Man skulle næsten tro, at Bali har skræddersyet sine strande, så der findes en strand til enhver. Særligt de sydvestlige strande er de rene surferparadiser, mens de østvendte strande, fx Sanur, er mere rolige og børnevenlige. Helt mod nord, ved Lovina, finder I vulkanske strande, der er gode udgangspunkter for delfinsafari, mens Lembongan Island er det perfekte spot, når det kommer til dykning og snorkling.
Helt mod syd, ved Nusa Dua og Jimbaran, finder I smukke strande med masser af strandaktiviteter, mens Gili-øerne ud for Lombok udgør den perfekte postkortidyl med rolige paradisstrande til hele familien.