Skip to main content

Byvandring med grønlandsk tapas

Nuuk_06 Nuuk_Hans_Egede_statue_01

Byvandring med grønlandsk tapas

Byvandringen begynder ved Grønlands Nationalmuseum, hvor genstande fra alle perioder og civilisationer i Grønlands historie er udstillet.

I har en halv times tid til at beundre de spændende levn, inden I begiver jer mod den koloniale havn med guiden. Her står husene, som de blev bygget for 2-300 år siden. I passerer forskelligt udstyr, som bruges til at bearbejde hvalspæk og lærer om det traditionsrige arbejde. I runder Hans Egedes historiske hus, skulpturen Havets Moder, som er delvis dækket af havet, når det er højvande, samt statuen af Hans Egede ved den gamle kirke.

I kommer frem til markedspladsen i Nuuk, hvor friskfanget fisk, sæl og rensdyr langes over disken, inden I når til Grønlands parlament og til sidst til kulturhuset Katuaq, en arkitektonisk perle, der åbnede i 1997. I den smukke bygning udstiller lokale kunstnere, og huset har hurtigt fået stor betydning for det lokale liv.

Byvandringen slutter ved en lokal café, der serverer en særlig grønlandsk tapas. I sætter jer godt til rette efter gåturen og smager forskelligt tørret kød og fisk, friskfanget skaldyr og lokale afgrøder.

Efter måltidet har I fri til at shoppe i området ved caféen, hvor der ligger flere, gode butikker.

Udflugtspris
Pris pr. person kr. 685
Pris pr. barn under 12 år kr. 685

Fakta om udflugten

  • Dansktalende guide
  • Entré til Nationalmuseet og kulturhuset
  • Inkl. tapasmåltid
  • Minimum 2 deltagere
  • Sæson: Hele året
  • Gruppeudflugt
Groenland

Rejser, hvor udflugten er mulig

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

91% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,9 af 5 (2.200+ anmeldelser)