Som den smeltedigel Singapore er, bugner det med smagsnuancer og fusionskøkkenet er kommet på en spændende opgave.
Her er kinesisk, thai, fransk, indisk, malaysisk, indonesisk og alt derimellem – langet over disken i byens gadekøkkener, på madmarkederne eller serveret på nogle af Asiens fineste restauranter. En ting er sikkert og vist. Du går ikke sulten i seng, når du besøger Asiens centrum for kulinariske eksperimenter.
Når du er i Singapore, er der et par ting, du ikke må snyde dig selv for, og chilikrabbe er én af dem. Retten, der blev til i 1950’erne, er både sød, syrlig og så uimodståelig, at smagsløgene aldrig glemmer den.
Et andet hit er svinekødsretten, Bak Kut Teh, som med en god sjat urter betragtes som en mellemting mellem suppe og te.
Ikke mindst bør den ikoniske Singapore Sling nydes i selveste Singapore. Gerne på Raffles Hotel, hvor den lyserøde cocktail så dagens lys tilbage i 1915.