Det bedste af Mexico Mexico Individuel rejse
Oplev Mexicos absolutte højdepunkter med kultur og natur i særklasse. I overnatter i de bedste byer, oplever Chichén Itzá og nyder tre dages strandferie.
Den smukke maya-ruinby Chichén Itzá var den vigtigste mayaby mellem år 900 og 1300 e.Kr. og regnes i dag blandt verdens syv vidundere i den moderne verden.
Det er en skøn og fredelig oplevelse at vandre omkring på det store tempelområde, imens man prøver at forestille sig livet her, da maya-civilisationen var på sit højeste.
På denne udflugt viser guiden jer højdepunkterne omkring Chichén Itzá, såsom blandt andet betydningen af kalenderen i Kukulkan-templet, også kendt som ’Slottet’.
I ser også 'Krigerens tempel' og den mystiske chacmool, som er her - en form for præcolumbiansk mesoamerikansk skulptur, som er en menneskelignende figur, der støtter sig selv på albuerne og har en skål eller en disk på maven og vender hovedet 90 grader ud imod betragteren.
I ser også den berømte boldbane, hvor mayaerne spillede et boldspil, hvis regler eksperter fortsat ikke har gennemskuet i dag trods mange forsøg, men jeres guide vil fortælle jer de kontroversielle teorier om mayaernes boldspil. Disse boldbaner findes i varierende størrelser ved mange maya-ruinbyer, og denne her i Chichén Itzá er Mesoamerikas største af slagsen.
I bliver også introduceret til det astronomiske observatorium, hvor mayaernes himmelbetragtninger var langt forud for resten af verdens. Til sidst besøger I en såkaldt hellig cenote ved Chichén Itzá og hører om de mysterier, der er skjult i bunden af den – denne cenote har nemlig en dramatisk fortid med menneskeofringer.
En cenote er et naturligt synkehul, som findes mange steder på Yucatán-halvøen. Halvøens undergrund af kalksten er gennemhullet af underjordiske floder og søer dannet igennem millioner af år. Cenoterne er dannet ved kollaps af kalkstenslag, der afslører grundvandsspejlet – og altså danner en mindre sø i bunden af et hul.
Cenoter er kendt for deres krystalklare ferskvand og er populære turistattraktioner, hvor man kan svømme, dykke og snorkle.
De har også haft stor kulturel betydning for mayaerne, som brugte dem som hellige steder og kilder til vand. Efter besøget her kører I tilbage til jeres hotel. Husk behagelige sko, hat, solcreme og evt. solbriller.
Udflugtspris |
Pris pr. person
|
---|---|
- - | kr. 1.060 |
- - | kr. 1.090 |
- - | kr. 1.125 |
Vi synes, I gør det godt. Vi syntes, det var imponerende, at den lokale turoperatør skrev til os med påmindelse om, hvornår vi skulle afsted og med evt. ændringer i programmet. Tak for en velorganiseret tur og en dejlig ferie.
Anette
Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00.