Østasiens perler: Seoul, Busan, Kyoto og Tokyo
Download rejsebeskrivelse

16 dage fra 23.220 kr.

Bestil tilbud
Skip to main content

Sydkorea og Japan Østasiens perler: Seoul, Busan, Kyoto og Tokyo

Individuel rejse 16 dage fra 23.220 kr.

Et fascinerende firkløver

Denne rejse kombinerer fire af Østasiens mest fascinerende byer – Seoul, Busan, Kyoto og Tokyo – i én sammenhængende oplevelse, hvor I bevæger jer gennem forskellige kulturer, traditioner og moderne storbyliv. Her får I det bedste fra Sydkorea og Japan – fra historiske paladser og templer til futuristiske bydele, gastronomi i verdensklasse og unikke kulturelle indtryk.

Sydkorea Busan Sky Capsule Solnedgang
Kyoto Arashiyama Bamboo Woman

Hvorfor vælge denne rejse:

  • Fire fantastiske byer – én rejse
  • Oplev kontrasten mellem Sydkorea og Japan
  • Se paladser, templer og futuristiske skylines
  • Mærk stemningen i byernes forskellige nabolag
  • Besøg DMZ mellem Syd- og Nordkorea
  • Kom op i Skytree med udsigt over hele Tokyo
  • Nyd asiatisk streetfood og markeder
Seoul Gyeongbokgung Palace 2320200647

Kontraster, kultur og vidt forskellige bykvarterer

Fire byer, fire unikke stemninger – men alle med en fascinerende evne til at balancere tradition og innovation.

En rejse til Seoul, Busan, Kyoto og Tokyo er en rejse gennem kontraster, energi og tidløs kultur. I Sydkorea opleves Seouls pulserende storbyliv og kreative energi, mens Busan byder på afslappet kyststemning og livlige markeder, før rejsen går videre til Japan til Kyotos fredfyldte templer og historiske elegance, og afslutningsvis Tokyos intense dynamik og futuristiske univers. I får tilsammen et alsidigt og dybdegående indblik i både Sydkorea og Japan.

Seoul – tradition møder innovation
Seoul er en by i konstant bevægelse, hvor moderne skyskrabere rejser sig side om side med historiske paladser som Gyeongbokgung Palace. I de traditionelle kvarterer som Bukchon Hanok Village kan I opleve det gamle Korea med smalle gader og klassiske hanok-huse, mens områder som Myeongdong byder på shopping, street food og pulserende byliv.
Byen er kendt for sin dynamiske energi og den globale koreanske bølge (Hallyu) – fra K-pop til film og mode – som har gjort Sydkorea til en kulturel stormagt. Samtidig giver en udflugt til Korean Demilitarized Zone (DMZ) et stærkt indblik i landets historie og opdelingen af Koreahalvøen.

Busan – kystliv og markeder
Busan er Sydkoreas næststørste by og byder på en mere afslappet, kystnær atmosfære, hvor moderne byliv møder brede sandstrande og dramatiske bjerglandskaber. Skyskrabere og livlige havneområder ligger side om side med farverige kvarterer som Gamcheon Culture Village, hvor smalle gyder og kunstneriske facader skaber en helt særlig stemning, mens strande som Haeundae Beach tiltrækker både lokale og besøgende med sol, caféer og en livlig strandpromenade.

Byen er kendt for sin maritime kultur, sine travle fiskemarkeder som Jagalchi Fish Market og sin passion for film, som hvert år kulminerer under Busan International Film Festival. Samtidig giver templer som Haedong Yonggungsa – smukt placeret langs klippekysten – et roligt modspil til storbyens puls og et indblik i Koreas spirituelle traditioner.

Kyoto – Japans historiske hjerte
Kyoto står i skarp kontrast til Tokyo og byder på en mere rolig og traditionel oplevelse. Gion er kendt for sine smalle gader med gamle træhuse og måske et glimt af en geisha. Byen er kendt for sine ikoniske templer som Kinkaku-ji og Ryoan-ji, hvor zenhaver og klassisk arkitektur skaber en atmosfære af ro og fordybelse. Kyoto er et sted, hvor tempoet sættes ned, og hvor hver oplevelse får lov til at folde sig ud.

Tokyo – verdensmetropol med uendelig energi
Tokyo er en af verdens største og mest avancerede byer, med en unik blanding af ultramoderne arkitektur, neonlys og gamle templer. Byen er også centrum for japansk kultur, mode og gastronomi, hvor alt fra Michelin-restauranter til små lokale spisesteder skaber uforglemmelige oplevelser. Trods sin størrelse rummer Tokyo også rolige haver og helligdomme, der vidner om Japans lange historie.

Samtidig rummer Tokyo også moderne elementer, der smelter sammen med det historiske og viser, hvordan tradition og nutid fortsat lever side om side i Japan.

Sydkorea Oestens Perler

Turen i overblik

By nætter Inkluderet Opgradering
Seoul 4 nætter: Seoul 4 Lotte City Hotel Myeongdong L7 Myeongdong Hotel
Busan 2 nætter: Busan 2 Asti Busan Hotel
Kyoto 3 nætter: Kyoto 3 Daiwa Roynet Hotel Kyoto Shijo Karasuma
Hakone 1 nætter: Hakone 1 Hotel Okuyumoto
Tokyo 4 nætter: Tokyo 4 OMO3 Tokyo Akasaka Hotel Century Southern Tower

Ring til os, hvis du ønsker andre hoteller. Du kan opgradere ét eller flere steder.

Her skal I bo

Ring til os, hvis du ønsker andre hoteller. Du kan opgradere ét eller flere steder.

L7 Myeongdong Hotel Udefra Opgradering
Seoul

L7 Myeongdong Hotel

Bo midt i Myeongdongs pulserende strøggader med metro ved døren, skyline-udsigt fra rooftop-baren og nem adgang til Seouls største højdepunkter.

