søers krystalklare vand omgivet af imponerende bjerge dækket af oprindelige skove. Bådturen er en oplevelse i sig selv, med panoramiske udsigter, der betager besøgende fra det øjeblik, de går ombord.

Men først hopper I på en bus, der kører jer til havnen i Puerto Pañuelo, hvor en katamaran venter på jer for at sejle jer over Nahuel Huapi-søen som det første. På sejlturen kan I nyde det maleriske landskab og de omkringliggende skove.

Vores mål på den anden side af søen er byen Puerto Blest, som er et betagende sted og kendt i hele verden for sin store naturskønhed med smaragdgrønne søer og gletsjere. Her spiser I frokost, før I endnu engang stiger ombord på en bus, som kører jer til den allernordligste del af søen Lago de Frias og bådhavnen ved Puerto Alegre.

I sejler derefter stik syd gennem søens vande til Puerto Frias, og står igen på en bus, som kører jer igennem Perez Rosales Nationalpark, der viser Andesbjergenes imponerende vegetation. På denne del af rejsen krydser I Andesbjergene igennem et bjergpas omkring 976 meters højde over havets overflade.

I begynder derefter nedstigningen til Peulla, som er målet for køreturen, en økologisk landsby, som ligger utroligt smukt på bredden af Todos los Santos-søen. Herfra sejler vi på søen fra øst imod vest imod bådhavnen i Petrohué. Hvis vejret er klart denne dag, kan I på denne del af dagens tur nyde fantastiske udsigter over Osorno- og Tronador-vulkanerne og Puntiagudo-bjerget.

Fra Petrohué kører I igen i bus på det sidste ben af dagen rejse, hvor I bl.a. kommer forbi Petrohué-vandfaldene, som er dannet af floden af samme navn. Floden løber mellem store vulkanske lavaformationer, som er dannet af mindre sten i et iøjnefaldende glasagtigt materiale. Ruten går langs bredden af Llanquihue-søen, og ender I jeres endelige mål for dagen, Puerto Varas i Chile, som ligger i den sydlige ende af Llanquihue-søen.

Puerto Varas er også kendt som ’La Ciudad De Las Rosas’ eller ’Rosernes By’ og er populær som turistmål for chilenerne.

Ligesom Bariloche i Argentina - berømt for sine tyske rødder og traditioner – og det var da også tyskere, der var med til at grundlægge byen.

Efter en lang og smuk dagstur kan I nu slappe af på jeres hotel. Hvis I ikke er for trætte, kan I evt. spadsere en tur i byen og få en fornemmelse for dens umiskendelige traditionelle germanske arkitektur i centrum på jeres vej ud for at spise middag.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Hotel Solace Garden Inkluderet i prisen
Puerto Varas

Hotel Solace

+
Hotel Cabana Del Lago Aerial Opgradering
Puerto Varas

Hotel Cabaña del Lago

Hotel Cumbres Puerto Varas Restaurant 01 Opgradering
Puerto Varas

Hotel Cumbres Puerto Varas

Andean Crossing Lake Frias 2430647295
Bariloche 2502735843 Lake Todos Los Santos 2428139977

I forlader Bariloche (nederst tv) via en lake crossing mellem Argentina og Chile. Undervejs sejler I på flere søer som f.eks. Lago de Frias (øverst) og Lago Todos los Santos med udsigt til vulkaner (nederst th) og ankommer til sidst i Puerto Varas i Chile.

Dag 9

PUERTO VARAS, DAGEN ER PÅ EGEN HÅND, MULIGHED FOR TILKØB AF UDFLUGTER

I er nu kommet til Chile og Puerto Varas, som, udover den smukke natur, som omgiver byen, også er kendt som Chiles ferieparadis.

Byen ligger lige ned til Llanquihue-søen med en fantastisk smuk udsigt over til både Osorno- og Calbuco-vulkanerne.

Puerto Varas er en stemningsfuld, mindre by, som er præget af træhuse og hyggelige pladser, hvor man kan nyde en forfriskning. Byen er populær, men ikke overturistet, og her er heller ikke proppet med mennesker.

