Skip to main content

Spring Mooc – badning og kajak i Phong Nha

Mooc Spring 1136598131 Kajak Phong Nha 2745984829

Naturoplevelse i et af Vietnams smukkeste nationalparker

Spring Mooc er et lille, fredeligt åndehul i Phong Nha – Ke Bang National Park, hvor I kan sænke tempoet og nyde naturen i et helt særligt landskab af kalkstensklipper og frodig jungle.

Navnet “Mooc” betyder på lokal dialekt “at stige op”, og det giver god mening her, hvor kilden tilsyneladende bryder frem nedefra ved foden af en karstklippe.

Det underjordiske vand er med til at skabe åens karakteristiske, krystalklare smaragdgrønne farve, og vandet er forfriskende køligt året rundt med en temperatur på ca. 18–20°C.

Skift til badetøj og tag en dukkert ved kildens udspring, læn jer tilbage i de rolige omgivelser eller tag på en kajaktur langs den stille strøm.

Undervejs er der også mulighed for at lege i vandet og hoppe i fra forskellige højder, hvis I har lyst til lidt ekstra aktivitet.

Udflugten er en skøn naturoplevelse, hvor I selv vælger, om den skal være afslappet og rolig, eller mere aktiv med kajak og vandleg – alt sammen i en af Vietnams smukkeste nationalparker.

Udflugtspris
Pris pr. person kr. 99.999
Pris pr. barn under 12 år kr. 99.999

Fakta om udflugten

  • Privat udflugt
  • Inkl. frokost
  • Engelsktalende guide
  • Transport inkluderet
  • Afhentning på hotel
  • Halvdagsudflugt
Vietnam

Vi følte os trygge og guidet hele vejen, og de to guider vi havde Dave i nord og “T” i syd, var fantastiske mennesker, der gav os historie, viden, grin og så meget mere. Vietnam er et smukt land og vi fik set alt fra land, strand, by, bjerge og søer. Vi rejser helt sikkert med jer igen.

Suzette B. Dam
4.8
Læs hvad tidligere gæster siger

Rejser, hvor udflugten er mulig

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-16.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

91% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,9 af 5 (2.700+ anmeldelser)