Mayaere og azteker
Mayaindianerne
Mayaerne beboede et område på 375 km2 i det sydlige Mexico og Yucatánhalvøen, Belize, Guatemala, San Salvador og den nordlige del af Honduras.
Deres kultur var den mest avancerede i Amerika. Mayakulturen havde to blomstringsperioder: Det Gamle Rige fra ca. det 2. til det 9. århundrede og det efterfølgende Nye Rige eller mayarenæssancen. Kulturen var gået til grunde kort før den spanske erobring.
Talrige ruinbyer minder om mayakulturen, for eksempel Palenque i Chiapas, Chichén Itzá og Uxmal i Yucatán. Men der var ikke tale om et egentligt rige, men om bysamfund, der mere eller mindre stod i indbyrdes forbund. Hovederhvervet var majsdyrkning. Templer og paladser blev bygget på høje pyramider og terrasser og blev smykket med guld og statuer. Andre udsmykninger er freskomalerier, figurer og ornamenter på keramik og talrige stenstøtter.
Mayaindianerne havde et tegn- eller hieroglyfskriftsprog, som i dag er 75% tydet. Mayaerne havde også et 20-talssystem med et tegn for nul. Tallene blev angivet med bl.a. gudehoveder, prikker og streger, og talstørrelser på næsten to milliarder er fundet; disse blev blandt andet brugt til astronomiske beregninger.
Mayaindianerne var i stand til at beregne flere himmellegemers bane, og deres kalender var mere nøjagtig end den samtidige i Europa. Religionen var polyteistisk med stadig kamp mellem gode og onde magter.
Usynlig kraft
For mayaerne havde alt en usynlig kraft, hvad enten det var levende eller ej. Ånder kunne bebo sten, træer og alle andre typer objekter. Nogle gange var ånderne guder, der tog form som dyr eller mennesker. Verden var anset som et velordnet sted, og mayernes verden fulgte solen, månen, planeternes og stjernernes bevægelse og bestemmelse af tid.
Når noget uventet og kaotisk skete i mayaernes verden, søgte man tilbage til profetierne i bøger baseret på kalenderen. Her fandt man så forklaringer på det skete og kunne således genoprette troen på verdens orden.
Mayaarkitektur er lige så karakteristisk som for eksempel den græske og romerske. Og af stor skønhed. Givet mayaernes intelligens og deres stærke religiøse overbevisning er det selvfølgeligt, at de har skabt deres helt egen religiøse arkitektur, og de havde ikke meget andet, der var vigtigt for dem, og som de brugte så meget tid på, som arkitektur. Og mange religiøse byer blev skabt såsom Chichen Itzá.
Uxmal, Palenque, Bonampak, Copan etc. Mayaerne byggede deres templer på store pyramider med trinfundament og trapper. Templerne var af smukt udskårne sten og dekoreret både udvendigt og indvendigt - tit med stensætninger og vægmalerier.
I 9. og 10. århundrede blev mayaerne invaderet og domineret af toltekerne, og således begyndte en ny civilisation, men kun som indledning til aztekernes besættelse af området.
Aztekere
Fra det 14. århundrede og til den spanske erobring af Mexico udviklede aztekerne et imperium på 10 mio. mennesker. Navnet stammer fra Axtlán, hvorfra de forskellige stammer udvandrede.
På en mudderø i Texcocosøen grundlage den stærkeste af stammerne (mexica, siden kaldt aztekere) aztekerrigets navnkundige hovedstad, Tenochtitlán (opkaldt efter deres leder Tenoc), med dens storslåede bygningskunst, akvædukter, skulpturer og flydende haver.
Aztekerriget var et udpræget klassesamfund med militaristisk ledelse: øverst stod hersker-dynastiet, hvor den aktuelle leder både styrede religiøse, militære og borgerlige opgaver hjulpet af en klasse af administratorer, der sammen med krigere og præster havde særlige privilegier. Den velorganiserede handel blev varetaget af handelsmænd, der samtidig var spioner for militæret.
Konspiration med Spanierne
Aztekerne mente, at hvert 52. år skulle al ild slukkes; kogegrej, ildsteder og gudebilleder skulle smides ud af huset; individuelle blodsofringer skulle udføres - mens en fælles menneskeofring blev udført af præsterne. Det var fordi, man troede på, at universet skulle fornyes, at mørke og monstre, der ville æde menneskene, skulle undgås.
