Skip to main content

Byvandring i San Cristóbal, San Juan Chamula og Zinacantán

mexico - chamula_kirke_01 mexico - san cristóbal de las casas_gade saelger_04

Byvandring i San Cristóbal, San Juan Chamula og Zinacantán

Få et spændende indblik i et par af de mange mayasamfund i staten Chiapas.

Denne tur byder på San Cristóbal de las Casas historie med først en bytur i det koloniale centrum og derefter et smut til to skønne tzotzil-byer. I byerne Chamula og Zinacantán kommer I til at stifte bekendtskab med tzotzil-folket, som følger en helt særlig levevej, hvor gamle mayaskikke og kolonitidstraditioner går hånd i hånd.

I San Cristóbals centrum kommer I forbi byens katedral med sit overdådige indre og forgyldte prædikestol. Derefter ser I Santo Domingo-templet med sin lyserøde barokfacade og til sidst de lokale markeder, hvor tzotzil-indianere fra de nærtliggende indianerbyer kommer ned fra bjergene for at handle.

Efter byturen tager I videre for at besøge de to tzotzil-indianerbyer, San Juan Chamula og Zinacantán. I byerne stifter I bekendtskab med tzotzil-folket, som er efterkommer af mayaerne og har bevaret flere af mayaernes unikke traditioner, klæder og overbevisninger.

I San Juan Chamula oplever I, hvordan en stor del af befolkningen stadig går klædt i de karakteristiske, farverige mayaklæder. I besøger byens kirke, hvor I får et stærkt indblik i tzotzil-folkets helt særlige tro. Der findes mange barske beretninger fra kolonitiden, hvor mayasamfund og spanske kolonister lå i konstant strid, men i dag har dette mayafolk forenet elementer fra begge sider.

Her i kirken ser I tusindvis af stearinlys, der brænder døgnet rundt, og I får yderligere indblik i ritualer og traditioner, der trækker tråde til både den katolske trosretning og ældgamle mayaskikke. Det er nogle helt særlige ceremonier, der blandt andet indebærer æg, høns og endda cola!

I fortsætter til byen Zinacantán blot et par kilometer fra Chamula, hvor fortællingen om tzotzil-folket fortsætter.

De to byer danner et billede af tzotzil-folket som en blanding af fortidens mayanske kultur og den klassiske katolicisme fra den spanske erobring.

Efter besøget i Zinacantán bliver I kørt tilbage til hotellet.

Udflugtspris
Pris pr. person
- - kr. 550
- - kr. 485
- - kr. 535
- - kr. 560
- - kr. 500
- - kr. 550
- - kr. 580
- - kr. 515
- - kr. 570

Fakta om udflugten

  • Transport inkluderet
  • Inkl. entré
  • Engelsktalende guide
  • Halvdagsudflugt
  • Gruppeudflugt eller privat udflugt
Mexico

Vi synes, I gør det godt. Vi syntes, det var imponerende, at den lokale turoperatør skrev til os med påmindelse om, hvornår vi skulle afsted og med evt. ændringer i programmet. Tak for en velorganiseret tur og en dejlig ferie.

Anette
4.7
Se flere udtalelser her

Rejser, hvor udflugten er mulig

mexico - mexico_befolkning_kvinde_dans_17

Det bedste af Mexico Mexico Individuel rejse

Oplev Mexicos absolutte højdepunkter med kultur og natur i særklasse. I overnatter i de bedste byer, oplever Chichén Itzá og nyder tre dages strandferie.

Mexico City (3 nætter) San Cristóbal de las Casas (2) Palenque (2) Campeche (1) Mérida (2) Akumal (3)

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

91% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,9 af 5 (2.500+ anmeldelser)