Skip to main content

Sejltur langs isfjorden

Isfjordssejlads_NielsFessel Qoornoq_bygd_02

Sejltur langs isfjorden

Fra den koloniale havn i Nuuk sætter I ud mod store eventyr i det grønlandske fjordlandskab.

Sejlturen foregår med en moderne Targa-båd, der let følger ruten mod isfjorden Kangersuneq, der er dagens mål. Det tager et par timer at nå isfjorden, hvor isbjergene fra den nærliggende gletsjer driver rundt. I sejler så tæt på gletsjervæggen, som det er muligt, og hører måske bragene fra den kælvende is. Ombord på båden med kig til gletsjeren får I serveret dagens frokost – en bedre udsigt er svær at støve op!

På vejen hjem mod Nuuk sejler I gennem en kløft, der er et sandt fugleparadis i sommermånederne. I holder øje med himlen, inden I lægger til i den tidligere bygd Qoornoq, der nu er ubeboet. De gamle huse i bygden er dog velholdte, og nogle af dem bruges endnu som sommer- og fjordhuse for indbyggerne i hovedstaden. I ser den forladte kirke, som for nyligt er blevet renoveret, inden I går ombord igen og sejler hjem til Nuuk efter en fantastisk dag på havet.

Bemærk: Selv i sommermånederne er det koldt på havet, og I skal derfor huske det varme tøj og hue og vanter til sejlturen.

Udflugtspris
Pris pr. person kr. 2.175

Fakta om udflugten

  • Sæson: maj – oktober
  • Dansktalende guide
  • Minimum 2 deltagere
  • Inkl. frokost og kaffe/te
  • Gruppeudflugt
  • Varighed: 7 timer
Groenland

Rejser, hvor udflugten er mulig

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

90% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,8 af 5 (2.100+ anmeldelser)