Se hotel
Lotte City Hotel Myeongdong Indgang Inkluderet i prisen
Seoul

Lotte City Hotel Myeongdong

Se hotel
Hotel Bygning Asti Hotel Busan Station Inkluderet i prisen
Busan

Asti Busan Hotel

Se hotel
Daiwa Roynet Hotel Kyoto Shijo Karasuma Lobby Inkluderet i prisen
Kyoto

Daiwa Roynet Hotel Kyoto Shijo Karasuma

Se hotel
Hotel Okuyumoto Udenfor 2 Inkluderet i prisen
Hakone

Hotel Okuyumoto

Se hotel
Twin Guest Room 2 Inkluderet i prisen
Tokyo

OMO3 Tokyo Akasaka

Se hotel
Hotel Century Southern Tower Facade 01 Opgradering
Tokyo

Hotel Century Southern Tower

Se hotel

Vi inviterer til gratis foredrag

Kom til et spændende foredrag om rejser til Japan og Sydkorea. Vi holder mange foredrag året rundt på vores kontor i København og to gange om året i Aarhus. Foredraget er gratis, men tilmelding nødvendig.

Sydkorea Jeonju Omokdae Pavillon Arkitektur
Japan Geisha 06
Seoul Gettyimages 2221446079

Dagsprogram

Dag 1

Afrejse Danmark - Seoul

I forlader Københavns Lufthavn og flyver østover mod Sydkorea med ankomst til Seoul den efterfølgende dag.

Sydkorea Oestens Perler
sydkorea_dame_02 Seoul Hanok Adobestock 504192547

Dag 2

Ankomst til Seoul, privat transport til hotel

I møder jeres private chauffør i lufthavnen, som kører jer til Seoul til jeres centralt placerede hotel.

Typisk vil I have eftermiddagen til rådighed til at udforske området omkring hotellet, hvor I kan finde en frokostrestaurant, inden I tjekker ind.

Om aftenen byder Seoul på et utal af oplevelser. Om det er i det hyggelige traditionelle Bukchon-område med mange små butikker med skønt håndværk, eller i den centrale bydel Myeongdong med mange restauranter og shoppemuligheder, så er her noget for enhver smag.

Her skal i bo

Lotte City Hotel Myeongdong Indgang Inkluderet i prisen
Seoul

Lotte City Hotel Myeongdong

L7 Myeongdong Hotel Udefra Opgradering
Seoul

L7 Myeongdong Hotel

2 Kvinder I Hanbok I Seouls Gader
Sydkorea Seoul Dongdaemun Design Plaza Ddp 2 Seoul Streetfood GT 2247058264

Sydkorea er god til blandinger - både i arkitekturen, hvor gammelt og nyt står side om side, og i maden, hvor et væld af små sideretter ofte serveres sammen.

Dag 3

Seoul - byvandring

Seoul har noget af det hele: historie, kultur kombineret med det supermoderne og det hippe!

I dag kan vi anbefale en byvandring gennem Seouls gader med en guide, så I kan falde til i byen og få fornemmelsen af bylivet, uanset om det er første gang eller et genbesøg.

I hjertet af Seoul i bydelen Jongno, møder I en fascinerende blanding af gammel koreansk historie og moderne storbyliv. Her kan I udforske storslåede paladser som Gyeongbokgung Palace, hvor vagtskiftet og de traditionelle bygninger giver et levende indblik i Koreas kongelige fortid. I nærheden finder I også Insadong, en charmerende gade fyldt med kunsthåndværk, tebutikker og små gallerier, hvor I kan gå på opdagelse i koreansk kultur og finde unikke souvenirs.

I Myeongdong oplever I Seouls pulserende shoppingliv på sit højeste. Området er kendt for sine livlige gader fyldt med modebutikker, kosmetikforretninger og street food-boder, hvor I kan smage alt fra krydrede tteokbokki til søde hotteok-pandekager. Når mørket falder på, forvandles gaderne til et sandt festfyrværkeri af lys og liv, og stemningen er intens og energisk med både lokale og besøgende, der nyder byens mange tilbud.

Tæt på Jongno ligger også det idylliske Bukchon Hanok Village, hvor man træder tilbage i tiden. Her kan I vandre gennem smalle gyder omgivet af traditionelle koreanske hanok-huse, der stadig er beboet i dag. Området byder på en fredelig kontrast til storbyens travlhed og giver jer mulighed for at opleve autentisk arkitektur og smukke udsigter over byen. Små caféer og kulturværksteder gemmer sig mellem husene og inviterer til en rolig pause med udsigt til historiske omgivelser.

En tur gennem disse kvarterer giver jer et alsidigt indtryk af Seoul – fra historiske monumenter og traditionelle landsbyer til moderne shopping og pulserende byliv.

Kombinationen af fortid og nutid gør byen til en spændende og sanselig oplevelse, hvor hvert kvarter har sin helt egen unikke stemning.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Lotte City Hotel Myeongdong Indgang Inkluderet i prisen
Seoul

Lotte City Hotel Myeongdong

L7 Myeongdong Hotel Udefra Opgradering
Seoul

L7 Myeongdong Hotel

Seoul Geunjeongjeon GT 2251345859
seoul_kongepalads_01 seoul_skyline_01

I Seoul kan man nærmest tage på tidsrejse fra nabolag til nabolag, hvor særligt Hanok-kvartererne giver en fornemmelse af Seoul i ældre dage, selvom storbyen sjældent er helt væk fra ens synsfelt.

Dag 4

Seoul, dagen er på egen hånd eller tilkøb udflugter

Denne dag kan I dykke endnu længere ned i Seouls moderne og kreative sider, hvor byen virkelig viser sin innovative og trendy karakter.

Start dagen i bydelen Hongdae, som er kendt for sin ungdommelige energi, gadekunst og kreative miljø. Her finder I små designbutikker, caféer og livlige gader med musik og optrædener. Området er særligt populært blandt studerende og kunstnere, og stemningen er afslappet og inspirerende.

Herefter kan turen gå til Gangnam – et af Seouls mest moderne og eksklusive kvarterer. Her oplever I brede boulevarder, skyskrabere og luksuriøse butikker. Området er også kendt fra sangen “Gangnam Style” og giver et spændende indblik i det moderne Sydkorea.

