thailand - koh tao_strand_01

Rejser til Koh Tao

Rejser • vejret • hoteller

4,6 (1116 Anmeldelser)

Koh Tao

Drømmen om sandkorn - og meget mere!

Selv om Thailand bugner med formidable strandmotiver og snorkeloaser, så er der alligevel ét sted, der er særligt eftertragtet. Et sted, der tager kampen op med strandene, som man forestiller sig kun findes på Maldiverne og Seychellerne. Det sted er øen Koh Tao, der ligger et par timers sejlads fra naboøerne Koh Samui og Koh Phangan – en treenighed af skønne øer, der i øvrigt let kan kombineres på samme rejse. Man kan også komme til Koh Tao direkte fra fastlandet, hvis man vil træde ind i strandkulissen fra fantasiens verden.

Da Koh Tao ligger lidt længere væk end de to naboøer, er her naturligt lidt færre mennesker, og det er gerne et andet klientel, der vælger at besøge øen. Her er masser af lettere, små vandreture på menuen, hvis ikke fødderne sidder fast i de lækre sandstrande. Begiv jer ud i den skønne natur og bliv væk med vilje. Øen er på størrelse med Anholt, så helt væk bliver I heldigvis ikke.

Det er oplagt at vende blikket mod havets dybder, når man bor på Koh Tao, for det er noget af et fortryllende liv, der udspiller sig under de lette bølger. For garvede dykkere er det muligt at dykke med hvalhajer eller ned til underjordiske grotter, mens de knap så garvede kan begynde dykkerkarrieren i de bedste forhold. Man kan man besøge øgruppen Nang Yuan på dagsture, hvor snorkling kan kombineres med en vandretur til et udsigtspunkt med et smukt kig over området.

Der er stor forskel på, om I bor på hotel på den travle vestkyst, hvor bådende kommer ind, og hvor Maehaad- og Sairee-strandende er, eller på den mere stille øst- og sydøstlige kyst. Her findes smukke bugter og de fineste sandstrande, og her kan I finde et helt stille sted, uden barer og kun få restauranter.

Vejret på Koh Tao egner sig perfekt til solskinsferie fra januar til september – i modsætning til mange andre thailandske destinationer. Netop derfor er Koh Tao en særligt populær destination i juli og august. I oktober og november regner det en del, hvorfor det ikke anbefales at rejse til Koh Tao i denne periode.

Koh Tao er altså det perfekte udgangspunkt for jer, der gerne vil have lidt af det hele på jeres ferie. Det er øen til jer, der ønsker en afslappende strandferie med plads til store oplevelser i den smukke natur – over og under vandet.

 

thailand - thailand_land Koh Tao
Det siger vores gæster ...
;

Hoteller på Koh Tao


Sensi Paradise Beach Resort ★★★

Sensi Paradise Beach Resort ligger perfekt på den vestlige side af Koh Tao, i den rolige ende af øens længste strand, Mae Haad Beach, og dermed i gåafstand til et godt udvalg af restauranter og hyggelige caféer samt et væld af dykkershops. Nabostranden mod syd har et af øens fineste koralrev lige ud fra kysten.

Sensi Paradise Beach Resort ligger direkte ned til en lille strand og en meget stor og skønt kuperet have omslutter de rustikke bungalows, der ligger med god afstand mellem hinanden.

Som en oase midt i haven ligger de to store swimmingpools og lokker med en afsvalende dukkert, hvis man trænger til en pause fra den hvide sandstrand og koralrevet.

Superior- og Deluxe Bungalows er ca. 50 m2 inklusive en stor terrasse. De rustikke bungalows er enkelt indrettet og naturligvis udstyret med aircondition, et dejligt badeværelse, minibar samt kaffe-/tefaciliteter.

Der er mere end 65 bungalows, individuelt indrettede med forskellige temaer og designs, flere har direkte havudsigt og de store familieværelser giver mulighed for at samle hele familien under et tag.  

Sensi Paradise har to restauranter, en på stranden med udsigt over bugten (kun frokost og middag) og en ved receptionen, hvor morgenmaden serveres, også med smuk udsigt. Efter vores overbevisning er Sensi Paradise et af øens bedste hoteller til prisen. 

85 værelser
0 m Strand
2 km By
Pool
Bar
Restaurant
Aircondition
TV
Wifi

The Haadtien Beach Resort ★★★★

The Haadtien Beach Resort er skildpaddeøens lille perle, et dejligt boutique resort beliggende i Shark Bay i en palmelund på den sydvestlige spids af Koh Tao. Resortet er velsignet med 350 meter privat bounty strand, hvor I finder de karakteristiske storkronede strandtræer "Haad Tien", der har lagt navn til resortet.

I stor respekt for de unikke omgivelser mellem dramatiske klipper, en blå lagune og frodig regnskov er der opført 55 fantastiske villaer i naturens egne materialer med god afstand og masser af privatliv. De syv forskellige villaer er smagfuldt indrettet i lyse materialer, god lyssætning og designermøbler, som gør, at I straks vil føle jer hjemme.

På stranden finder I den store swimmingpool, en hyggelig strandbar og en god restaurant. Kort sagt er det lykkes for den lokale thaifamilie at skabe de bedste rammer for en strandferie i særklasse. Uanset om det er romantikken eller familielivet, der skal plejes, så er forudsætningerne til stede på The Haadtien Beach Resort.

55 værelser
0 m Strand
5 km By
Pool
Bar
Restaurant
Aircondition
TV
Balkon / Terrasse
Wifi

The Relax Freedom Beach Resort ★★★

Feriestemningen er sikret på dette skønne resort på den sydlige del af Koh Tao. Resortet er nyrenoveret med seneste modernisering i 2021 og kan prale af to skønne sandstrande, Taatoh Beach og Freedom Beach, hvor især sidstnævnte er en af øens bedste strande. Her bor I helt ned til kystens herligheder i hyggelige bungalower, der alle har havudsigt og balkon, så I altid er tæt knyttet til de idylliske omgivelser.

Bungalowerne, hvoraf flere er familievenlige, er strøet ud mellem grøn natur og bløde klipper ved kysten, og herfra har I altså ikke langt til det badeindbydende vand. Her er underjordiske grotter, fisk og koraller at svømme blandt på snorkeleventyr, og der er heller ikke langt til Shark Bay, hvor I kan svømme med de harmløse, sorttippede revhajer. På resortet kan I spise måltiderne i en af de to restauranter, og I har almindelige fornødenheder som aircondition, gratis wifi og eget bad og toilet.

45 værelser
100 m Strand
Bar
Restaurant
Aircondition
Balkon / Terrasse
Wifi
Eget bad og toilet
24-timer reception

Rejser til Koh Tao

Siambugten syd

Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
Temperatur
Nedbør i mm.
Dagtemperatur
28° C
30° C
32° C
33° C
32° C
31° C
31° C
30° C
30° C
29° C
28° C
27° C
Nedbør i mm.
48 mm
10 mm
18 mm
53 mm
170 mm
132 mm
146 mm
141 mm
182 mm
248 mm
489 mm
139 mm

Billeder fra Koh Tao

like.svg

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

happy.svg

90% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

trust

"Fremragende" 4,8 af 5 (1.663 anmeldelser)