En rejse til Indien er ikke bare en ferie. Det er en oplevelse, der sætter sig fast – i dine sanser, i dit hjerte og i din hukommelse.
Uanset om du rejser på en rundrejse med dansk rejseleder eller vælger en individuel rejse, vil Indien med sikkerhed overraske dig igen - og igen.
Fra det øjeblik du ankommer, mærker du, hvordan sanserne vækkes. Farverne, lydene, duftene og mødet med mennesker, der lever side om side i en intens og livsbekræftende hverdag.
Indien er et land, der både udfordrer og bevæger. Her oplever man øjeblikke af overvældende kaos, hvor gaderne har deres eget tempo og rytme. Men Inden er også stille stunder i en overvældende smuk natur, hvor tiden står næsten stille.
Religion og tradition er en del af dagligdagen, og overalt møder man folk med en stærk tro og dyb respekt for livet. Den indiske kulturder åbner sig mere og mere for dig, når du færdes gennem landet – og oplever et samfund, der på samme tid er intent, smukt, rørende og uforglemmeligt.
Indien er samtidig et land af kontraster. Ufattelig rigdom side om side med enkel levevis. Moderne teknologi og traditionelt håndværk. Millionbyer med trafik, som aldrig sover, og landsbyer, hvor hverdagen leves, som for hundrede år siden.
En rejse til Indien er en oplevelse, du kan gå til på forskellige måder. Vælger du en rundrejse med dansk rejseleder, får du tryghed, fællesskab og indsigt, mens vi sørger for detaljerne.
Vælger du derimod en individuel rejse, får du friheden til at opleve landet i dit eget tempo, men stadig med Stjernegaard i baggrunden til at skabe de trygge rammer.
Valget er dit. Rammerne sørger vi for.