For en mere rolig kontrast kan I besøge COEX Mall og det imponerende Starfield Library, hvor høje bogreoler og moderne arkitektur skaber en helt særlig atmosfære. Her er også gode muligheder for frokost og shopping.

Om aftenen kan I tage op i N Seoul Tower på Namsan-bjerget, hvor I får en spektakulær udsigt over hele byen – særligt smuk når mørket falder på, og Seoul lyser op under jer.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Lotte City Hotel Myeongdong Indgang Inkluderet i prisen
Seoul

Lotte City Hotel Myeongdong

L7 Myeongdong Hotel Udefra Opgradering
Seoul

L7 Myeongdong Hotel

Sydkorea Seoul Gangnam Starfield Library 2 3
Seoul N Seoul Tower 2496905125 Sydkorea Seoul Gangnam Bongeunsa Tempel

Der er gang i bydelen Gangnam, hvor man kan få stillet sin shoppingtørst eller bare slappe af i det imponerende Starfield Library. Derefter er en god måde at slutte et besøg af i Seoul er ved at tage op til toppen af Namsan-bjerget, hvor N Seoul Tower giver en fantastisk udsigt ud over byen.

Dag 5

Seoul, udflugt til DMZ

På den sidste hele dag i Seoul kan man med fordel tage på en dagstur til den historiske Koreanske Demilitariserede Zone (DMZ) som giver et helt unikt indblik i Koreahalvøens dramatiske fortid.

Om morgenen forlader I storbyens travle gader og bevæger jer nordpå gennem det koreanske landskab. Ved ankomst til DMZ besøges blandt andet Imjingak Park, et symbol på håb om genforening. Her kan ses monumenter, gamle togskinner og mindesmærker, der fortæller historier om krig, adskillelse og længsel. Undervejs vil i lære om baggrunden for konflikten mellem Nord- og Sydkorea og sætte scenen for dagens oplevelser.

Turen fortsætter til Third Infiltration Tunnel, en tunnel gravet af Nordkorea med henblik på invasion. Her er mulighed for at gå ned i tunnelen og opleve de snævre gange på nært hold i en både intens og tankevækkende oplevelse.

Et højdepunkt fra området er udsigten fra Dora Observatory, hvor man kan se direkte ind i Nordkorea. Her ses en af verdens mest bevogtede grænser, og følelsen af at være tæt på er både surrealistisk og fascinerende.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Lotte City Hotel Myeongdong Indgang Inkluderet i prisen
Seoul

Lotte City Hotel Myeongdong

L7 Myeongdong Hotel Udefra Opgradering
Seoul

L7 Myeongdong Hotel

Dmz Kaesong Town I Nordkorea Kig Fra Dora Observatory 2476600601
Sydkorea DMZ South Korean Soldier Patrols Border With North Korea Sydkorea DMZ Demilitarized Zone View From Pyongyang In North Korea Facing South Korea

En dagsudflugt til DMZ er både en tur ind i historien og den tilspidsede nutid for de to lande på koreahalvøen.

Dag 6

Seoul – Busan

I dag siger I farvel til Seoul og drager sydpå mod Busan.

Busan er Sydkoreas næststørste by. I tager højhastigheds toget KTX fra Seoul til Busan, en tur som tager omkring to timer.

Efter ankomsten til Busan køres der til hotellet, hvor bagagen stilles, inden de første oplevelser i Sydkoreas næststørste by begynder.

Busan er kendt for sin spektakulære beliggenhed mellem hav, bjerge og moderne storbyliv, og atmosfæren adskiller sig markant fra hovedstadens hektiske tempo. Byen indbyder til at blive udforsket i roligt tempo, hvor kyst, kultur og farverige bydele smelter sammen.

Busan er kendt for Haeundae, byens mest berømte strandkvarter. Her kan man nyde den brede sandstrand, den livlige strandpromenade og udsigten til de moderne højhuse, som præger kystlinjen. Her er mulighed for at besøge Haeundae Blueline Park. De populære Sky Capsule, som langsomt bevæger sig langs kysten, byder på flotte udsigter over havet og de omkringliggende klipper. Alternativt kan man tage strandtoget, som følger samme naturskønne rute.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Hotel Bygning Asti Hotel Busan Station Inkluderet i prisen
Busan

Asti Busan Hotel

busan_befolkning_01
busan_tower_01 busan_slum_by_udsigt_01

Busan er også en storby, men man mærker det mere milde sydlige vejr og en mere afslappet stemning ved byens strande.

Dag 7

Busan på egen hånd

Det kan varmt anbefales at besøge det farverige Gamcheon Culture Village, hvor små huse i klare farver klatrer op ad bjergsiderne.

De smalle gyder er fyldt med kunstinstallationer, vægmalerier, små butikker og hyggelige caféer, og området giver et fascinerende indblik i Busans kreative og lokale kulturliv.

Herfra kan turen fortsætte til Jagalchi Fish Market, Sydkoreas største fiskemarked. Her oplever man det autentiske havnemiljø, hvor dagens fangster sælges side om side med små restauranter og lokale handlende. I nærheden ligger Nampo-dong, som byder på shopping, caféer og livlige gader, mens Yongdusan Park giver mulighed for flotte udsigter over havnen og byen.

Herfra kan turen fortsætte til Gwangalli Beach, hvor den ikoniske Gwangan-bro danner en smuk baggrund for strandlivet. Langs promenaden ligger caféer og restauranter med udsigt over vandet, og området er kendt for sin afslappede atmosfære.

For dem, der ønsker et indblik i Koreas buddhistiske traditioner, er der mulighed for at besøge Beomeosa-templet, som ligger smukt placeret på skråningerne af Geumjeongsan-bjerget nord for Busan. Templet blev grundlagt i år 678 og regnes for et af landets vigtigste buddhistiske templer. De historiske bygninger, de fredelige omgivelser og de skovklædte bjergsider skaber en stemningsfuld kontrast til storbyens travle gader.

