Skip to main content

Heldagsudflugt til templerne i Abydos og Dendera

Egypt Abydos Temple Seti I Egypt Luxor Dendera Capital Of Column With Goddess Hathor

Gå på opdagelse i Egyptens ældste og smukkeste templer

Tag med til nogle af de ældste og smukkeste templer i Egypten. Dagens udflugt begynder i Abydos – et religiøst center på Nilens vestbred, som er et af de ældste i Egypten.

De gamle egyptere troede, at Abydos rummede graven for Osiris, underverdenens gud, og de konstruerede en omfattende underjordisk struktur for at symbolisere hans grav.

Den hellige by indeholder også nogle af Egyptens ældste kongelige begravelsessteder samt de ældste kendte eksempler på egyptiske hieroglyffer. I ser templerne for de to faraoer fra det 19. dynasti: Seti I, der regerede 1304-1290 f.Kr., og sønnen Ramses II, som regerede ca. 1279-1213 f.Kr. og blandt andet var gift med den egyptiske dronning Nefetari.

Herefter nyder I en frokost inden turen går videre til det smukke Dendera-tempel. Der er et tempel dedikeret til gudinden Hathor, som var en af de vigtigste og mest populære gudinder i Egypten.

Hathor blev forbundet med musik, glæde, dans og moderskab og anses af grækerne som en version af kærlighedsgudinden Afrodite.

Det væsentligste center for dyrkelsen af Hathor var i Dendera, hvor et af de bedst bevarede templer i Egypten står i dag.

Blandt templets mest bemærkelsesværdige træk er de astronomiske indgraveringer på loftet, og templets indgang. Den betragtes som et af de smukkeste monumenter i Egypten, hvor seks massive søjler toppes af Hathors hoved.

Udflugtspris
Pris pr. person kr. 820
Pris pr. barn under 12 år kr. 410

Fakta om udflugten

  • Privat udflugt
  • Varighed ca. 7 timer
  • Frokost
  • Engelsktalende guide
  • Heldagsudflugt
  • Transport inkluderet
  • Inkl. entré

Rejser, hvor udflugten er mulig

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

91% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,9 af 5 (2.500+ anmeldelser)