Mens I er her, kan I evt. tage på en udflugt til Chiloé Island, som er en frodig, mystisk ø, som er rig på kulturhistorie og mytologi – og så lever her pingviner, som I kan opleve på udflugten.

Under kolonitiden gik øen for en stor del fri af indflydelsen fra spanierne, og derfor har den bevaret mange af sine særpræg. Her er grønne bakker med marker mod nord og tæt skov mod syd.

På grund af en overflod af træer, og mangel på andre råvarer på øen, er de fleste huse og kirker bygget udelukkende af træ, hvilket giver det en helt speciel charme.

Når I ankommer til Chiloé, er der kun ganske kort til byen Ancud, som er af øens største byer. Her kan I på en tur rundt i byen besøge den centrale Plaza de Armas, det regionale museum, det kommunale marked, Cerro Huaihuen og Fort San Antonio.

Efterfølgende kører I til strandene ved Puñihuil, hvor I går ombord på en båd, der sejler jer til øerne, der er hjemsted for Magellan- og Humboldt-pingvinerne. Dette er det eneste sted i verden, hvor disse to arter lever side om side. De ligner meget hinanden, men I kan kende forskel på dem ved, at magellanpingvinen har et ekstra sort bånd på brystet.

Det er en sjov oplevelse at se dyrene tæt på, og de er ikke synderligt forstyrrede af, at der kommer mennesker forbi og kigger på dem.

Når dagen er slut, vender I tilbage til Puerto Varas. Om aftenen er der endnu en mulighed for at gå ud og nyde Puerto Varas efter mørkets frembrud, inden I skal rejse videre i morgen.

Dagens foreslåede udflugter er ikke inkluderet, men skal tilkøbes.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Hotel Solace Garden Inkluderet i prisen
Puerto Varas

Hotel Solace

+
Hotel Cabana Del Lago Aerial Opgradering
Puerto Varas

Hotel Cabaña del Lago

Hotel Cumbres Puerto Varas Restaurant 01 Opgradering
Puerto Varas

Hotel Cumbres Puerto Varas

chile - chile_puerto varas_01
Puerto Varas Osorno Vulkanen 2109263156 Puerto Varas Llanquihue Sø 520786675

Puerto Varas ligger lige ned til Llanquihue-søen med en fantastisk smuk udsigt over til både Osorno- og Calbuco-vulkanerne.

Dag 10

PUERTO VARAS, TRANSPORT TIL LUFTHAVNEN OG FLY TIL PUERTO NATALES

I dag flyver I fra Puerto Varas til den mindre by Puerto Natales i det chilenske Patagonien – en flyvetur på to timer.

Byen er egentlig en fiskerby, men trods gode fiskerestauranter og lokalliv er det mest af alt noget helt andet, folk flokkes hertil for.

Puerto Natales ligger i Patagonien ganske tæt på den berømte Torres del Paine, som er en af verdens absolut smukkeste nationalparker, og det er hovedsageligt denne attraktion, turisterne kommer for at opleve – og med god grund. I kommer også selv til at opleve den smukke park i morgen.

Puerto Natales blev grundlagt af englænderne i 1852, og ligger helt fantastisk lige i smørhullet imellem smukke dale, frodige skove og kolossale bjergtoppe. Brug resten af dagen efter jeres ankomst til at slappe af og nyde byen og dens omgivelser.

Om aftenen kan I nyde en god middag om aftenen med et godt glas chilensk vin, så I har masser af energi tilbage til den patagoniske vildmark i morgen.

  • Morgenmad

Her skal i bo

chile - puerto natales_weskar_06 Inkluderet i prisen
Puerto Natales

Weskar Patagonian Lodge

chile - remota patagonai_01 Opgradering
Puerto Natales

Remota Patagonia Lodge

Facade Opgradering
Puerto Natales

The Singular Patagonia

chile - torres del paine_41

Dag 11

PUERTO NATALES, TORRES DEL PAINE OG MILODON-GROTTEN

I dag skal I opleve et sandt eventyrland, når I besøger Torres del Paine, der siden 1978 har været udnævnt til UNESCO verdensarv.

