Ilulissat_hiking trail_01

Rejser til Ilulissat i Grønland

4,7 (25 Anmeldelser)

Ilulissat

Bragende, dynamisk UNESCO-verdensarv

Ilulissat er uden tvivl et af Grønlands mest eftertragtede rejsemål. Ikke mindst den UNESCO-udnævnte isfjord med de gigantiske isfjelde lokker naturentusiaster til byen, der med sine 4600 indbyggere og næsten ligeså mange slædehunde er Grønlands tredjestørste. Ilulissat ligger nord for Polarcirklen, hvor solen aldrig går ned om sommeren, og på en rejse til Ilulissat kan du derfor opleve midnatssol om sommeren og nordlys om vinteren. Byen er desuden hjemsted for 3000-4000 slædehunde, som er med til at give byen et helt særligt præg.

Mere end 48 km3 is fra isbræen strømmer årligt ud i isfjorden. Flere af disse blokke flyder som enorme isfjelde, der ofte når en størrelse af flere hundrede meter på hver led. Som de flyder mod isfjordens munding, strander iskæmperne, og du kan her blive vidne til et smukt landskab, der er i konstant forandring, da isen er en levende størrelse. Isfjorden, der har været på UNESCOs verdensarvsliste siden 2004, kan opleves på en sejltur eller på en helikoptertur, hvor du bliver fløjet ind til steder, der ellers er helt ufremkommelige.

Foruden den berømte isfjord, bør EQI-gletsjeren også stå højt på ”to do”-listen. Her kan du opleve kæmpe isblokke, der brager ned i vandet. En dramatisk oplevelse, der kombineres med en sejltur, hvor du blandt andet kan være heldig at spotte hvaler.

Sidst men ikke mindst, er det værd at glide henover isen på hundeslæde eller på snescooter, hvis du besøger Ilulissat i vinterperioden. Tag en guidet tur og mærk suget i maven!

Ilulissat har et klima, der er koldt året rundt men med plusgrader i de tre sommermåneder, hvor vandring omkring byen er populært. Placeringen nord for Polarcirklen gør, at temperaturen her falder kraftigt i vintermånederne, hvor nætterne sagtens kan byde på temperaturer omkring minus 30 grader.

groenland_landing Ilulissat
Det siger vores gæster ...
;

Hoteller i Ilulissat


Hotel Arctic ★★★★

Grønlands fineste hotel beliggende på kanten af UNESCO Ilulissat Isfjord. Her nyder I livet med god mad, rolige stunder og synet af isen, der flyder forbi uden for vinduet. 

Hotellet byder på byens bedste restaurant, Restaurant Ulo, en bar samt et fitnesscenter. Hertil en terrasse, hvorfra I kan nyde udsigten og slappe af efter en begivenhedsrig dag blandt isfjelde og flydende blokke af is. 

Værelserne er rummelige og moderne indrettet med alle almindelige bekvemmeligheder, herunder tv og ikke mindst en flot udsigt.

Der er wifi på hotellet - helt og aldeles gratis!

76 værelser
1600 By
Bar
Restaurant
Sikkerhedsboks
TV
Wifi
Kaffe- og tefaciliteter
Fitnesscenter

Hotel Hvide Falk ★★★

Hotel Hvide Falk er et pænt og enkelt hotel, der har fået lavet en gennemgribende renovering gennem det sidste års tid, så det nu fremtræder meget indbydende. Det ligger i centrum af Ilulissat og har en fantastisk udsigt over den UNESCO-beskyttede Diskobugts isbjerge i Isfjorden, og der er heller ikke langt at spadsere, hvis du ønsker at shoppe eller sætte dig ind på en restaurant eller café i byens midte. Hotellet har sin egen restaurant, der disker op med forskellige grønlandske specialiteter som f.eks. moskusokse, rensdyr, laks og ørred, og den har desuden også et frokostkort med enkle retter.

Her er også en bar/lounge, hvor man kan nyde en kop kaffe eller en drink, imens man betragter det spektakulære scenarie lige udenfor panoramavinduerne. Værelserne er pæne og enkelt indrettet med kaffe/te-faciliteter, tv og gratis wi-fi, og værelserne på øverste etage har udgang til en balkon, der går hele vejen rundt om bygningen, hvorfra man kan nyde udsigten over isfjorden. Om sommeren er det nemt og praktisk at komme på udflugter ud i fjorden, idet hotellet har sin egen pontonbro, hvorfra der sejler turbåde.

Får du lyst til at shoppe lidt souvenirs, så er her også en forretning i tilknytning til hotellet, hvor du blandt andet  kan købe arktisk kvalitetstøj og smukt grønlandsk kunsthåndværk, der er lavet af mænd og kvinder fra Ilulissat.

 

41 værelser
0 By
Bar
Restaurant
TV
Wifi
Kaffe- og tefaciliteter
Eget bad og toilet

Hotel Icefiord ★★★★

Hotel Icefiord byder på en af Ilulissats absolut bedste beliggenheder lige på kanten af fjorden. Her har I mulighed for at opleve Diskobugtens smukke natur med hvaler og flydende isblokke på tæt hold fra første parket på et moderne hotel.