For endnu flere naturoplevelser, er det også muligt at besøge Taejongdae, som er berømt for sine dramatiske klippekyster, fyrtårne og imponerende udsigter over havet.

Om aftenen kan I vende tilbage til Haeundae eller finde en restaurant ved kysten og nyde Busans berømte seafood i de rolige omgivelser.

Busan er en by, hvor havet altid er nærværende, og hvor natur, kultur og storbyliv smelter sammen på en måde, som gør byen helt anderledes end Seoul.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Hotel Bygning Asti Hotel Busan Station Inkluderet i prisen
Busan

Asti Busan Hotel

Sydkorea Busan Gamcheon Culture Village Den Lille Prins
Sydkorea Busan Haeundae Blue Line Park Sky Capsule Train Sydkorea Busan Jagalchi Fish Market Seafood Soup

Busan giver god mulighed for at udforske den sydkoreanske kunstscene, strandscene og madscene på ét sted.

Dag 8

Busan, Sydkorea - Kyoto, Japan

I dag siger I farvel til Sydkorea og drager mod Kyoto, Japans tidligere hovedstad.

Fra lufthavnen bliver i kørt med privat chauffør til jeres hotel i Kyoto, hvor I kan stille bagagen på hotellet og udforske byen.

Kyoto byder på et sandt overflødighedshorn af fine templer, smukke haver og et spændende kulturliv, som heldigvis også er lettilgængeligt fra jeres hotel, som ligger centralt i Kyoto.

Kyoto har således været hjemsted for kejsere og shoguner igennem tusinde år – og ingen anden by i verden rummer så mange templer og klostre. Byen har over 1.600 buddhistiske templer og 400 shinto-helligdomme.

Hertil kommer kejserpaladset, shogunens borg - Nijo, kejserlige villaer og haver og en række af Japans bedste museer. Ikke færre end 17 af byens seværdigheder er på UNESCOs Verdenskulturarvsliste – så Kyoto er en by, som bliver hos dig, når du forlader Japan.

Begynd eventuelt med helligdommen Kiyomizu-Dera, der er bygget på et træstillads hængt ud over en klippe, og Kodaiji-templet med sin imponerende zen-have.

Om aftenen kan I udforske det historiske Gion-distrikt. Det gamle forlystelseskvarter har fortsat gader med gamle, smukt restaurerede træhuse med restauranter og eksklusive tehuse. Her kan I være heldige at få et glimt af en geisha eller en maiko (en geisha-elev) på vej til en klient i en af de meget dyre og (for udlændinge) lukkede restauranter.

Middag i Kyoto har noget for enhver smag. I kan vælge at spise et vestligt præget måltid eller et mere japansk måltid – og vælger I japansk kan I vælge mellem alt lige fra street food, større restauranter og de små izakaya-barer eller shokudo-restauranter.

De små spisesteder rummer oftest blot 10-15 gæster og består af en bar samt eventuelt et par borde - en autentisk japansk oplevelse.

Udefra kan disse spisesteder godt se både anonyme og tillukkede ud. Mange gange er der ikke et menukort på engelsk - men lad ikke det skræmme jer væk. Maden er altid god og betjeningen venlig og imødekommende.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Daiwa Roynet Hotel Kyoto Shijo Karasuma Lobby Inkluderet i prisen
Kyoto

Daiwa Roynet Hotel Kyoto Shijo Karasuma

Kyoto Gion Gade As 230810625
Bentobox Kyoto Geisha Maiko Gi 641625826

Kyoto emmer af ældre japansk historie og levevis. Det er bare at dykke ned i det.

Dag 9

Kyoto på egen hånd

På andendagen i Kyoto kan I fortsætte turen rundt omkring byens mange templer og helligdomme.

I kan vandrer rundt i de smalle gader, hvor man fortsat kan fornemme, hvordan det gamle Kyoto så ud. På en spadseretur får I et fint kig til de mange træhuse og små haveanlæg, som præger denne bydel på bjergskråningen.

Besøg blandt andet det berømte guldtempel Kinkakuji, som betyder Sølvpavillonen, samt Ryoanji og Nanzenji, to af de arkitektonisk smukkeste helligdomme i Kyoto. Disse templer har tilfælles, at de bygningsmæssigt har en stærk indflydelse fra zen-æstetikken, der giver tempelarealerne en helt speciel sans af ro og fred.

Her kan I også tage en gåtur langs den såkaldte Filosoffens Sti, en berømt sten- og landskabshave, der snor sig smukt side om side med et stille vandløb i udkanten af byen.
Gå heller ikke glip af Fushimi Inari-helligdommen med dens tusindvis af røde torii-porte, der skaber en magisk tunnel op ad bjerget og gennem skoven. Det er et af Kyotos helligste templer og blandt de ældste Shinto-helligdomme i hele Japan.

Vandreturen igennem de orange porte er en smuk rejse gennem kultur, historie og smuk natur, som I vil mindes resten af livet.

Dagens foreslåede udflugter er ikke inkluderet, men skal tilkøbes.

Her skal i bo

Daiwa Roynet Hotel Kyoto Shijo Karasuma Lobby Inkluderet i prisen
Kyoto

Daiwa Roynet Hotel Kyoto Shijo Karasuma

japan - kyoto_fushimi inari shrine_01

Dag 10

Kyoto på egen hånd

I kan evt. starte dagen med at besøge byens vartegn, Nijo-borgen, som var hjemsted for datidens shogun.

I kejsertidens Japan var shogunen den militære øverstkommanderende - shogun betyder general - og i længere perioder af landets historie var han også den mest magtfulde mand i landet politisk. Den japanske kejsers rolle var dengang derimod mere tilbagetrukket og af symbolsk karakter.

For at have en solid magtbase nær kejserhoffet byggede Tokugawa-shogun-slægten Nijo-borgen i Kyoto i 1603. Borgen er Japans bedst bevarede og af høj kvalitet. De bedste håndværkere byggede borgens mange afdelinger, og datidens bedste kunstnere udsmykkede den.