Fordelt på omtrent 2.000 kvadratkilometer finder I en verden af sylespidse bjergtinder, dybblå spejlblanke søer, brusende floder, krystalklare vandfald, gletsjere og rå natur, der synes at fortsætte i en smuk uendelighed. Fantastiske landskaber, der skifter farve og udtryk, alt efter hvor på himlen, solen står.

I kører gennem det spektakulære landskab og overvældes af de nøgne bjergmassiver. Selv om området er et trækplaster for mange rejsende, får I alligevel følelsen af, at I er helt derude, hvor kragerne vender, og det kan give et gys på en helt fortryllende måde.

Fyld kameraet med billeder af Amarga-lagunen, Nordenskjold-søen og Grey-gletsjeren, mens du holder udkig efter majestætiske kondorer, de strudselignende nanduer, og de (af udseende) søde guanacoer.

Undervejs spiser I frokost et godt sted og I gør også et holdt ved den berømte Milodon-grotte, der faktisk består af tre huler. Ved første øjekast fremstår grotten som et spændende naturfænomen, men der er meget mere til den 200 meter dybe grotte.

Tilbage i 1895 gjorde den tyske opdagelsesrejsende, Hermann Eberhard, et spændende fund, da han opdagede skindet fra et uddødt dyr, og siden blev der fundet ikke så få rester af forhistoriske dyr, som har gjort hulen til en destination af stor palæontologisk interesse. Man skønner, at disse rester er omkring 12.000 år gamle.

I kigger nærmere på hulen og hører historien om de forhistoriske dyr, der engang havde deres daglige gang i området.

I er tilbage i Puerto Natales i løbet af eftermiddagen, og kan slappe af og fordøje dagens oplevelser resten af dagen.

  • Morgenmad

Her skal i bo

chile - puerto natales_weskar_06 Inkluderet i prisen
Puerto Natales

Weskar Patagonian Lodge

chile - remota patagonai_01 Opgradering
Puerto Natales

Remota Patagonia Lodge

Facade Opgradering
Puerto Natales

The Singular Patagonia

Grey Glacier 692810383
Torres Del Paine Laguna Amarga 1874563303 chile - milodon grotten_01

Vågn op til en stor dag i naturens tegn, når I besøger Torres del Paine, der siden 1978 har været udnævnt til UNESCO verdensarv. På vejen hertil kommer gør I også holdt ved Grey-gletsjeren (øevrst), Amarga-lagunen (nederst tv) og den forhistoriske Milodon-grotte (nederst th).

Dag 12

PUERTO NATALES, DAGEN ER PÅ EGEN HÅND

I har endnu en hel dag, hvor I kan tage for jer af naturens overdådige buffet omkring Puerto Natales.

Efter gårsdagens besøg i Milodon-grotten og nationalparken Torres del Paine, er det oplagt at komme tæt på et par af områdets andre trækplastre, Balmaceda- og Serrano-gletsjerne.

På afstand ligner gletsjerne brusende vandfald, der er frosset til is på et splitsekund, og mens det kan være en fornøjelse bare at kigge på, er der også mulighed for at komme helt tæt på Serrano-gletsjerens kælvende ismasser på en kort gåtur.

Er der tid til overs, kan naturen nydes i slowmotion på en gåtur i nærheden af hotellet. Mest sandsynligt er det dog, at I er godt trætte af de store mængder frisk luft, I har fået i de sidste par dage.

Men en tur i sauna eller badekar kan således også udgøre den perfekte eftermiddag eller aften.

  • Morgenmad

Her skal i bo

chile - puerto natales_weskar_06 Inkluderet i prisen
Puerto Natales

Weskar Patagonian Lodge

chile - remota patagonai_01 Opgradering
Puerto Natales

Remota Patagonia Lodge

Facade Opgradering
Puerto Natales

The Singular Patagonia

argentina - balmaceda_gletsjer_01
chile - balmaceda_gletsjer_03

I dag kan I f.eks. vælge at besøge Balmaceda-gletsjeren (øverst) eller Serrano-gletsjeren. I naturen omkring jer, kan I evt. spotte de hjortelignende guanacoer.

