Har du let til søsyge, giver det mest mening at vælge en rejseform med fast grund under fødderne.
Men det bør ikke være søsygen alene, der er afgørende. Indlogerer du dig på et hotel på en af de større øer, får du mulighed for at udforske mere af øen, end et par timers ekskursion tillader, og du får i høj grad mulighed for at tilpasse oplevelserne efter dit hoved, fx med en hel dag på stranden, hvis det er lige netop det, du har behov for mellem naturoplevelserne.
Vælger du at opleve Galápagos på øhop, kommer du til at bo på nogle af de større øer, som Santa Cruz og Isabela Island. Det giver muligheder for mange timer i naturen, fx en vandretur til Sierra Negra-vulkanen på Isabela Island, hvis krater måler intet mindre end 9,5 kilometer i diameter og efterlader sig et særpræget, måneagtigt landskab. Eller en ekskursion gennem Santa Cruz’ fantastiske natur, der både byder på grotter, kløfter, vandløb, grønne skove og vulkanske landskaber.
Vil du se lidt mere og opleve nogle af de små, ubeboede øer, er det ingen sag at hoppe på en snorkeltur til Bartolomé, tage på tur til North Seymour, der er formet af underjordiske vulkanudbrud, eller på ekskursion til Santa Fe, der bl.a. er kendt for sin endemiske landleguan og smukke, hvide strande.
Bor du på Santa Cruz eller Isabela Island kommer dutættere på det lokale liv, og får chancen for at opleve destinationen ’by night’.
Oplev øhop i Galápagos, samt Ecuador og Amazonjunglen