Skip to main content

4 dage/3 nætter i Pantanal

brasilien - pantanal_vaadland_solnedgang_01 brasilien - pantanal_dyr_alligator_01

Gå på opdagelse i Pantanal, et af verdens største vådområder

Kom med på en flere dages udflugt til Pantanal i det nordvestlige Brasilien - et stort marsklignede område med et meget rigt og varieret dyreliv.

Det store vådområde dækker i alt ca. 210.000 kvadratkilometer, som er fordelt mellem Brasilien, Bolivia og Paraguay, og på denne udflugt rejser I til den brasilianske del af Pantanal. Pantanal er hjemsted for omkring 700 fuglearter, 100 arter af pattedyr og 170 reptilarter.

Området er verdens største flodslette og udråbt til UNESCO verdensarv. I Pantanal skal I bo på Araras Eco Lodge, som er en hyggelig lodge med en hjemlig atmosfære, som ligger midt i skønne omgivelser. Der er helpension under opholdet på lodgen.

DAG 1
Ankomst til Pantanal, Araras Eco Lodge

I begynder dagen med at køre til lufthavnen i Rio de Janeiro, hvorfra I flyver til Cuiaba-lufthavnen, hvor lodgens personale venter på at køre jer det sidste stykke til lodgen.

Første del af køreturen er på almindelig landevej, indtil I når ud til den såkaldte Transpantaneira, en grusvej der er hævet over området og slynger sig i alt 145 km gennem vådområdet hen over 127 træbroer. Turen ud til lodgen herfra er 32 km lang og fungerer som en safari med indlagte stop undervejs.

I ankommer til lodgen sidst på eftermiddagen og tjekker ind på jeres værelser. Hvis der er tid til det, går I en tur op i det 12 meter høje udsigtstårn for at nyde solnedgangen over det smukke landskab. Måske deltager I efter middagen (inkluderet) også i en kort gåtur under stjernehimlen. 

DAG 2
Pantanal, ridetur og vandring i naturen

I vågner op til fuglefløjt og et fuldt udflugtsprogram og som det første kan I nyde en god morgenmad i resortets restaurant. Om formiddagen skal I sammen med en guide opleve vådområdet fra hesteryg. Guiden fører an, når I lunter ud i græsningsarealer og på flodsletter, og I holder naturligvis et vågent øje med flora og fauna undervejs.

I er tilbage på lodgen ved frokosttid for at spise. Lodgens køkken er baseret på de lokale råvarer, både kød- og fiskeretter, ledsaget af økologiske salater og sæsonens friske frugter.

Efter frokost skal I med guiden på let vandring i et andet område af reservatet, og undervejs sætter guiden jer ind i det omfattende økosystem, som I bor midt i. Aftensmaden indtages sammen med lodgens andre gæster i den hyggelige restaurant, og når I er færdige med at spise, holder lodgen som regel forskellige foredrag om områdets dyreliv og den næste dags udflugter.

DAG 3
Pantanal, sejltur på floden og fotosafari

Efter morgenmaden skal I opleve det store UNESCO-beskyttede område fra en ny vinkel. I tager plads i en motoriseret kano og sejler ud på Clarinhofloden for at udforske flodbredden, mangroverne og skoven.

Hvis I er heldige, møder I en flok oddere, der fisker og leger i vandet og lærer de små i flokken at begå sig. Er I rigtigt heldige, ser I måske en jaguar, der dovner på flodbredden, eller en cayman, der åbner gabet for at slippe af med noget af varmen.

Guiden smider også en fiskesnøre i vandet for at se, om der skulle være nogle piratfisk i nærheden. De er kendt for at være temmelig glubske og for at snuppe maddingen af krogen, inden den rammer vandoverfladen. Måske fanger I den lokale lambaris-fisk, som smager fortrinligt, når den smides på grillen sammen med noget barbecuesauce.

Der er masser af muligheder for at få gode billeder i kameraet af flora og fauna under dagens udflugt. Efter nogle timer lægger I til ved en lejrplads i området, hvor der tilberedes en dejlig picnicfrokost af dagens fangst og medbragte råvarer, mens I slapper af i solen. Hen på eftermiddagen er I tilbage på lodgen og aftensmaden nydes senere.

DAG 4
Solopgang over Pantanal og hjemrejse

Før solen står op, bliver I vækket for at tage på en morgenvandretur, hvor I nyder solopgangen og lytter til fuglene, der forlader deres reder for dagen.

