Rancho Encantado Eco Resort & Spa
Mexico • Bacalar
Bæredygtig luksus midt i den tropiske natur
Rancho Encantado Eco Resort & Spa ligger ved bredden af den berømte Bacalar-lagune på den sydlige del af Yucatán-halvøen.
Hotellet er et øko-resort omgivet af frodige tropiske haver med eksotiske frugttræer, farverige orkideer og over 150 arter af tropiske fugle.
Her er I langt fra alt, hvad der kendetegner de store hotelkomplekser. I stedet byder hotellet på en autentisk og bæredygtig oplevelse tæt på naturen. Værelserne er alle indrettet i et naturligt og økologisk design med aircondition, terrasse og myggenet.
I kan slappe af ved den udendørs pool eller i den varme jacuzzi, og fra hotellets private strandområde ved lagunen kan I tage en kajak eller et paddle board ud på det rolige, krystalklare vand. Trænger kroppen til forkælelse, byder hotellets Elixir Spa på afslappende behandlinger, massager, yoga og meditation.
Restauranten Los Hechizos serverer lokal og international mad med friske, lokale råvarer lige fra traditionel mexicansk morgenmad med hjemmebagt brød og friskpresset juice til aftenretter med kød, fisk eller vegetarretter. Ved Kai Kai-baren kan I nyde en forfriskende drink med udsigt over den farvestrålende lagune.
Lagunen er kendt for sine syv nuancer af blåt og turkis, og det er et syn, der tager pusten fra de fleste.
Hotelfacts
- 3 km Afstand til by
- 0 km Afstand til strand
- 35 Værelser
-
Pool
-
Bar
-
Sikkerhedsboks i reception
-
WiFi
-
Kaffe- og tefaciliteter
-
Minibar
-
Privat strand
-
Spa
-
Loftsvifte
-
Hårtørrer
-
24-timer reception
-
Eget bad og toilet
Vi har haft en fantastisk rejse. Vi boede på fantastiske hoteller. Vi havde de bedste guider og fantastiske oplevelser.
Rikke
Ring eller skriv til os
Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-16.00.