Skip to main content

Bali med børn – 8 ting I skal opleve

bali - bali_abe_01_HF bali - bali_snorkling_02

Ingen keder sig på Bali

På magisk vis kommer ingen til at kede sig på en rejse til Bali. Den guddommelige ø er et rent tagselvbord af store oplevelser for børnefamilien, og så er Bali oven i købet et sikkert rejsemål, hvor de lokale byder jer velkommen med store smil og åbne arme. Ikke mindst byder Bali på høj sol og blå himmel i skolernes sommerferie.

Vi ser nærmere på øens unikke ingredienser i opskriften på den gode familieferie og giver dig 8 gode grunde til at pakke kufferten, tage familien under armen og sætte kursen mod Gudernes Ø.

bali - bali_ceremoni_13

Underholdning i børnehøjde

Kommer I omkring Ubud, er underholdningen sikret. Her er ikke tale om øredøvende karaoke, cirkus eller blinkende lysshow. Derimod er det den helt traditionelle barongdans, I kan opleve i autentiske rammer ved kongepaladset eller ved Pura Dalem-templet. Dansen, der har nærmest teateragtig karakter, udføres af både børn og voksne i selskab af drager og andre væsener, og det er svært ikke at lade sig rive med.

Én ting er at se barongdansen som show. Noget helt andet er at opleve den ved templerne. Befinder I jer i Ubud på en søndag morgen, kan I være heldige at få et glimt af de balinesiske piger, der øver sig fra ca. 8.30-10 ved kongepaladset. Men glem ikke at vise respekt – det er trods alt en træningssession, I overværer.

bali - bali befolkning_dreng_banan_01

En lektion i shopping

Skal man lære at gøre en god handel, kan man ligeså vel gøre det på et marked på Bali. Her får børnene rig mulighed for at prutte om prisen, og de lokale sælgere vil oftest møde børnene med stor begejstring – og de vil næppe forsøge at løbe for meget om hjørner med dem.

Stik børnene 100.000 rupiah, svarende til lidt mindre end en 50’er, og lad dem gøre en god – eller en interessant handel – bestående af alt fra batikfarvet tøj til søde sager og skøre hatte.

bali - bali_marked_armbaand_01
bali - bali_marked_01 bali - bali_marked_02_HF

Strand, surf og snorkling

Man skulle næsten tro, at Bali har skræddersyet sine strande, så der findes en strand til enhver. Særligt de sydvestlige strande er de rene surferparadiser, mens de østvendte strande, fx Sanur, er mere rolige og børnevenlige. Helt mod nord, ved Lovina, finder I vulkanske strande, der er gode udgangspunkter for delfinsafari, mens Lembongan Island er det perfekte spot, når det kommer til dykning og snorkling.

Helt mod syd, ved Nusa Dua og Jimbaran, finder I smukke strande med masser af strandaktiviteter, mens Gili-øerne ud for Lombok udgør den perfekte postkortidyl med rolige paradisstrande til hele familien.

bali - gili_snorkling_01
bali - bali_strand_baad_02 bali - gili_baad_04

Adrenalinrus i det grønne

Higer børnene efter et adrenalinkick og et sug i maven, er der flere muligheder på Bali. De grønne landskaber omkring Ubud er ikke bare en fryd for øjet. Et must er at mountainbike gennem rislandskaber, over stok og sten, men det kan også blive meget vildere. Tag fx på rafting ned ad floderne i gummibåd – en glimrende fornøjelse for både børn og voksne, der gerne vil opleve naturen på en lidt anderledes måde. Skal det være vildere endnu, er der også mulighed for canyoning i forskellige sværhedsgrader.

Alternativt kan I få flere timer til at gå i Treetop Adventure Park lidt længere mod nord. Her rutsjer, klatrer, gynger og zipliner I gennem trætoppene, og her er baner til ethvert niveau. Til tider i 20 meters højde. En aktivitet der ofte viser sig at være mere frygtindgydende for voksne end for børn.

bali - payungan village_rafting_01

Mød Ubuds aber

De fleste børn er fascineret af aber, og i Ubud finder I en hel skov af aber. Inden I begiver jer ind i skoven, bør I dog være opmærksomme på, at aberne ikke er af den holdning, at de er sat i verden for at tilfredsstille og underholde turister, så observer dem på afstand og nyd showet af abernes dagligdag – men undgå at komme i nærkontakt med aberne, da de kan være i et mindre muntert lune.

Delfinsafari

Ligesom aberne lever deres eget liv i Ubuds abeskov, lever delfinerne deres frie liv ud for Lovinas strande på det nordlige Bali. På en bådtur er der rig mulighed for at få selskab af hoppende delfiner – til tider kan man faktisk se op til 100 glade delfiner ad gangen.

Nogle gange kan det betale sig at vente til delfinerne dukker op, frem for at jage dem – så vælg bådtur med omhu, så I får den mest uspolerede oplevelse med delfinerne.

bali - lovina_delfin_06
new zealand - kailkoura_delfin_01 usa - hawaii_delfiner_spring_01_hf

Slip skildpadderne løs

Mange af verdens skildpaddearter er truede, men på Bali kan du og dit barn give de små padder en hjælpende hånd. Ved Serangan Turtle Conservation på det vestlige Bali kan I se, hvordan havskildpaddernes æg ligger beskyttet i sandet og hvordan man arbejder for at bevare bestanden.

Her er det sågar muligt at adoptere en skildpadde, som man sætter fri i havet og ønsker held og lykke på dens videre færd ud på det store hav. En fantastisk oplevelse, der bringer jer lidt tættere på naturen og giver en interessant og nærværende forståelse for skildpaddernes liv.

bali - bali_skildpadde_hav_01

Stik børnene 100.000 rupiah, svarende til lidt mindre end en 50’er, og lad dem gøre en god – eller en interessant handel

Et udvalg af vores rejser til Bali

Andre læste også

thailand - 500 rai floating resort_11
Artikel

Glamping: Sådan har du ikke oplevet Thailand før

Læs artikel
galapagos_leguan_43
Guide

Øhop eller krydstogt? Galápagos til dit temperament

Læs artikel
sydafrika - garden route_strand_02
Guide

Eminent efterår: Her skal du rejse til i september, oktober og november

Læs artikel

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

90% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,8 af 5 (2.100+ anmeldelser)