Skip to main content

Af Mikkel Øhlenschlæger Andersen

Som Brand Manager hos Stjernegaard Rejser burde jeg måske ikke indrømme, at jeg indtil for ganske nyligt var udfordret på at se den store fascination af safari-rejser.

Dyr er dyr, tænkte jeg – og dem kan man jo se i zoologiske haver over hele verden. Safari virkede lidt … overvurderet.
Alligevel stod jeg der. På vej til Sydafrika og Zimbabwe. Med kameraer over skulderen og en professionel nysgerrighed, men uden den store forventning om at blive følelsesmæssigt blæst bagover.

Jeg tog afsted for at opleve destinationen og forstå produktet, så jeg kunne fortælle historien videre. Ikke for at få mit verdensbillede rykket rundt. Det viste sig at være en fejlvurdering.

Sydafrika 2025 Mikkel 0144 Hvide Næsehorn

Det Hvide Næsehorn så ikke længere hvidt ud efter et mudderbad.

Min nye yndlingsranger

Nickel vender sig om og siger, at han har en farveloverraskelse til mig. Han smiler, og glimtet i hans øjne fortæller, at der er noget godt i vente.

Det er mit sidste game drive ud af de seks game drives, jeg har været på, siden jeg ankom til NYATI Safari Lodge tre dage forinden. Jeg skal rejse senere på dagen, så vi forlod NYATI safari lodge tidligt om morgenen for at nå en sidste tur ud i Greater Kruger National Park.

Jeg havde, som de fleste gæster, været på to game drives om dagen – et om morgenen og et om eftermiddagen – men havde gjort en dyd ud af at køre med forskellige rangere for at lære så mange af dem at kende som muligt. Det blev nemlig hurtigt tydeligt, at mange gæster havde deres yndlingsranger.

Dette var min første tur med Nickel. Han vidste, at jeg arbejdede i Stjernegaard som Brand Manager, og med mine mange kameraer under armen var han opsat på, at han skulle blive min yndlingsranger.

Sydafrika 2025 Mikkel 0186 Nyati Jeep og Bøfler
Sydafrika 2025 Mikkel 0098 Kudu Sydafrika 2025 Mikkel 0508 Elefant

Rangerne er uhyggeligt dygtige til at lokalisere de vilde dyr i bushen. 

Brikkerne faldt på plads på Zambezi

Min rejse startede i Zimbabwe ved det majestætiske og fortryllende Victoria Falls, og allerede den første aften skulle jeg ud at sejle på Zambezi på et sunset cruise.

Inden jeg havde taget den første slurk af min gin og tonic, havde vi set flodheste, en krokodille og en stor hanelefant ved bredden af floden. Jeg var målløs. Lydene. Duftene. Dyrene. Og så den helt utroligt smukke solnedgang. Og der, den første aften, forstod jeg, hvorfor Afrika – og det at tage på safari – er så magisk en oplevelse, som folk påstår.

På Zambezifloden forstod jeg virkelig tyngden i naturen på det afrikanske kontinent.

Sydafrikas Sjæl

På min videre rejse sluttede jeg mig til en lille gruppe gæster og vores garvede rejseleder, Niels Fessel, på en del af rundrejsen Sydafrikas Sjæl.

Niels beskrev flere gange rejsen som et teaterstykke i flere akter, og det måtte jeg give ham ret i. Route 62, verdens længste vinrute, var en akt for sig.

Den slags køretur, hvor det ene smukke landskab bliver skiftet ud med det næste, og hvor oplevelser som de fascinerende Cango-huler og strudse­farmen med de underfundige og ekstremt nysgerrige dyr skaber nogle fantastiske øjeblikke undervejs.

Stemningen i den lille gruppe var god, og de mange stop på rutens vingårde gjorde den ikke dårligere. Magien i grupperejsen stod helt tydeligt frem i de optimale sydafrikanske rammer, i øjeblikke, hvor sted, mennesker og stemning går op i en højere enhed.

Sydafrika Mikkel 2025 1223 Frokost På Vingård
Sydafrika Mikkel 2025 1203 Vinbonde Sydafrika Mikkel 2025 1310 Close Encounter Med En Struds

Efter safarioplevelserne på NYATI Safari Lodge, sluttede jeg mig til grupperundrejsen; Sydafrikas Sjæl. Vi besøgte bl.a. en strudsefarm og en række vingårde. 

Kontrasternes land

Kontrasterne står i kø i Sydafrika. Det oplevede jeg, efter vi var kommet til smukke Cape Town for foden af det berømte Table Mountain.

En af dagene her besøgte vi Langa, Cape Towns ældste township. Vores lokale guider tog os med ind i huse, værksteder og små gårde – med en gæstfrihed, der var større end rummene, vi stod i. Det gjorde et kæmpe indtryk. Livet her er hårdt og kreativt på samme tid, og det var umuligt ikke at mærke både historien og den vilje, der driver hverdagen fremad.

Om aftenen på Victoria & Alfred Waterfront, sad jeg med et koldt glas hvidvin med udsigt til Table Mountain og tænke på, hvordan det havde været en rejse, der tydeliggjorde de enorme kontraster, man møder i Sydafrika.

Den bekræftede mig i, at Sydafrika har det hele, og at en rejse her, som Niels så rigtigt sagde det, føles som flere rejser i én, fordi oplevelserne er så alsidige – fra Victoria Falls og vinruter til Cape Towns smukke beliggenhed og Kaphalvøens mangfoldige dyreliv.

