Skip to main content

Privat udflugtspakke i 2025 med dansk rejseleder

indien - mumbai_gateaway_01 sri lanka - colombo_gade_02

Privat udflugtspakke med dansk rejseleder

Udflugtspakke med 3 private udflugter med dansk rejseleder inkl. 2 frokoster og drikkepenge. Udflugterne ligger i Colombo (Sri Lanka), Cochin (Indien) og Mumbai (Indien).

Rejsen kan bestilles med eller uden udflugtspakken bestående af private udflugter fra skibet inkl. dansk rejseleder og drikkepenge (maks. 24 personer):

Colombo, Sri Lanka:
Heldagsudflugt, hvor vi ser alle Colombos højdepunkter. Colombo har efterhånden vokset sig til en millionby men er stadig en charmerende blanding af nyt og gammelt, hvor skyskrabere står side om side med kolonistilsbygninger og markeder. Vi besøger det buddhistiske tempel Gangarama Seema Malakaya, der flyder på pontoner i en sø, Independence Square, hvor Sri Lanka fejrer sin uafhængighed fra britisk styre.

Vi kører også gennem alléerne i det smukke Cinnamon Gardens-kvarter til det historiske område på havnefronten med fyrtårnet og det klassiske klokketårn, der er typisk for mange tidligere britiske kolonier. Udflugten slutter ved det sprudlende overdækkede Pettah-marked.

Cochin, Indien:
Heldagsudflugt, hvor vi bl.a. kommer forbi Kochi Fort, St. Francis-kirken, Mattancherry Palace, Cochins ikoniske vartegn Santa Cruz Basilika og byens synagoge. Cochin er en malerisk kystby, som er rig på historie og hjemsted for flere ikoniske vartegn, der giver et indblik i dens rige kulturelle arv. Byens hovedattraktion er den gamle bydel Fort Kochi. Hvis der er tid, fortsætter vi med en spadseretur ad Marine Drive, en naturskøn tre kilometer lang promenade som ligger i hjertet af Cochin med en fantastisk udsigt over byens skyline og havet.

Mumbai, Indien:
Heldagsudflugt med byrundtur i million-metropolen Mumbai, hvor vi ser byens højdepunkter som bl.a. monumentet The Gateway of India, Hanging Garden og Mani Bhawan. Vi besøger også Chhatrapati Shivaji Maharaj Vastu Sangrahalaya – eller lidt kortere blot Prince of Wales Museum, som huser en uvurderlig samling af antikviteter, vi kører forbi flere berømte koloniale bygninger og de hængende haver nær Malabar Hills - et mondænt boligområde i Mumbai, hvor mange af Indiens Bollywood-stjerner og nogle af de rigeste mennesker i Indien bor.

Vi oplever også Gandhi Memorial Museum, også kendt som Mani Bhavan, og verdens største udendørs vaskeri, hvor der stadig vaskes tøj i store bassiner. Derefter kører vi forbi den naturskønne og rolige Marine Drive, en smuk tur ud til Det Arabiske Hav. Har vi tid til det, ser vi også Mahalaxmi-templet, som er et af de mest berømte templer i Mumbai. Templets område indeholder flere boder, der sælger blomsterkranse og andre genstande, som bruges af de troende til tilbedelse og som ofringer.

Udflugtspris
Pris pr. person kr. 1.795

Fakta om udflugten

  • Privat udflugt
  • Dansk rejseleder
  • Varighed ca. 8-9 timer
  • Transport inkluderet
  • Heldagsudflugt
  • Inkl. 2 x frokost
  • Inkl. entré til nationalparken
  • Kræver min. 10 tilmeldinger

Rejser, hvor udflugten er mulig

NYHED! malaysia - george town_penang hill_udsigt_01

Eventyrkrydstogt i Asien Krydstogt Krydstogt med dansk rejseleder

På dette asiatiske krydstogt udforsker vi skønne destinationer som Singapore, Malaysia, Thailand, Sri Lanka og Indien på én og samme rejse. Inkl. fire udflugter og All Inclusive samt Classic-drikkepakke ombord.

4.5   (318 anmeldelser)
15-24 deltagere
Afrejsedato
05. feb. 2025
06. feb. 2026 Afvent priser og nyt program
Se rejse

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

91% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,9 af 5 (2.200+ anmeldelser)