Essensen af Vietnam Vietnam Individuel rejse
Vietnams must-sees! Oplev Halongbugten, historien og charmerende Hoi An. Gode hoteller - mange udflugtsmuligheder.
Tilbring nogle spændende dage i hjertet af Mekongdeltaet.
I bliver hentet på hotellet i Ho Chi Minh City om morgenen og sætter kurs mod Trung Nghia-landsbyen i hjertet af Mekongdeltaet, hvor I skal tilbringe et par dage omgivet af Vietnams mest frugtbare natur.
Undervejs på turen holder I pause i to landsbyer, hvor I skal besøge en pagode og en producent af kokosslik, inden I fortsætter det sidste stykke til Coco Riverside Lodge.
Efter I er tjekket ind, spiser I frokost og slapper lidt af, inden I om eftermiddagen skal ud på en cykeltur gennem den grønne idyl til omkringliggende landsbyer, hvor det emmer af lokalt liv.
I cykler forbi rismarker, sivmarker og frugtlunde i et roligt tempo og nyder den beroligende kontrast til storbyens liv og leben.
Tilbage på lodgen får I lov til at være med på sidelinjen, når aftensmaden skal tilberedes – og er I friske på det, får I også lov til at hjælpe til, inden I selv sætter jer til bords og nyder måltidet.
Efter aftensmaden skal I besøge lodgens nabo, en lokal pensioneret landmand, der bidrager med et par hyggelige fortællinger om livet i landsbyen.
Dagen starter med en sejltur til et lokalt marked og en kokosfabrik, hvor I får nogle glimt af det ærkelokale hverdagsliv i Mekongdeltaet. Herefter tager I tilbage til lodgen, hvor I spiser morgenmad og får en introduktion til det lokale håndværk i forskellige afskygninger.
I har lidt tid til at slappe af, gå en tur og nyde naturen, inden I vinker farvel til jeres værter og kører tilbage til Ho Chi Minh City.
Pris pr. person ved 2 personer | kr. 2.275 |
---|---|
Pris pr. person ved 1 person | kr. 4.195 |
Pris pr. barn under 12 år | kr. 1.930 |
Alt svarede til forventningerne - og så kan man vist ikke forlange mere vel? Og vi vil klart anbefale Stjernegaard Rejser til andre.
Jette, Skælskør
Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00.