En helt speciel konstruktion er det såkaldte Nattergalegulv, der blev lagt, så det knirker, når man træder på det. Så kunne eventuelle snigmordere ikke nærme sig uden at blive hørt. Træskærerarbejdet og de mange malerier, der smykker vægge og lofter, er de originale.

Dernæst kan I tage forbi Arashiyama i Kyotos vestlige udkant, der er kendt for sin dybe bambusskov. Her kan I spadsere en tur, imens I nyder synet af bambusskove og kirsebærtræer. I dette smukke skovklædte villa- og bjergområde ligger en række fine templer og haver.

I kan besøge et par af dem, Tenryu, hovedtemplet for den vigtige Rinzai-buddhistiske sekt med en pragtfuld zenhave fra 1300-tallet, og også Adashino Nembutsu-templet. Her kan I opleve det særegne syn af en have med over 8.000 tætpakkede, udhuggede sten, der er rejst for afdødes sjæle.

Alternativt kan vi anbefale jer at tage på en dagstur udenfor Kyoto til bjerglandsbyen Takao, mindre end en times kørsel i bus fra Kyoto.

Her kan I tage en pause fra det myldrende byliv og i stedet få et pust af frisk luft langs krystalklare vandløb midt i uberørt natur. I kan tage turen på egen hånd eller tilkøbe en udflugt til Takao med engelsktalende guide.

I slutter dagens program med en teceremoni, som er inkluderet i rejsen. Her vil I få forklaret de vigtigste elementer i den berømte japanske teceremoni - og selv prøve kunsten af.

Her skal i bo

Daiwa Roynet Hotel Kyoto Shijo Karasuma Lobby Inkluderet i prisen
Kyoto

Daiwa Roynet Hotel Kyoto Shijo Karasuma

japan - kyoto_nijo borgen_01
Kyoto Arashiyama Bambus As 182263732 Kyoto Te Ceremoni Gi 598241342

Kyotos historie er nem at dykke ned i med de mange spændende steder, byen byder på.

Dag 11

Kyoto - Hakone

I dag går turen videre til Hakone tæt på Tokyo - og turen dertil er en oplevelse i sig selv.

Højhastighedstoget Shinkansen er en oplevelse i sig selv med sin punktlighed og sit venlige og yderst respektfulde personale.

Efter morgenmad på hotellet stiger I om bord og ankommer efter 2,5 magelige timer til det naturskønne og bjergrige Hakone-område nær Mt. Fuji.

Hakone er især kendt for sin vulkanske aktivitet, der har skabt et dramatisk og enestående smukt bjerglandskab samt et utal af varme kilder, som der selvfølgelig er mulighed for at tage et dyp i.

I hakone tager en gondolbane eller en vandretur en op til Owakudani-området, hvor svovlen siver ud af bjergsiden som tung røg. Det inkluderede Hakone Free Pass giver adgang til hele området.

Hakone Open Air Museum er absolut et besøg værd for de kunstinteresserede. Her danner den flotte park med mange spændende skulpturer rammerne for museet, som også byder på en fin Picasso-samling.

Alternativt kan man tage på en sejltur på Ashinoko-søen, hvorfra der er en smuk udsigt til Fuji-bjerget.

Om aftenen får I mulighed for at smage et traditionelt japansk middagsmåltid serveret på jeres ryokan-hotel. Vær opmærksom på, at det er almindeligt under opholdet at bære en såkaldt yukata (en let bomuldskimono) og evt. at nyde ryokanens onsen (varme kilder) til afslapning efter en oplevelsesrig dag. Almindeligt tøj kan som regel også gøre det, men hver ryokan har sine egne regler.

Her skal i bo

Hotel Okuyumoto Udenfor 2 Inkluderet i prisen
Hakone

Hotel Okuyumoto

japan - japan_hakone_kabel bane_mt fuji_01_hf
japan - hakone_termisk omraade_01 Japan Hakone Open Air Museum Kunstpark Sollys Farvetglas Vindeltrappe

Hakone byder både på termisk aktivitet og udendørs kunst.

Dag 12

Hakone - Tokyo

Shinkansen kører i dag mellem de fleste større japanske byer med en fart på op til 320 km/t og I kan være helt sikre på, at toget går til tiden!

Tokyo er vokset fra at være en lille fiskerby til at blive shogunens magtcentrum og Japans pulserende midtpunkt. I dag møder du en by af stærke kontraster, hvor gamle templer står side om side med neonbelyste boulevarder, og hvor hver bydel har sin helt egen karakter. 

Efter jeres ankomst til Tokyo, kan I stille jeres lette bagage på hotellet. I vil typisk have eftermiddagen til rådighed og den kan bruges i området omkring hotellet, hvor I kan finde en frokost restaurant, inden I tjekker ind.

Om aftenen byder Tokyo på et utal af oplevelser, om det er i den hyggelige Asakusa bydel, med mange små butikker og restauranter, eller i bydelene Shinjuku og Shibuya med de mange farverige reklame skilte, så er her noget for enhver smag. 

Her skal i bo

Twin Guest Room 2 Inkluderet i prisen
Tokyo

OMO3 Tokyo Akasaka

Hotel Century Southern Tower Facade 01 Opgradering
Tokyo

Hotel Century Southern Tower

Tokyo Spisested Unsplash
Japan Tokyo Asakusa Senso Ji Ss 2554106689 japan - tokyo_shinjuku park_01

Tokyo har noget for enhver smag med futuristiske bygninger og nabolag samt stille parker og templer midt i det hele.

Dag 13

Tokyo, oplev imponerende Skytree og resten af dagen på egen hånd eller tilkøb af udflugt

Vi har inkluderet en entrébillet til det imponerede Tokyo Skytree, så I kan begynde dagen med at se det hele lidt fra oven.

I tager de hurtigkørende elevatorer op i Tokyo Skytree, byens højeste punkt, og får mulighed for at se dens ufattelige størrelse oppefra. Næsten uendelige tagtoppe, med lys og bevægelse imellem så langt øjet rækker – heroppefra får man virkelig øjnene op for hvor massiv en skala, Tokyo opererer på.

