Skip to main content

Flydende sivøer og øhop til Amantaní og Taquile

peru - titicaca_flydende oe_05 dubai - titicaca soeen_amantani_02

Flydende sivøer og øhop til Amantaní og Taquile

På denne to-dages udflugt tager I på øhop på Titicacasøen. Den enorme sø, der er Sydamerikas største og ligger i 3.800 meters højde, deles af Peru og Bolivia. I holder jer dog på den peruvianske banehalvdel i de kommende to dage.

 

Dag 1. Puno – uros-folkets sivøer - Amantaní
I bliver hentet tidligt om morgenen og kørt til den kaj, hvor jeres båd venter. Her går I ombord og sejler ud mod dagens første destination, som er de kunstigt anlagte sivøer, der er hjem for uros-folket. Her lærer I mere om den beskedne levevej på de flydende øer, hvor sivøboerne primært lever af at fiske og sælge forskellig slags håndværk til turister. Nogle af de større øer er i dag blevet temmelig kommercielle på grund af turisters store interesse, men det er stadig muligt at fornemme autenticiteten, når man ser uros-folket i deres farverige uldklæder, som de især er kendt for at strikke.

Efter besøget på de flydende sivøer fortsætter sejladsen mod øen Amantaní, som er en forholdsvis gold og klippefuld ø på næsten 10 kvadratkilometer. Bjergsiderne er udsmykket med terrasser med forskellige slags afgrøder som hvede, kartofler, quinoa og diverse grøntsager. På øen findes også gamle ruiner fra inkatiden, blandt andet på øens to bjergtoppe Pachatata og Pachamama, der henholdsvis betyder Fader Jord og Moder Jord.

På Amantaní specialiserer øboerne sig i keramik og vævning, og her bor man i hjemmebyggede mudderstenshuse. Øen har ingen hoteller, så det er således også her, at I inviteres på overnatning. Øens indbyggere praktiserer nemlig homestay, hvor beboerne sætter værelser til rådighed, som tilrejsende kan få lov at overnatte i. Det drejer sig om rustikke og enkle rum, men de er rene og gjort klar til et behageligt ophold for husets gæster. I løbet af dagen bydes I på både frokost og middag hos en af de lokale familier.

Hen ad aftenen inviteres I på underholdning i selskab med øens beboere. Det er ved inkatemplet på toppen af Pachatata-bjergtoppen, at festivitassen finder sted, og heroppefra får I samtidig en forrygende udsigt over øen og Titicacasøen. Til solnedgangens lune farver står den her på aftenunderholdning med musik og dans, inden I lægger hovedet på puden i jeres lokale bolig.

Dag 2. Videre til Taquile og tilbage til Puno
Måske er det de lokales sniksnak udenfor lerhytten eller en hanes galen, der vækker jer om morgenen. Øen er bilfri og forskånet for den moderne verdens stress og jag, og udsigten over Titicacasøen er præcis det skud lykke, man har brug for til en god start på dagen. Der serveres morgenmad i jeres lokale bolig, hvorefter det er blevet tid til at sige farvel og på ny drage til søs sydpå mod endnu en af Titicacasøens charmerende gemmesteder.

Turen går videre til øen Taquile, der er berømt for beboernes strikketraditioner. Øen er hjem for omkring 3.000 mennesker, og helt fra barnsben lærer man det strikhåndværk, som af UNESCO er blevet udpeget som del af menneskehedens såkaldte ”immaterielle kulturarv”. Religiøse symboler, skildringer af vigtige samfundsbegivenheder og traditionelle mønstre er alt sammen afbildet i de farverige klæder. Beklædningen kan tilmed berette om en persons samfundsstatus, såsom om man er i et forhold eller ej.

Helt præcist er det mændene på øen, der er mestre i at strikke, hvorfor Taquile også kaldes ”Strikkemændenes ø”. Kvinderne står for at karte og spinde, så mændene kan udføre deres arbejde. Den absolutte duelighedsprøve for en ung mand på Taquile består i at strikke en fin hue, som den kommende svigerfar skal godkende, inden han giver sin datter fra sig.

Taquile er en mere frodig ø end Antamaní, og også her dekorerer landbrugsterrasser med alle mulige slags afgrøder det kuperede landskab. I kan besøge de gamle inkaruiner og steder, hvor ceremonier og ritualer blev udført for mange hundreder år siden. Uden biler og andre bekvemmeligheder fra den moderne verden føles det lidt som et hop tilbage i tiden at besøge denne rolige ø.

På Taquile bydes I på frokost hos en af de lokale, hvorefter I hen ad eftermiddagen sejler tilbage til Puno.

Udflugtspris
Pris pr. person
- - kr. 885
- - kr. 930

Fakta om udflugten

  • Engelsktalende guide
  • Gruppeudflugt
  • Mulighed for privat udflugt mod tillæg
  • Transport inkluderet
  • Afhentning på hotel
  • 1 x overnatning på Amantaní
  • Morgenmad
  • Middag
  • 2 x frokost
Peru

Store oplevelser som sejladsen på floden i Amazonas med jaguarer og kaimaner. Smuk natur på alle måder. Også Hiram Bingham togture - begge veje - til Machu Picchu var det hele værd!

Bodil, Hellerup
4.8   (602 anmeldelser)
Se flere udtalelser her

Rejser, hvor udflugten er mulig

peru - titicaca_flydende oe_12

Essensen af Peru Peru Individuel rejse

Oplev 5 højdepunkter, mærk historiens vingesus og højlandets betagende natur i Andesbjergene og ved Titicacasøen.

Lima (2 nætter) Den Hellige Dal (2) Aguas Calientes (Machu Picchu) (1) Cusco (4) Puno (2)
peru - machu picchu_40

Perus højdepunkter Peru Individuel rejse

Oplev Machu Picchu, nazcalinjerne og Cusco, mød indianere på Titicacasøen og sejl til de eventyrlige Ballestasøer. 

Lima (2 nætter) Paracas (1) Nazca (1) Arequipa (2) Colcadalen (2) Puno (2) Cusco (3) Aguas Calientes (Machu Picchu) (1) Cusco (1)

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

90% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,8 af 5 (2.100+ anmeldelser)