USA's historie

Før 1492: Ca. for 30.000 år siden sætter de første oprindelige amerikanere (native Americans) deres fødder på det nordamerikanske kontinent.

1492: Christopher Columbus opdager Amerika. Han troede først, han var kommet til Indien, og derfor opkaldte man de indfødte "indianere".

1600-tallet: Fra slutningen af 1600-tallet begyndte indvandringen fra især Frankrig, Sverige, Holland, Spanien og Storbritannien. Tusindvis af europæere forlod deres hjemlande for at undslippe forfølgelse, både politisk og religiøst. De bosatte sig i kolonier med drømmen om at skabe et bedre liv.

1775: Den 10. maj 1775 samledes The Continental Congress i Philadelphia, Pennsylvania, og stemte på vegne af 13 kolonier for at gå i krig mod koloniherren fra Storbritannien. Oberst George Washington fra Virginia blev d. 15. juni udpeget som øverstbefalende for koloniernes hær. Selvom flere medlemmer fra The Continental Congress forsøgte at forhandle med Storbritanniens Kong George III, bekendtgjorde Kongen d. 23. august, at kolonierne ansås for at være i oprør.

1776: Den 4. juli 1776 (Independence Day) blev USA's uafhængighedserklæring skrevet. Thomas Jefferson skrev det meste af den. The Continental Congress, en forsamling af landets rigeste og mest magtfulde mænd med George Washington i spidsen som den allerrigeste, repræsenterede de 13 engelske kolonier (løsrivelsesstater).

Uafhængighedserklæringen og landets senere forfatning blev skrevet på et kompromis mellem de nordlige og sydlige stater. Hvor de nordlige stater ville have uhindret handelsmuligheder, ville de sydlige stater bibeholde slaveriet. Men dokumentet erklærede også, at en ny nation var født og at alle mennesker var født lige med naturlige, uantastelige rettigheder. Kimen til det amerikanske to-parti-system blev også lagt her med en grundlæggende debat om magtbalancen mellem de enkelte delstater og den føderale stat.

1776 - 1781: Den amerikanske uafhængighedskrig rasede, og George Washingtons hær led første store nederlag til englænderne. Men i 1781 lykkedes det amerikanerne sammen med franskmændene at overvinde den engelske hær. England anerkendte dog først USA i 1783.

1789 - 1797: 30. april 1789 blev George Washington valgt som USA's første præsident. Han sad indtil d. 4. marts 1797, og udfærdigede i sin tid 10 tilføjelser til forfatningen, som først og fremmest handler om individuelle rettigheder, men også delstaternes rettigheder. George Washington døde den 14. dec. 1799.

1800-tallet:Europæiske tilflyttere (nybyggere) strømmer til USA. Nye stater opstår og menneskene flytter længere og længere vestpå, og de oprindelige amerikanere (indianere) drives væk fra deres territorier, og bliver genhuset i lukkede reservater ofte med store tab af menneskeliv undervejs.

1808: Det bliver forbudt at indføre slaver til USA.

1849: Der bliver fundet guld i Californien, hvilket bliver startskuddet til "The Gold Rush" (Guldfeberen).

1861 - 1865: Borgerkrigen mellem Nordstaterne og Sydstaterne bryder ud. Krigen handler blandt andet om retten til at have slaver, og hvorvidt nye delstater skal være slavestater. 11 sydstater melder sig ud af unionen, da Abraham Lincoln bliver valgt som præsident i 1860. Han repræsenterer et nyetableret parti, republikanerne, som arbejder aktivt for at inddæmme slaveriet. I 1863 udsteder Præsident Abraham Lincoln et dekret, der gør slaver frie i nordstaterne. Sydstaterne klarer sig indledningsvist godt i krigen, men på grund af manglende resourcer, færre antal soldater og en række afgørende militærkampagner må de til sidst overgive sig i 1865, hvorefter krigen slutter. Det menes, at cirka 600.000 mænd bliver slået ihjel under denne borgerkrig og hundredtusindvis af mænd såres og mister lemmer pga. dårlige forhold i felthospitalerne.

1868: Ny lov giver sorte amerikanere fuldt statsborgerskab.

1870: Sorte amerikanske mænd får stemmeret.

1896: Den amerikanske Højesteret fastslår, at raceadskillelse ikke er ulovligt i henhold til forfatningen. Det bliver i Sydstaterne starten på en opdeling af sorte og hvide, f.eks. i busser, skoler og restauranter.

1920: Kvinder får stemmeret i USA.

1963: Martin Luther King Jr. fængsles ved en borgerrettighedsdemonstration i byen Birmingham, Alabama. Samme år holder han sin berømte tale "I have a dream" ved en større demonstration i Washington D.C.

1963: 22. nov. 1963 bliver John F. Kennedy skudt kl. 12:30 på Elm Street i Dallas, Texas.

1969: Neil Armstrong lander som den første mand på månen og siger "Et lille skridt for mennesket, et stort spring for menneskeheden".

2001: 11. sep. 2001 rammes USA af et terrorangreb. To passagerfly flyver ind i Twin Towers, så de begge kollapser. Et tredje fly flyver ind i Pentagon-bygningen, mens et fjerde kapret fly styrter ned på en mark, da passagerne ombord forsøger at genvinde kontrollen. Terrornetværket "Al-Qaeda" står bag, og det fører til en amerikansk-ledet invasion af Afghanistan, hvor det lokale Taleban-styre huser "Al-Qaeda".

2003: USA invaderer sammen med en række andre lande Irak med begrundelsen, at styret i landet besidder masseødelæggelsesvåben og dermed udgør en overhængende fare for USA og resten af verdenssamfundet. Det viser sig ikke at passe.

2008: 4. nov. 2008 vælges Barack Obama fra Demokraterne som USA's første sorte præsident.

2016: 8. nov. 2016 byder på en gedigen overraskelse, da den republikanske forretningsmand og reality-tv-stjerne Donald J. Trump vinder præsidentvalget foran demokraten Hillary Clinton. Trump indsættes herefter den 20. januar 2017 som USA 45. præsident.

2024: Donald Trump taber i 2020 første omgang sit genvalg til USA's 46. præsident, Joseph Biden. Men i 2024 genvinder Trump præsidentembedet over Bidens vicepræsident Kamala Harris, demokraternes præsidentkandidat. Som 78-årig er Trump den ældste præsident til nogensinde til at blive taget i ed som præsident - skarpt forfulgt med et par måneder af sin forgænger Joseph Biden.