I Tokyo kan I opleve det mest moderne inden for kulturliv, design, arkitektur, mode, museer, elektronik, ungdomskultur og forbrugsvarer. Alt dette ses side om side med en ældgammel forfinet kultur, hvor sans for høflighed og udstrakt service er naturlige omgangsformer.

Vores forslag til, hvad I kan se under jeres ophold i Tokyo, er udformet med henblik på, at I får alle de vigtige dele med: Japans historien og kultur kombineret med det supermoderne og hippe! I kan vælge at tage turen selv eller sammen med en engelsktalende guide.

I kan tage på besøg i nogle af byens mest ikoniske distrikter, hvor I vil opleve alt fra avantgarde-mode til det kejserlige tempel. I det livlige Harajuku-distrikt, bliver I mødt af en eksplosion af farver, mode og ungdomskultur. Gå en tur langs de travle gader og tag jer tid til at udforske butikkerne, der tilbyder alt fra streetwear til kawaii-mode og unikke souvenirs.

Besøg derefter det storslåede Meiji Jingu-tempel, der ligger gemt væk i en frodig skov midt i byen. Nyd den fredelige atmosfære og den smukke arkitektur, mens I lærer om Japans kejserlige historie og traditioner.

Fortsæt turen ned ad Omotesando Avenue, også kendt som Tokyos Champs-Élysées, hvor I finder high-end butikker, designerbutikker og trendy caféer. Nyd den elegante atmosfære og lad jer inspirere af det pulserende byliv. Modefolk fra hele verden holder et skarpt øje med gadebilledet, for det er oftest her, at man spotter nye modetrends. Her ligger de store modehuses butikker side om side på hovedstrøget.

Bevæger I jer ind bag ved i de små gyder, finder I et helt anderledes kvarter. Små ultrasmarte butikker, hyggelige caféer og beboelsesområder. Dyk ned i herlighederne og besøg undervejs Bager Andersen. Denne japanske bager, der i sin tid studerede dansk bagerkunst i København, ejer i dag en stor og populær kæde af bagerier og delikatessebutikker over hele Japan – og på Islandsbrygge i København. Kvaliteten kan de fleste danske bagere ikke hamle op med!

Mætte af det lækre bagværk, kan I opleve Shibuyas ikoniske "kryds". Hver dag krydser helt op til tre millioner fodgængere overgangene, når det bliver grønt. Dette kryds er en af verdens mest travle fodgængerovergange.

Mærk pulsen af Tokyo, mens I ser folkemængderne krydse vejen i en synkroniseret koreografi, der sjældent fejler.

Om aftenen kan I tage hen til Shinjuku-distriktet og opleve Japans største forlystelseskvarter, Kabukicho og Golden Gai. I kan opleve Shinjuku-distriktet på egen hånd eller få en engelsktalende guide til at servere det hele for jer.

Her skal i bo

Twin Guest Room 2 Inkluderet i prisen
Tokyo

OMO3 Tokyo Akasaka

Hotel Century Southern Tower Facade 01 Opgradering
Tokyo

Hotel Century Southern Tower

japan - tokyo_sky tree_01_hf
Tokyo Shibuya (1) japan - japan_harajuku_01

Tokyos forskellige nabolag byder på vidt forskellige stemninger og udtryk. 

Dag 14

Tokyo, dagen er på egen hånd eller tilkøb udflugter

I dag kan I opleve de dele af byen, der giver et glimt af Tokyos fortid - og måske endda dens fremtid.

Ginza er Tokyos fashionable kvarter. Her finder man en nærmest uendelig række af verdens førende mærkevarebutikker inden for mode. Forvent ikke prisskilte i vinduerne - prisen er underordnet for de kunder, der handler her. Der findes dog også gode forretninger for almindelige dødeliges pengepung. F.eks. har den japanske modekæde Uniqlo sin hovedbutik i Ginza. Her sælges kvalitetshverdagstøj, som f.eks. lækre, bløde kashmirsweatre og dunjakker til absolut rimelige priser.

Efter besøget i Ginza kan I fortsætte til Hamarikyu, Tokugawa-shogunens fine landskabspark anlagt i 1695, der til to sider er omgivet af en mur af moderne højhuse. Kontrasten er slående! Shogunen – krigsministeren, som var Japans reelle leder i modsætning til kejseren, som var den symbolske leder – etablerede sit hovedsæde, landets politiske magtcentrum her i den lille fiskerby Edo i starten af 1600-tallet. Edo var startskuddet på det vi i dag kender som Tokyo, og parken var shogunens andejagtrevir.

Asakusa var før i tiden et underholdningsmekka fyldt med gangstere, geishaer, kunstnere og andet godtfolk. Men bydelen blev stort set jævnet med jorden under 2. Verdenskrig, og da den blev genopbygget, var der ikke længere plads til disse kulørte indslag. I dag er Asakusa blevet et mondænt område med en gammeldags atmosfære – bygninger fra 1950’erne anses for gamle i Tokyo, hvor der konstant bygges om og bygges nyt, men i Asakusa får man altså fornemmelsen af det gamle Tokyo.

Gå en tur i nærområdet, der er fyldt med butikker og restauranter, bl.a. de såkaldte izakaya, en form for japansk pub, hvor servering af mad og drikke ofte foregår under presenninger og rislamper ude på fortovet. Gåturen bringer jer frem til bydelens mest kendte seværdighed, Asakusa Kannon-templet, også kaldet Sensoji. Det er Tokyos ældste og mest besøgte tempel, der blev grundlagt helt tilbage i år 628. Her holdes der jævnligt religiøse festivaler, som tiltrækker hundrede tusindvis af mennesker, blandt de mere spøjse kan nævnes Crying Baby-festivalen, hvor forældre rækker deres nyfødte til sumobrydere for at få barnet til at græde, hvilket anses for at være godt for helbredet.

Gå igennem Kannon-templets berømte Tordenport, kendetegnet ved en enorm rød rispapirlampe.

