Skip to main content

Rejser til Phuket i Thailand

Thailand

thailand - phuket_strand_02

Thailand nemt og bekvemt

Badeferie, familieferie eller bare ferie!

Phuket er Thailands største ferieø, og selv om mange års udvikling som ferierejsemål har sat sine spor, så er der stadig noget at komme efter, når du rejser til Phuket.

Det turkisblå vand står i blændende skøn kontrast til de kridhvide strande, kalkstensklipper med grøn bevoksning gør øjnene godt, og de mange restauranter, gode hoteller og aktiviteter gør, at det er nemt at være gæst på Phuket.

Selv om Phuket gennem årene har været godt besøgt, er det stadig muligt at slå sig ned på et godt hotel eller resort ved en af de mindre befærdede strande, som til fulde lever op til de mere populære strande hvad vand, sand og palmer angår.

Der er heller ikke langt til hverken James Bond Island, Phi Phi-øerne og Coral Island, der alle er eminente udgangspunkter for en dag med snorkelmasken på.

Har man brug for lidt afveksling fra strandlivet, kan det anbefales at besøge rehabiliteringscentret for gibbonaber, en orkidéfarm eller et elefantreservat, hvor oplevelsen foregår på elefanternes præmisser.

Alternativt kan man drømme sig tilbage til kolonitiden i Phuket Town eller opleve Thailands jungle i den tryllebindende nationalpark, Khao Sok, der et oplagt mål for en dagsudflugt. Her er der mulighed for at sejle i kajak på den menneskeskabte Cheow Larn-sø, vandre rundt blandt dyrene i junglen og svømme i vandfald. En overvældende kontrast til Phukets til tider livlige gader og et spændende krydderi til jeres ferie.  

Glæd jer til et skønt klima, når I har allermest brug for det.

Vejret på Phuket er bedst, når det er vinter i Danmark fra november til marts. I regntiden fra juli til oktober må der forventes en del regn, bølger og uklart vand, hvis I rejser til Phuket i denne periode.

Derfor skal I rejse til Phuket

  • Dejlige hoteller på skønne strande
  • Mange muligheder for aktiviteter
  • Tæt på Similan Island-marinepark
thailand - Phuket_longtail_01 thailand - phuket_buddha_01

Rejser til Phuket

Fyld rejsen med oplevelser

Krydr rejsen med udflugter, og få autentiske oplevelser, du aldrig glemmer. Vi håndplukker udflugterne i tæt samarbejde med vores udvalgte samarbejdspartnere, der har indgående kendskab til destinationen.

thailand - phuket_mai khao beach_02

Det kan I godt være bekendt! Alt klappede og fungerede. Super hoteller, meget tilfreds med jeres organisering og valg af hoteller og guider. Flot flot!

Lars, Luxembourg
4.6   (2.541 anmeldelser)
Læs hvad andre gæster siger

Hoteller på Phuket

Det siger vores gæster ...

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

91% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,9 af 5 (2.200+ anmeldelser)