
Hvorfor vælge denne rejse:
- De perfekte sommerrejser
- Kombinér de smukke øer i Siambugten
- Håndplukkede hoteller
- Gode muligheder for opgraderinger
16 dage fra 15.630 kr.
Bestil tilbudØhavet i Siambugten har altid haft magnetisk tiltrækningskraft på eventyrlystne rygsæksrejsende, der har søgt det jomfruelige og uspolerede Thailand. Indkvarteringen var før i tiden primitiv, og transporten langsommelig og ubekvem. Men meget har ændret sig over årene. Transporten mellem kokospalmeøerne foregår nu med katamaranfærge og privat speedbåd.
Indkvarteringen er som før i tiden direkte på stranden, men nu på stilsikre boutiquehoteller, hvor servicen er helt i top.
Glæd jer til at se - eller gense de tre bountyøer, Koh Samui, Koh Tao og Koh Phangan.
Nyd de finkornede sandstrande, der stadig er øernes store trækplaster. Marinelivet er også intakt, særligt på Koh Tao finder I nogle af Thailands flotteste koraller og et rigt udvalg af farverige fisk med gode chancer for at møde øens vartegn, havskildpadden.
By | nætter | Inkluderet | Opgradering |
---|---|---|---|
Koh Samui 5 nætter: Koh Samui | 5 | Peace Resort | Hotel Meliá Koh Samui Buri Rasa Village |
Koh Tao 3 nætter: Koh Tao | 3 | The Relax Freedom Beach Resort | The Haadtien Beach Resort |
Koh Phangan 5 nætter: Koh Phangan | 5 | Maehaad Bay Resort | Buri Rasa Village Koh Phangan Santhiya Koh Phangan Resort & Spa |
Ring til os, hvis du ønsker andre hoteller. Du kan opgradere ét eller flere steder.
Ring til os, hvis I ønsker andre hoteller. I kan opgradere ét eller flere steder.
Meliá Koh Samui er et luksuriøst 5-stjernet hotel, der ligger direkte ned til den rolige Choeng Mon Beach, én af øens flotteste strande.
Kom til et spændende foredrag om rejser til Thailand. Vi holder mange foredrag året rundt på vores kontor i København og to gange om året i Aarhus. Foredraget er gratis, men tilmelding nødvendig.
Vi har haft en super oplevelse, der adskiller sig fra de andre rejser til Thailand, som vi har haft.
Hans Christen Egede Jensen, Vordingborg
I rejser fra Danmark i løbet af dagen og ankomst til Thailand dagen efter, hvor I forhåbentlig har fået en god nats søvn ombord på flyet.
Indflyvningen til Koh Samui er en oplevelse i sig selv.
Fra de ovale vinduer ser I ned på en palmeklædt ø prydet med kridthvide strande, der snor sig langt kysten. Åbne safarivogne henter jer ved flyet og kører jer ind til den lille eksotiske lufthavn på Koh Samui.
Efter formaliteterne i lufthavnen og bagageudlevering bliver I mødt af en chauffør, der kører jer til jeres valgte hotel. I udgangspunktet bor I på Peace Resort ved Bophut-stranden, men I kan opgradere til enten Hotel Meliá på Choeng Mon Beach eller Buri Rasa Village direkte på Chaweng Beach.
I denne stemningsfulde lille oase sørger et veloplagt personale for, at I trives på det smagfulde boutiquehotel.
Restaurant og swimmingpoolområdet ligger direkte ned til det pulverfine sand. I har de følgende fem nætter på Samui.
Velkommen til Koh Samui - en ø, der tidligere var dækket af palmer, hvor der heldigvis er efterladt en del.
De tre skønne øer, Koh Samui, Koh Tao og Koh Phangan, ligger i Siambugten med et par times sejlads imellem.
Koh Samui er den største af øerne og var tidligere dækket af kokospalmer, heraf navnet der betyder kokospalmeøen.
Der er i dag 50.000 indbyggere på øen, som i 1980'erne var tilflugtssted for hippier, ti år senere kom de rygsæksrejsende, og op i gennem 00'erne begyndte det mere købestærke publikum at valfarte til øen, hvor smukke stilsikre hoteller har afløst bambushytterne i strandkanten.
Stemningen er dog fortsat afslappet, og de postkortlignende strande, som tiltrak de første turister, er heldigvis intakte.
I bor på gode hoteller lige ved stranden.