Dag 13

PUERTO NATALES, TRANSPORT TIL LUFTHAVNEN OG FLY TIL SANTIAGO DE CHILE

I spiser morgenmad, og i løbet af formiddagen bliver I kørt til lufthavnen i Puerto Natales, hvorfra I flyver til Chiles hovedstad, Santiago de Chile.

Santiago de Chile er en by, der har fulgt med udviklingen. Byen er grundlagt af de spanske koloniherrer i 1541, ud fra en udførlig plan for gader og stræder. Ikke lang tid efter fik kolonisterne modstand af lokale Mapuche-krigere, og politiske konflikter og militærkup har da også sat sine præg på byen gennem tiden. Den dag i dag er Santiago de Chile kommet flot og oprejst gennem historien, og byen fremstår nu som en af Sydamerikas mest moderne byer.

I bliver mødt I lufthavnen af en chaffør, der sørger for jeres transport til jeres hotel. I tjekker ind på hotellet, og er I friske efter rejsen hertil, er det bare med at tage for sig af byens mange oplevelser, som venter lige uden for døren.

I har hele næste dag på egen hånd, hvor I evt. vælger at tilkøbe en udflugt i byen, men derfor kan I jo godt spadsere en tur i centrum af Santiago forbi de vigtigste monumenter og pladser, som fx Plaza de Armas og katedralen eller få et indblik i den moderne chileners liv i nogle af byens farverige nabolag.

Brug aftenen med god mad i en af byens spændende nabolag, f.eks. Barrio Italia, der bugner med spændende spisesteder og vinbarer.

  • Morgenmad

Her skal i bo

chile - Panamericana Providencia 4 Inkluderet i prisen
Santiago de Chile

Panamericana Hotel Providencia

+
Rooftop Pool Opgradering
Santiago de Chile

Solace Providencia

The Singular Santiago Lastarria Hotel Restaurant Opgradering
Santiago de Chile

The Singular Santiago Lastarria Hotel

LHN

Louise Holm Nielsen

Tlf. 4526 0000
Mandag - fredag 10 - 15

Streetart Santiago2 chile - santiago de chile_mercado central_01

Dag 14

SANTIAGO DE CHILE PÅ EGEN HÅND, UNESCO-VERDENSARV OG MULIGHED FOR TILKØB AF UDFLUGTER

I vågner op i Chiles smukke hovedstad og har en hel dag på egen hånd til at udforske byen.

I kan også vælge at bruge noget af dagen på en byrundtur med en lokalkyndig guide, som I kan tilkøbe. Turen varer tre og en halv time, så der er stadig masser af tid til også at opleve ting på egen hånd efter denne udflugt, der serverer alle de vigtigste seværdigheder i Santiago.

I kører gennem byens vigtigste gader og kommer forbi parlamentet, den store Plaza de Armas, byens prægtige katedral, det nationalhistoriske museum og det ganske særlige, historiske posthus.

I fortsætter forbi byparken Parque Forestal og kunstmuseet og ankommer til bohemekvarteret Bellavista, som både er farverigt og sprudlende og byder på et væld af gallerier, restauranter, barer og kunstneriske typer. I får samtidig et besøg på San Cristobal Hill med i købet, en bakke i det nordlige Santiago, der rejser sig omkring 300 m over resten af Santiago, så her er gode muligheder for nogle fantastiske udsigter.

På byrundturen ser I også, hvordan dele af byen fortsat er spækket med smuk, detaljerig kolonistilsarkitektur, som er på UNESCOs liste over verdensarv, mens man andre steder i byen bliver mødt af høje skyskrabere og moderne glasfacader.

Det er en kontrastfyldt oplevelse, da Santiago på én og samme tid er et historisk centrum, der flere steder emmer af kolonitidscharme, men også en topmoderne storby med alt hvad det indebærer af skyskrabere, trendsettere, graffiti og et sprudlende kulturliv.