Og herfra tilbage til bushen.

I Cape Town gjorde det utrolige Table Mountain det ud for et spektakulært baggrundstæppe til dagenes oplevelser. 

Tilbage til bushen

For selvom alt det andet var stort, var safaridelen alligevel hjertet i min tur. På det allersidste game drive satte Nickel efter en leopard, som en nabovogn fra MILIMA Safari Lodge netop havde spottet. Det resulterede i en hæsblæsende jagt, hvor vi hele tiden følte, at vi var meget tæt på – men det tætteste, vi egentlig kom, var en leopardlort og en leopardskildpadde, som Nickel glad fortalte, var en del af The Small Five.

Vi var alligevel lidt skuffede på vej tilbage mod lodgen. Måske var det derfor, at Nickels ansigt lyste op, da han vendte sig om for at fortælle han havde en overraskelse til mig.

IMG 0604 0372 Leopardo
IMG 0660 0426 Nyati Jeep Sundowner Sydafrika 2025 Mikkel 0248 Nyati sundowner

Under mine to daglige game drives var der, udover et væld af vilde dyr, også udsigt til de smukkeste solop- og nedgange. 

Det sidste game drive

Rangerne på både NYATI og MILIMA Safari Lodges er uhyggeligt dygtige til at spotte dyr og forudse deres næste træk, så Nickel kørte os op til et lille vandhul og parkerede bilen.

Der var helt stille, og luften sitrede af spænding og forventning. Og dér, ud af buskadset, kom en løve roligt spankulerende. Og én til. Og så én til, indtil en stor løveflok stod og slukkede tørsten få meter fra vores bil. Jeg fik travlt med både at filme og tage billeder, men på et tidspunkt måtte jeg sænke mit kamera og bare nyde at betragte disse fantastiske dyr. Uden filter og linse.

Det øjeblik var simpelthen magisk. En oplevelse, der i sig selv var hele min rejse til Sydafrika værd. Et kort moment med naturen, som jeg aldrig vil glemme, og som understregede at både safari-rejsen  – og Nickel – viste sig at gemme på verdens bedste overraskelse.

Sydafrika 2025 Mikkel 0064 Løveer

Det var en kæmpe oplevelse at se den store flok af løver slukke tørsten på helt nært hold. 

Se vores rejser til Sydafrika

NYHED! sydafrika - sydafrika_natur_leopard_01

Det vilde Sydafrika Sydafrika Rundrejse med dansk rejseleder

Besøg regnbuenationen Sydafrika på denne fantastiske rundrejse. Vi besøger Soweto, landets største township, og Pretoria, kører på den vidunderligt smukke Panoramarute med tilhørende store naturoplevelser og får fire dage med storslået safari på NYATI Safari Lodge i Greater Kruger National Park.

10-25 deltagere
Afrejsedato
26. feb. 2026 kr. 28.990 Garanteret afgang
20. jul. 2026 kr. 27.990 Garanteret afgang
10. aug. 2026 kr. 25.990
22. okt. 2026 kr. 29.990
25. jan. 2027 kr. 28.990
19. jul. 2027 kr. 27.990
25. okt. 2027 kr. 29.990
Se rejse
NYHED! sydafrika - sydafrika_natur_naesehorn_01

Mandelas regnbuenation Sydafrika Rundrejse med dansk rejseleder

Tag med til Cape Town, det smukke sydafrikanske vinland, kystbyen Hermanus og på en fantastisk safari i Greater Kruger National Park på denne berigende rundrejse til regnbuenationen Sydafrika.

10-25 deltagere
Afrejsedato
05. nov. 2026 kr. 34.990
16. sep. 2027 kr. 33.990
Se rejse
Sydafrikas Sjæl

Sydafrikas sjæl Sydafrika Rundrejse med dansk rejseleder

Kom med ind i den sydafrikanske folkesjæl, når vi tager på malariafri safari ved Pilanesberg og går i fodsporene på Nelson Mandela og kampen for frihed. Mulighed for forlængelse i Cape Town.

4.8   (26 anmeldelser)
15-25 deltagere
Afrejsedato
20. feb. 2027 kr. 33.990
24. okt. 2027 kr. 34.990
Se rejse
NYHED! sydafrika - sydafrika_natur_loeve_03

Sydafrikas sjæl med NYATI Safari Lodge Sydafrika Rundrejse med dansk rejseleder

Tag med på en uforglemmelig rundrejse til regnbuenationen Sydafrika, og få øjnene op for den sydafrikanske folkesjæl, de vilde dyr, den fantastiske natur og kampen for frihed. Mulighed for forlængelse i Cape Town.

10-25 deltagere
Afrejsedato
22. okt. 2026 kr. 36.990
Se rejse
sydafrika - plettenburg bay_hval_spring_01

Cape Town, vinlandet og hvaler Sydafrika Individuel rejse

Kør-selv-ferie, som starter i det fortryllende Cape Town med skøn mad og kultur og går videre til det smukke Vinland omkring Stellenbosch. Slut af i skønne Hermanus ved kysten.

Cape Town (4 nætter) Stellenbosch (2) Hermanus (2)

Andre læste også

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

91% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,9 af 5 (2.600+ anmeldelser)