Skip to main content

Rejser til Koh Phayam i Thailand

Thailand

Thailand Koh Phayam Beach

Oplev Thailand, som det var engang

Koh Phayam er til dig, der drømmer om det enkle øliv og en ferie i et tempo, hvor dagene får lov til at flyde sammen.

Den lille, grønne ø ligger ud for Ranong tæt på grænsen til Myanmar og byder på strand, jungle, gummitræer og en stemning, der leder tankerne hen på Thailand, som det var, før de store turiststrømme for alvor satte ind.

Her er ingen biler, high-end-hoteller eller travle gader – kun små veje, knallerttaxier og tid til at nyde øjeblikket. Dagene kan bruges på at bade, snorkle, gå på opdagelse i den frodige natur eller slå sig ned på en af de enkle, hyggelige strandrestauranter. Hold også øje med næsehornsfuglene, som ofte ses og høres mellem træerne.

Koh Phayams strande har hver deres stemning. Ao Khao Kwai, også kaldet Buffalo Bay, ligger på den nordlige del af øen med lavt, klart vand, lyst sand og den grønne jungle som bagtæppe.

Om aftenen tændes der kulørte lamper ved de små restauranter, og stemningen bliver afslappet og uhøjtidelig. Mod syd finder du Ao Yai, Long Beach – en lang, åben sandstrand, hvor solnedgangene er særligt smukke. Her er gode muligheder for en dukkert, snorkling og lidt mere aktivitet på vandet, når forholdene tillader det.

Koh Phayam passer perfekt til dig, der foretrækker charmerende bungalow-hoteller, lokale spisesteder og god plads på stranden frem for store resorter og masseturisme.

Vil du have flere oplevelser med på rejsen, kan du tage på bådtur til de nærliggende småøer eller snorkle og dykke ved Surin-øerne, som er kendt for deres farverige koralrev. Øen kan også fint kombineres med et ophold i Khao Lak eller på Phuket.

Derfor skal I rejse til Koh Phayam

  • Skøn og afslappende backpackerstemning
  • Uforstyrrede strande
  • Oplev det lokale liv i ro og mag
  • Stille liv på autentisk ø
Thailand Koh Phayam Beach 2 Thailand Koh Phayam Kayaker Traditional Thatched Roof Bungalows

Rejser til Koh Phayam

Fyld rejsen med oplevelser

Krydr rejsen med udflugter, og få autentiske oplevelser, du aldrig glemmer. Vi håndplukker udflugterne i tæt samarbejde med vores udvalgte samarbejdspartnere, der har indgående kendskab til destinationen.

Thailand Wat Koh Phayam Temple

Hoteller på Koh Phayam

Det siger vores gæster ...

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til torsdag 10.00-16.00 & fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

91% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,9 af 5 (2.800+ anmeldelser)