Har I efter byrundturen lyst til at opleve noget mere af byens små nabolag med autentisk byliv, kan I også besøge bydelen Patronato, som er et multikulturelt samfund med gadekunst i form af graffiti i alle regnbuens farver og små caféer og restauranter. Lastarria er et andet interessant kvarter, som er mere bohemeagtigt.

Om aftenen er der alle muligheder for at gå ud og nyde en god middag akkompagneret af chilensk vin på en af byens gode restauranter.

Dagens foreslåede udflugter er ikke inkluderet, men skal tilkøbes.

  • Morgenmad

Her skal i bo

chile - Panamericana Providencia 4 Inkluderet i prisen
Santiago de Chile

Panamericana Hotel Providencia

+
Rooftop Pool Opgradering
Santiago de Chile

Solace Providencia

The Singular Santiago Lastarria Hotel Restaurant Opgradering
Santiago de Chile

The Singular Santiago Lastarria Hotel

Santiago De Chile 2000476196
Santiago De Chile chile - arica_danser_02

Nyd dagene i Santiago de Chile. I kan enten opleve byen på egen hånd eller evt. tilkøbe en eller flere udflugter med engelsktalende guide.

Dag 15

SANTIAGO DE CHILE OG HJEMREJSE

I forlader den farverige hovedstad og kører mod lufthavnen, hvorfra I flyver til Danmark med en mellemlanding undervejs.

  • Morgenmad
chile - santiago de chile_bellavista_01

Dag 16

ANKOMST TIL DANMARK

I er tilbage i Danmark efter en skøn rejse til Argentinas og Chiles fantastiske natur.

Skal vi hjælpe dig med din drømmerejse?

Tag de første skridt mod drømmerejsen, og kontakt os for en uforpligtende snak om dine muligheder.

Vi kan skræddersy rejsen fra ende til anden, så den passer til dine ønsker og behov, eller du kan få tilpasset en af vores eksisterende rejseforslag – det koster ingenting, og du binder dig ikke til noget. Vi glæder os til at høre fra dig.

LHN

Louise Holm Nielsen

Ring på 4526 0000 eller skriv til os.

Det siger vores gæster ...

Andre spændende rejser til Sydamerika

Peru Machu Picchu 46 Shutterstock 388235389

Toppen af Peru Peru Rundrejse med dansk rejseleder

Klassisk Peru-eventyr. Oplev Lima, sejltur til “mini-Galápagos” på Ballestasøerne, Nazcalinjerne, kondorer i Colcakløften, Titicacasøen, Cusco, Machu Picchu og en tur med Peru Rail hen over Altiplano'en.

4.8   (598 anmeldelser)
15-25 deltagere
Afrejsedato
07. mar. 2025 kr. 37.275 Garanteret
28. mar. 2025 kr. 37.275 Udsolgt
23. apr. 2025 kr. 37.275 Garanteret
09. jul. 2025 kr. 39.990
10. sep. 2025 kr. 38.175
17. sep. 2025 kr. 38.175
26. sep. 2025 kr. 38.175
03. okt. 2025 kr. 38.175
Se rejse
chile - torres del paine_44

En rejse til verdens ende Argentina og Chile Rundrejse med dansk rejseleder

Oplev det bedste af Argentina og Chile på denne rejse gennem Patagonien og Ildlandet med besøg i Torres del Paine Nationalpark, Morenogletsjeren ved Lago Argentino, verdens sydligste by Ushuaia og hovedstæderne Buenos Aires og Santiago de Chile.

4.3   (38 anmeldelser)
15-25 deltagere
Afrejsedato
03. nov. 2025 kr. 49.990
Se rejse
brasilien - rio de janeiro_kristusfigur_02

Intense Brasilien Brasilien Rundrejse med dansk rejseleder

Iguazúvandfaldene i regnskoven, historiske barokbyer og festlig stemning i Salvador. Afslutning i vidunderlige Rio.

4.7   (24 anmeldelser)
15-25 deltagere
Colombia Cartagena Kvinde Frugt 02

På nye eventyr Colombia Rundrejse med dansk rejseleder

Kaffe, kolonitid, smuk natur og spændende storbyer. Oplev Colombias charme og højdepunkter med en lille gruppe. 

