Rejser til Hsipaw

Det er ikke til at tyde med det danske øje, men bjerglandsbyen Hsipaw udtales faktisk ’Sipår’.

Den lille by i Shan-staten ligger i smukke omgivelser, prydet med bjerge, kløfter og rismarker – et syn der ikke var markant anderledes for hverken 50, 100 eller 200 år siden.

For at komme hertil skal du ud på en smuk og spændende togtur over Gotheik-viadukten, hvor toget bumler over skinnerne på Myanmars højeste bro, der hviler på et stålfundament i 102 meters højde. Det giver et lille gys, når toget svæver noget turbulent henover den dybe kløft, men trods det spinkle fundament skulle der ikke være noget at frygte.

Indtil for få år siden var Hsipaw og området omkring byen så godt som gemt og glemt – i hvert fald for vestlige turister. De seneste år har verden fået øjnene op for den lille flække, men turismen er heldigvis stadig på vuggestadiet.

Hsipaw er et glimrende udgangspunkt for dig, der gerne vil vandre og få et indblik i shan-stammernes dagligdag. Som du vandrer gennem landskaberne ser du, hvordan de lokale bønder iført traditionelle stråhatte arbejder i markerne med hakker, spader og vandbøfler spændt for ploven.

På en guidet tur får du mulighed for at komme helt tæt på de lokale, der ofte bor i små huse på pæle med vægge af palmeblade og måske du også kan få et kig ind i en lokal skole.

I selve Hsipaw kan du se et helt særligt hus og få en helt særlig historie.

I 1940’erne tog Shan-prinsen udenlands for at læse til ingeniør. Her mødte han en australsk kvinde, som han giftede sig med, men han fortalte dog aldrig om sin titel, før hun tog med ham tilbage til Myanmar. De slog sig ned som prins og prinsesse i Hsipaw, men blev dog nødt til at forlade landet, da militærjuntaen kom til magten, og huset har lige siden stået tomt.