Seychellerne er ikke bare en kulisse af skønhed drysset med bekvemme, luksuriøse resorts.
Øerne gemmer på en ægthed, en charme og et lokalliv, der gør, at her er næsten hjemligt, og mens resortsene er få, nyder de små, afslappede pensionater stor popularitet. Sproget, smagene og menneskerne udgør et herligt miks, og det kan mærkes, at du befinder dig lige netop her – og ikke på en hvilken som helst anden paradisisk ø.
Der går ikke mange minutter fra du er landet, til mentaliteten rammer dig. Det er de lokale, der sætter tempoet, og det kan til tider være imponerende langsomt.
Nærmest meditativt sindsberoligende.
Alligevel er kulturen og mentaliteten ikke ensidig, og du vil hurtigt ane referencer til den franske katolicisme, hinduismen, islam, afrikanske stammekulturer og alt derimellem – i overraskende vellykket harmoni.