Tempelområdet gør sig godt på billeder, og I skal endelig også tage et kig på det myldrende menneskeliv med skoleklasser på udflugt og måske et lokalt brudepar klædt i smukke kimonoer.

Her skal i bo

Twin Guest Room 2 Inkluderet i prisen
Tokyo

OMO3 Tokyo Akasaka

Hotel Century Southern Tower Facade 01 Opgradering
Tokyo

Hotel Century Southern Tower

Sensoji Tempel Området
Tokyo Hamarikyu Park Adobestock 1179632003 Japan Tokyo Izakaya Sake Japanese Traditional Alcohol

Vi fortsætter igennem Tokyos imponerende blanding af nyt og gammelt med et af turens højdepunkter: Sensoji-templet.

Dag 15

Tokyo, dagen er på egen hånd eller tilkøb udflugter

Vi anbefaler, at I f.eks. i dag tager toget nordpå til et af Tokyos mindre kendte kvarterer, Yanaka.

Her kan I gå en pæn lang tur blandt de mange traditionelle bygninger, som ligger her. Turen vil give jer et indblik i boligforholdene for middelklassejapanere i verdens største by. I vil opleve, at Tokyo består af en masse mindre byer med hver sit særpræg, som nok er vokset sammen, men som stadig på mange punkter fungerer som særskilte enheder.

Tag dernæst til Ueno, et område rigt på historie og kultur. Ueno Park var engang en af de sidste bastioner for samurai-modstanden, og her mærker man stadig historiens vingesus mellem træerne og de brede stier. Det var i området omkring parkens høje, at de sidste kampe i Boshin-krigen udspillede sig, før Japan for alvor trådte ind i den moderne tid. I dag er parken et grønt åndehul med museer og stemningsfulde templer, hvor fortid og nutid mødes i et roligt tempo.

Tag jer tid til at vandre gennem parken, der også er berømt for sine smukke kirsebærtræer, især under blomstringsperioden om foråret kaldet Sakura. Besøg også Ueno Zoo eller et af de mange museer i området, såsom Tokyo National Museum eller Ueno Royal Museum.

Gå igennem Akihabara-distriktet, et kvarter med mange foto- og elektronikbutikker, hvor man kan høre bip-bip-lyde fra alverdens dimser, man slet ikke vidste fandtes. Udforsk de utallige butikker, der tilbyder alt fra den nyeste teknologi til anime-figurer og manga-bøger.

Fortsæt med båd til Tokyo Odaiba. Området er kunstigt indvundet og huser store udstillings- og messecentre, forlystelsesparker, butikscentre og museer. Man sejler forbi den store Regnbuebro, som forbinder fastlandet med den kunstige ø, Odaiba. Jord er umådelig kostbar i Tokyo og I området omkring byen. En del af byudvidelsen har siden 1800-tallets slutning bestået i, at man har fyldt jord op i Tokyobugten. Via overdækkede gangbroer kan man spadsere tværs over området. Der er mulighed for en tur i The Big Wheel, verdens næststørste pariserhjul, og fra toppen af den er der en fantastisk udsigt over havneområdet og mod Tokyo.

I kan også vælge at søge udenfor byen med en dagstur fra Tokyo til Hakone-området i det vulkanske bjergområde mod sydvest.

Her venter jer storslåede natur- og kulturoplevelser i form af Hakone friluftmuseum med en imponerende samling af skulpturer fra verdens førende kunstnere. I kan tage med en kombination af bjergbane og svævebane op til et termisk aktivt område, hvorfra man i klart vejr kan se det hellige bjerg Mount Fujis perfekte kegleformede, snedækkede top. I kører frem og tilbage mellem Tokyo og Hakone med lyntoget Shinkansen, som er en stor oplevelse i sig selv. I kan opleve Hakone og Fuji-bjerget på egen hånd eller få en engelsktalende guide med på turen.

Alternativt kan I tilkøbe en sushi workshop, et sjovt og nemt kursus, hvor I lærer alt om tilberedelse af den lækre og populære spise. Således har I også frokosten i dag på plads!

Her skal i bo

Twin Guest Room 2 Inkluderet i prisen
Tokyo

OMO3 Tokyo Akasaka

Hotel Century Southern Tower Facade 01 Opgradering
Tokyo

Hotel Century Southern Tower

Ueno Park Tokyo

I kan stadig nå at få meget ud af Tokyos nabolag og parker eller f.eks. bruge dagen på en tur ud til nærliggende og naturskønne Hakone. 

Dag 16

Afrejse Tokyo - Danmark

I dag er det tid til at rejse hjem efter nogle forhåbentligt fantastiske dage i de to ikoniske storbyer. En privatchauffør kører jer til lufthavnen, hvorfra I flyver tilbage til Danmark, og grundet tidsforskellen vil I som regel lande i Danmark samme dag.

Japan Geisha Unsplash

Skal vi hjælpe dig med din drømmerejse?

Tag de første skridt mod drømmerejsen, og kontakt os for en uforpligtende snak om dine muligheder.

Vi kan skræddersy rejsen fra ende til anden, så den passer til dine ønsker og behov, eller du kan få tilpasset en af vores eksisterende rejseforslag – det koster ingenting, og du binder dig ikke til noget. Vi glæder os til at høre fra dig.

Katja Kelstrup Hansen

Katja Kelstrup Hansen

Ring på 4526 0000 eller skriv til os.

Det siger vores gæster ...

Rejser til Sydkorea og Japan

NYHED! japan - japan_geisha_02

Kejserens Japan Japan Rundrejse med dansk rejseleder

Oplev Japan i smukke forårs- eller efterårsfarver, fra moderne storbyliv til templer, og mere landlige destinationer, skønne japanske haver, varme onsenbade, spændende museer og Shinkansen. Rejsen er med dansk rejseleder hele vejen.