Efter dagens oplevelser, kan I nyde en drink på hotellets store terrasse, inden I måske vælger at spise middag på hotellet. Hotellets restaurant specialiserer sig i friskfangede fisk, og I kan altid regne med, der er noget helt særligt på tallerkenen.

Værelserne er moderne indrettet med alle almindelige bekvemmeligheder, herunder tv. Wifi er desuden tilgængeligt og gratis på hele hotellet.

33 værelser
1200 By
Bar
Restaurant
Sikkerhedsboks
TV
Wifi
Kaffe- og tefaciliteter

Hotel Ilulissat ★★★+

Hotel Ilulissat ligger i hjertet af Ilulissat i gåafstand til museer, kirker og hyggelige caféer. Her bor I på pæne, moderne værelser med en forrygende udsigt over byen og den UNESCO-beskyttede isfjord, hvor isbjergene glider hvileløst rundt. Vi benytter os mest af superior-værelserne, hvor I overnatter i store dobbeltsenge og har adgang til alle almindelige fornødenheder som eget bad og toilet, gratis wi-fi og TV, og her har I også mulighed for at lave kaffe eller te. Der er også familieværelser, hvor der hænger to ekstra senge på vægen, der kan slås ud som køjesenge. 

Hotellet har fitnesscenter, egen bar og hyggelige loungeområder, og i restauranten øverst oppe i den høje bygning kan I nyde udsigten, mens I går ombord i menuen. Her kan man købe treretters middag, hvor der serveres fiskespecialiteter til forret, kalve- eller oksemørbrad til hovedret, og til dessert kan man prøve en traditionel rødgrød med fløde eller en autentisk grønlandsk isdessert.  

78 værelser
0 m By
Bar
Restaurant
Aircondition
Sikkerhedsboks
TV
Wifi
Kaffe- og tefaciliteter
Fitnesscenter
Eget bad og toilet
Hårtørrer
24-timer reception

Hotel SØMA Ilulissat ★★

Hotel SØMA Ilulissat er beliggende ved indfaldsvejen fra Ilulissat lufthavn kun 10 minutters gang fra centrum af Ilulissat.

Hotellet er en del af Sømandshjemmene og her hersker også en rolig og uformel stemning. Indretningen er lys, enkel og nordisk og alle værelser er komfortable og byder på tv, gratis wifi, trinette-køkken og adgang til altan.

22 værelser
1400 By
TV
Balkon / Terrasse
Wifi
Eget køkken

Glacier Lodge Eqi

På Glacier Lodge Eqi får I mulighed for at opleve Eqigletsjeren fra flere sider. Her indkvarteres I i naturskønne omgivelser, ca. 100 meter over havets overflade med en skøn udsigt til isblokkene, der flyder rundt i fjorden.

I har valget mellem fire indkvateringsmuligheder: comforthytte, standardhytte, budgethytte og vildmarkstelt. Mens comforthytter og standardhytter har plads til fire personer, er der plads til to i budgethytten og vildmarksteltet. Comforthytterne har udsigt til gletsjeren og fjorden fra et syv meter bredt vindue. Hertil har de både varmt rindende vand, toilet og gulvvarme. Standardhytterne byder også på en smuk udsigt, dog lidt mere spartansk indrettet end comforthytterne, hvilket bl.a. betyder, at du skal dele toilet og bad med de øvrige gæster, hvilket også gælder for budgethytter og vildmarkstelte. Sidstnævnte kategori er for jer, der vil være lidt tættere på naturen, høre lyden af fuglekvidder og tordenbrag, uden at gå på kompromis med gode senge.

Under opholdet er der helpension i Café Victor. Al energi, der anvendes på stedet, kommer fra solceller, der laver elektricitet og vakuumrør til varmt vand. Et bæredygtigt koncept med fokus på co2-besparelser og bæredygtighed.

15 værelser
Restaurant
Wifi

Iglo Lodge

Glæd dig til dit livs overnatning! På Iglo Lodge indkvarteres I i vaskeægte igloer skabt af isblokke. Iglo Lodge ligger en times kørsel med snescooter fra Ilulissat - midt i en storslået natur og uden ret meget andet.

De seks igloer, der udgør lodgens "værelser" er komplet indrettet med lammeskind, varme vintersoveposer og stearinlys, der skaber lys og varme i igloen. Det gode underlag kombineret med de varme vintersoveposer og igloens eminente evne til at isolere gør det muligt at sove i denne traditionelle bolig, som inuitterne har brugt i årtusinder. Selv når det er minus 30 grader udenfor. 

Måltiderne indtages i lodgens hyggelige, opvarmede bjælkehytte, hvor I også finder toiletfaciliteter. 

Iglo Lodge har åbent i vintermånederne, hvor I kan glæde jer til at opleve nordlys lige uden for jeres iglo.

6 værelser
Restaurant

Rejser til Ilulissat

Ilulissat

Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
Temperatur
Nedbør i mm.
Dagtemperatur
-13° C
-14° C
-11° C
-5° C
0° C
4° C
5° C
5° C
1° C
-4° C
-8° C
-10° C
Nedbør i mm.
16 mm
11 mm
13 mm
21 mm
23 mm
21 mm
21 mm
44 mm
32 mm
35 mm
30 mm
19 mm

Billeder fra Ilulissat

like.svg

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

happy.svg

90% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

trust

"Fremragende" 4,8 af 5 (1.663 anmeldelser)