I forlader hotellet og kører til havnen, hvorfra katamaranfærgen sejler jer til Koh Tao på godt to timer.
Ved ankomsten til Koh Tao bliver I afhentet på havnen og kørt til jeres resort, og her venter jer et pragtfuldt 3 nætters ophold på enten det skønne Relax Freedom Beach Resort eller det suveræne The Haadtien.
Relax Freedom Beach Resort ligger perfekt på den sydligste pynt på Koh Tao ved de billedskønne sandstrande Taatoh Beach og Freedom Beach - kan det blive bedre? I gåafstand fra resortet er der et godt udvalg af restauranter og hyggelige caféer.
Relax Freedom er bygget ind i de bløde klipper i direkte forlængelse af stranden, og de rustikke bungalows er omsluttet af den kuperede og grønne natur. Der er god afstand mellem værelserne, og I har altså en dejlig oase midt i feriedrømmen.
The Haadtien er skildpaddeøens lille perle, et suverænt boutiqueresort beliggende i en palmelund på den sydlige spids af Koh Tao og velsignet med 350 meter privat bountystrand, hvor I finder de karakteristiske storkronede strandtræer, The Haadtien, der har lagt navn til resortet.
I stor respekt for de unikke omgivelser mellem dramatiske klipper, en blå lagune og frodig regnskov er der opført 55 fantastiske villaer i naturens egne materialer med god afstand og masser af privatliv.
På stranden finder I den store swimmingpool, en hyggelig strandbar og en god restaurant.
Kort sagt er det lykkedes at skabe de bedste rammer for en strandferie i særklasse.
Uanset hvad I vælger, og om I søger romantikken eller familielivet, så er forudsætningerne til stede på Koh Tao.
Koh Tao er én af Thailands bedste dykkerdestinationer.
Koh Tao betyder skildpaddeøen og navnet giver mening, når I springer i vandet med dykkermaske og snorkel og møder de store padder, der navigerer elegant mellem korallerne.
Koh Tao har i mange år været en af de foretrukne bounty-øer i Thailand, primært på grund af det fine koralrev og mangfoldige marineliv omkring øen, men også fordi Koh Tao er en idyllisk lille ø med et utal af kokospalmer, dejlige strande og en intim stemning.
Omdrejningspunktet er havet, der altid leverer store visuelle oplevelser, uanset om man snorkler eller dykker. Det findes et stort antal dykkershops på øen, vi kan anbefale Easy Divers, hvor service og kvalitet er i top.
I forlader jeres lille paradishotel og palmeøen Koh Tao på dag 10 og sejler til sidste ø på rejsen, Koh Phangan.
Her har I de næste fem dage til at udforske øen og nyde opholdet på det sidste skønne resort, Maehaad Bay Resort, der ligger i en malerisk bugt på den nordlige del af øen. I kan også opgradere hotelvalget og bo på enten Buri Rasa Village - en af vores favoritter, og som det er svært ikke at tabe sit hjerte til - eller det 5-stjernede Santhiya Resort & Spa.
Uanset valget er omgivelserne ren bountyreklame, personalet overvældende gæstfri og servicemindede.
Koh Phangan ligger kun 30 minutters sejlads eller 15 km nord for Koh Samui og er langt mere rolig og uforstyrret end søsterøen. Had Rin på øens sydspids er dog kendt for sine fuldmånefester, hvor unge mennesker kommer langvejs fra for at feste, til solen står op. Men det er kun sydpå, at I vil opleve det livlige optrin en gang om måneden.
Resten af øen er særdeles fredelig og præget af den frodige jungle, der fortsat dækker øens midte.
Strandene er primært små laguner, der omgives af klipper, der igen tegnes af frodig grøn vegetation. En smuk ø, hvor I kan vandre, bade eller få flere farverige oplevelser iført snorkel og svømmefødder.
Efter en skøn ferie skal I forlade jeres hotel. I sejler tilbage til Koh Samui og tjekker ind i Koh Samuis internationale lufthavn, og herfra flyver I til Bangkok og videre til København.
Tag de første skridt mod drømmerejsen, og kontakt os for en uforpligtende snak om dine muligheder.
Vi kan skræddersy rejsen fra ende til anden, så den passer til dine ønsker og behov, eller du kan få tilpasset en af vores eksisterende rejseforslag – det koster ingenting, og du binder dig ikke til noget. Vi glæder os til at høre fra dig.
Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00.