4.8   (380 anmeldelser)
15-25 deltagere
Afrejsedato
19. okt. 2026 kr. 43.990 Udsolgt
12. apr. 2027 kr. 44.990 Garanteret afgang
Se rejse
japan - mount fuji_lake kawaguchi_01

Solgudens ø-rige Japan Rundrejse med dansk rejseleder

Oplev kejsernes Kyoto, med fascinerende templer og helligdomme, historiske Hiroshima, kør med Shinkansen, nyd de skønne onsenbade i en traditionel Ryokan og bliv overvældet af fantastiske Tokyo.  Rejsen gennemføres med dansk rejseleder.

4.8   (262 anmeldelser)
15-25 deltagere
Afrejsedato
03. nov. 2026 kr. 39.990 Garanteret afgang
17. mar. 2027 kr. 39.990 Få pladser
31. mar. 2027 kr. 39.990 Garanteret afgang
Se rejse
NYHED! Japan Geisha 2419448359

Det fortryllende Fjernøsten Sydkorea og Japan Krydstogt med dansk rejseleder

Det bedste af både Sydkorea og Japan i én og samme rejse - til søs og til lands med Celebrity Cruises. Oplev Sydkorea med et par dage i Seoul, inkl. et stærkt besøg ved DMZ på grænsen til Nordkorea og UNESCO-beskyttede Jeju Island. I Japan venter klassiske højdepunkter som idylliske Kyoto, stemningsfulde Hiroshima og et par dage i pulserende Tokyo. En rejse præget af høj kvalitet og stærke oplevelser, sammen med en ekspert-rejseleder.

 

15-24 deltagere
Afrejsedato
02. okt. 2026 Udsolgt
09. sep. 2027 kr. 49.990 Indvendig kahyt
09. sep. 2027 kr. 54.190 Udvendig kahyt
09. sep. 2027 kr. 59.990 Kahyt med balkon
09. sep. 2027 kr. 72.190 Aqua kahyt med balkon
Se rejse
japan - kobe_himejo jo_de hvide traners borg_06

Japan rundt - med et smut til Sydkorea Japan og Sydkorea Krydstogt med dansk rejseleder

Oplev Tokyo, Mt. Fuji og Kyoto, kør med lynets hast ombord på Shinkansen og nyd livet ombord på Celebrity Cruises. Store oplevelser med en meget anderledes kultur, sammen med en ekspert-rejseleder, som står for et omfattende udflugtsprogram, spændende byvandringer og interessante foredrag undervejs.

4.6   (98 anmeldelser)
15-25 deltagere
Afrejsedato
14. okt. 2026 Udsolgt
11. mar. 2027 kr. 47.990 Indvendig kahyt
11. mar. 2027 kr. 50.690 Udvendig kahyt
11. mar. 2027 kr. 55.590 Balkon kahyt
11. mar. 2027 kr. 65.190 Aqua balkon kahyt
04. apr. 2027 kr. 51.990 Indvendig kahyt
04. apr. 2027 kr. 54.690 Udvendig kahyt
04. apr. 2027 kr. 59.490 Balkon kahyt
04. apr. 2027 kr. 68.890 Aqua balkon kahyt
11. jul. 2027 kr. 44.990 Indvendig kahyt
11. jul. 2027 kr. 48.090 Udvendig kahyt
11. jul. 2027 kr. 53.590 Balkon kahyt
11. jul. 2027 kr. 66.790 Aqua balkon kahyt
21. sep. 2027 kr. 47.990 Indvendig kahyt
21. sep. 2027 kr. 51.190 Udvendig kahyt
21. sep. 2027 kr. 56.590 Balkon kahyt
21. sep. 2027 kr. 65.790 Aqua balkon kahyt
Se rejse
Kyoto Gion Gade 02

Det klassiske Japan Japan Individuel rejse

Japans klassiske højdepunkter med futuristiske Tokyo, den smukke Izu-halvø, det naturskønne Hakone-område, Hiroshima og den gamle kejserby Kyoto.

Tokyo (4 nætter) Hakone (1) Izu-halvøen (1) Hiroshima (2) Kyoto (4)
Kyoto Kiyomizudera Sakura

Japans højdepunkter Japan Individuel rejse

Vores mest komplette rejse rundt i Japan, der kombinerer Tokyos skyskrabere og templer med Kyotos historiske skatte. Udforsk Izu-halvøens varme kilder, Hakones udsigt til Mt. Fuji, Kanazawas samuraikvarterer og den charmerende og kulturrige by Takayama. 

Tokyo (4 nætter) Hakone (1) Izu-halvøen (1) Takayama (2) Kanazawa (1) Hiroshima (2) Kyoto (4)
NYHED! Kyoto Arashiyama Baad As 182598305

Den store Japan-rejse Japan Individuel rejse

Vores mest komplette rejse rundt i Japan, der kombinerer Tokyos skyskrabere og templer med Kyotos historiske skatte. Udforsk også Kanazawas samuraikvarterer, den charmerende og kulturrige by Takayama, kunst-øen Naoshima og sandklitterne i Tottori.

Tokyo (3 nætter) Kanazawa (2) Takayama (2) Okayama (2) Hiroshima (2) Matsue (2) Tottori (1) Kinosaki Onsen (1) Kyoto (3)
korea_befolkning_01

Seoul og Tokyo – storbyer i verdensklasse Sydkorea og Japan Individuel rejse

Fra Seouls paladser, streetfood, hanok-huse og DMZ’en mellem Nord- og Sydkorea til Tokyos neonlys, templer og skyhøje udsigtstårne. Tag med på en rejse mellem to asiatiske storbyer fuld af kontraster og smagsforskelle.

Seoul (4 nætter) Tokyo (4)
Seoul Gyeongbokgung Palace 2320200647

Østasiens perler: Seoul, Busan, Kyoto og Tokyo Sydkorea og Japan Individuel rejse

Fra Seouls paladser, streetfood og hanok-huse over Busans fiskemarked og strandpromenader til Kyotos templer og paladser samt Tokyos neonlys og høje skyskrabere. Tag med på en rejse mellem fire asiatiske storbyer fuld af kontraster og smagsforskelle.

Seoul (4 nætter) Busan (2) Kyoto (3) Hakone (1) Tokyo (4)

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-16.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

91% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,9 af 5 (2.700+ anmeldelser)