Denne cykliske opfattelse af tid, det mytologiske fundament, at man skulle være aktiv i forhold til det overnaturlige og guddommelige, at man skulle bevare universet, var typisk for aztekerne. Ifølge deres tro kunne de øve indflydelse på den menneskelige skæbne ved aktivt at bruge blandt andet ritualer og astrologi.
Ønsket om at tage fanger til brug for menneskeofringer gjorde det nødvendigt for aztekerne hele tiden at slås og udvide deres rige. Det blev deres endeligt, da deres mange fjender konspirerede med spanierne om at udrydde dem. Det siger én teori i hvert fald.
En anden teori siger, at aztekerne fejlfortolkede spaniernes ankomst som et mytologisk tegn, og at man troede, at guden Quetzalcoatl var kommet tilbage. Og derfor blev det for sent at yde modstand.
Øvrige stammer
Ifølge kulstof 14-prøver har Mexico været beboet i mere end 20.000 år. Den ældste og mystiske olmekerkultur levede og dominerede formodentlig fra ca. 1200 til år 400 f.Kr. Mayakulturen var på toppen fra ca. 500 f.Kr. til 1450 e.Kr. og Aztekerkulturen fra ca. 1300 e.Kr. - 1521 e.Kr.
Man har fundet olmekiske datoer baseret på 20-talssystemet og også det, der ligner skrifttegn. De dyrkede jorden blandt andet ved hjælp af kunstvanding. De havde en stærk centralistisk kultur, der var absolut elitær. En polyteistisk gudeverden med jaguaren som skytsdyr. Det største af de kunstværker, der er fundet fra deres tid, er de monolitiske basalthoveder, der måler tre meter i højden og vejer mellem seks kilo og 50 kilo. Man har hidtil fundet 17 forskellige hoveder - og man mener, at det må være portrætter af de forskellige olmekiske herskere. Olmekerne kaldes for moderfolket. De har bredt sig over store dele af Mesoamerika og bragt deres karakteristiske kultur med sig.
Toltekerene var fremragende murere, jadekunstnere, vævere, smede og fjerkunstnere, men blev stadigt mere krigeriske - og på et tidspunkt dominerede de det meste af det centrale Mexico. Man mener, at det var toltekerne, der indførte masseofringer af mennesker.
Zapotekerne holdt til på Monte Albán og skabte blandt andet den enestående serie af basrelieffer, Los Danzantes (danserne). De udviklede på et tidligt tidspunkt et skriftsystem med hieroglyffer og benyttede samtidig det prik- og stregsystem, som også olmekerne og mayerne brugte.
Det er en stor oplevelse at se zapotekernes gamle ruiner ved Monte Albán, og det kan I opleve på alle vores rundrejser eller på den individuelle rejse Mexico à la carte, hvor I kommer forbi den nærliggende by Oaxaca.
Menneskeofringer og dyreskindsmanuskripter
Mixtekerne beboede og bebor stadig området omkring Oaxaca. De beboede aldrig Monte Albán men genbrugte gravene. Da en af disse grave blev udforsket i 1932, viste den sig at indeholde den største enkeltskat, der nogensinde er fundet i Mesoamerika. Mixtekerne var nemlig fremragende og berømte kunsthåndværkere. Vi er så heldige, at de efterlod sig dyreskindsmanuskripter med beretninger om historiske begivenheder, guddommelig viden, adelsfamiliers historie og alle mulige andre slags information.
Totonakere er en fællesbetegnelse for en række kulturer i det centrale Veracruz. De var specielt enestående til at arbejde i ler. I 70'erne blev der fundet en kolossal offergave bestående af blandt andet store og små lerfigurer i hundredvis. Byen El Tajín og Nichepyramiden er de mest fremtrædende eksempler på totonakernes byggekunst.
Huastekerne kender vi først og fremmest fra deres ekstraordinære kunst. De stærkt stiliserede sandstensskulpturer og relieffer skildrer kropsformer af alle slags. Man mener, at mange af aztekernes guddomme egentlig kommer fra huastekerne.
Taraskanerne, eller purépechaerne, var en ildkult, der var baseret på vulkanerne og solen. Mennesker blev ofret, og et bål blev konstant holdt ved lige for at ære guden, Curicáueri (Den Store Brænder). Taraskanernes hovedstad var Tzintzuntzan ved bredden af Pátzcuaro-søen.
Ring eller skriv til os
Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00.