Efterhånden som solens stråler maler landskabet i nye skarpe farver, går I tilbage til restauranten for at indtage en tidlig morgenmad. Derefter går turen tilbage til lufthavnen i Cuiaba, hvorfra I flyver videre.

Bemærk venligst følgende

  • Prisen er en fra-pris og forudsætter, at der er pladser på de indberegnede indenrigsfly og oversøiske fly samt på værelsestyperne på Araras Eco Lodge. Bemærk dog at forlængelser oftest først kan bekræftes 11 måneder før afrejse, da de internationale flyvninger ikke er tilgængelige før.

  • Dagsprogrammet på lodgen er vejrafhængig. Lodgen kan vælge at ændre eller tilpasse programmet.

  • * Ang. transport mellem Cuiaba Lufthavn og Araras Eco Lodge:
    Der er to faste afgangstider fra Cuiaba Lufthavn til Araras Eco Lodge, som er kl. 13:20 og kl. 17:00, så alt afhængig af jeres ankomsttidspunkt i Cuiaba, kan der være noget ventetid, inden personalet fra lodgen møder jer i ankomsthallen, til der er afgang mod lodgen.
    Ønsker man ikke at vente på den fastlagte transport, kan der bestilles en privat transport fra Cuiaba Lufthavn til Araras Eco Lodge, der er tilpasset jeres flyankomst, dette koster ca. kr. 1.100 for op til to personer).

  • På hjemrejsen: Der er to afgangstider fra Araras Eco Lodge til Cuiaba lufthavn, som er kl. 07.30 eller kl. 12.30, og der kan derfor være ventetid i Cuiaba lufthavn afhængigt af, hvornår jeres fly afgår fra Cuiaba.

Fakta om udflugten

  • Privat udflugt
  • Spansk- og engelsktalende guide
  • Inkl. helpension
  • Velegnet for børn og voksne
  • Afhentning på hotel
  • Transport inkluderet
  • Kræver almindelig god fysik
  • Varighed: 4 dage/3 nætter
  • Inkl. transport fra Rio de Janeiro hotel til Rio de Janeiro lufthavn
  • Inkl. flyrejse Rio de Janeiro - Cuiaba - Sao Paulo (evt. med flyskifte)
  • Inkl. transport fra Cuiaba Lufthavn til Araras Eco Lodge tur/retur
  • Inkl. 3 nætter på Araras Eco Lodge inkl. udflugter og helpension
  • Inkl. miljøafgift til Araras Eco Lodge

Iguazu-vandfaldene med fantastisk natur, både faldene og dyrelivet gjorde indtryk. Sukkertoppen i Rio. En stor oplevelse at se byen fra toppen og nyde en drink, mens man nyder udsigten.

Tom, Dragør
4.8   (75 anmeldelser)
Læs hvad tidligere gæster siger

Rejser, hvor udflugten er mulig

brasilien - amazonas_befolkning_04

Brasiliens højdepunkter Brasilien Individuel rejse

Oplev Salvador, bo på en lodge i Amazonjunglen og se Iguazúvandfaldene, Búzios og Rio. Det bedste af Brasilien!

Foz do Iguaçu (3 nætter) Salvador (3) Amazonjunglen (3) Rio de Janeiro (3) Búzios (3)
Madryn Southern Right Whales GT1179852547

Metropoler og mægtig natur Argentina og Brasilien Individuel rejse

Bliv omfavnet af skøn natur med Argentinas svar på Galapagos ved Puerto Madryn, det enorme vådområde Esteros del iberá, de vidunderlige Iguazúvandfald og Rio de Janeiros livlige Copacabana-strand.

Buenos Aires (3 nætter) Puerto Madryn (3) Esteros del Iberá (3) Puerto Iguaçú (3) Rio de Janeiro (3)
brasilien - brasilien_befolkning_11

Vandfald og verdens vidundere Peru, Argentina og Brasilien Individuel rejse

Oplev inkaernes Peru, Buenos Aires, Iguazúvandfaldene og strand og sambarytmer i Rio. 

Lima (2 nætter) Cusco (2) Den Hellige Dal (1) Machu Picchu Pueblo (1) Cusco (1) Buenos Aires. Argentina (3) Puerto Iguazú (2) Rio de Janeiro (3)

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

91% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,9 af 5 (2.400+ anmeldelser)