4.3   (105 anmeldelser)
12-20 deltagere
Afrejsedato
06. feb. 2025 kr. 29.990 På forespørgsel
Se rejse
hedionda laguna_02

En rejse under himlens tag i Andesbjergene Peru, Bolivia, Chile og Argentina Rundrejse med dansk rejseleder

Fire landes højdepunkter på én rejse: Perus Machu Picchu og Titicacasøen. Firhjulstrækker over Bolivias højslette. Chiles Atacamaørken med flokke af flamingoer. Farvede bjerge og smukke Buenos Aires i Argentina.

 

15-25 deltagere
Afrejsedato
08. sep. 2025 kr. 63.990
28. sep. 2026 kr. 64.990
Se rejse
brasilien - iguazu_vandfald_06

Sydamerika fra Machu Picchu til Rio Peru, Bolivia, Argentina og Brasilien Rundrejse med dansk rejseleder

Oplev Inkariget med Machu Picchu, Cusco og Titicacasøen. Verdens højeste beliggende hovedstad La Paz, smukke Buenos Aires, Iguazúvandfaldene og afslutning i Rio de Janeiro.

15-25 deltagere
Afrejsedato
04. mar. 2025 kr. 54.900 2 pladser tilbage
14. okt. 2025 kr. 55.900
10. mar. 2026 kr. 56.900
27. okt. 2026 kr. 56.900
Se rejse
galapagos_soeloeve_13

Inkariget og Galápagos Peru, Ecuador og Galápagos Rundrejse med dansk rejseleder

Inkarigets skatte i Den Hellige Dal, Cusco og Machu Picchu, nutidens indianere i Peru og Ecuador og det vilde liv på de fantastiske Galápagosøer.

4.7   (34 anmeldelser)
15-25 deltagere
Afrejsedato
31. mar. 2025 kr. 61.990 4 pladser tilbage
31. mar. 2025 kr. 65.210 4 pladser tilbage
13. apr. 2026 kr. 62.990
13. apr. 2026 kr. 66.210
Se rejse
NYHED! Antarktis Landing Pa Isen Antarktis HGR 141642 Foto Andrea Klaussn 12176433 Photo Andrea Klaussner Cc

Ekspeditionskrydstogt til Antarktis med HX Hurtigruten Expeditions Antarktis og Argentina Krydstogt med dansk rejseleder

Oplev et ekspeditionskrydstogt til Antarktis med naturoplevelser fra øverste hylde. Rejsen er fyldt med indtryk fra isbjerge, hvaler, og pingviner. På rejsen ser vi også charmerende Buenos Aires i Argentina.

15-25 deltagere
Afrejsedato
14. feb. 2025 kr. 73.990 Polar Outside udvendig kahyt kat.RR (Forespørg om enekahyt)
14. feb. 2025 kr. 87.990 Arctic Superior kahyt med balkon kat.XT (Forespørg om enekahyt)
Se rejse
Puente De Las Americas

Panamakanalen med Norwegian Cruise Line Mexico, Guatemala, Panama, Colombia, Cayman og USA Krydstogt med dansk rejseleder

Sejl gennem Panamakanalen og besøg hele 7 lande undervejs. Inkl. NCL's Free at Sea-pakke hvor du får glæde af alle fordele og en opgraderet drikkepakke!

4.6   (138 anmeldelser)
15-25 deltagere
Afrejsedato
04. jan. 2025
15. jan. 2026 kr. 39.990 Indvendig kahyt
15. jan. 2026 kr. 50.590 Kahyt med balkon
15. jan. 2026 kr. 54.390 Club Balcony Suite
Se rejse
brasilien - amazonas_befolkning_04

Brasiliens højdepunkter Brasilien Individuel rejse

Oplev Salvador, bo på en lodge i Amazonjunglen og se Iguazúvandfaldene, Búzios og Rio. Det bedste af Brasilien!

Foz do Iguaçu (3 nætter) Salvador (3) Amazonjunglen (3) Rio de Janeiro (3) Búzios (3)

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

91% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,9 af 5 (2.200+ anmeldelser)