Tre byer, to kulturer
Download rejsebeskrivelse

14 dage fra 21.970 kr.

Bestil tilbud
Skip to main content

Sydkorea og Japan Tre byer, to kulturer

Individuel rejse 14 dage fra 21.970 kr.

Sydkorea Seoul Traditional Temple Roof Vs Modern Skyscraper

Tre-i-en

Denne rejse bringer jer gennem tre af Østasiens mest oplevelsesrige storbyer – Seoul, Tokyo og Kyoto. Hver by giver jer et stærk udvalg af forskellige kulturoplevelser, traditioner og moderne storbyliv. I får det bedste fra Sydkorea og Japan på én rejse – fra store paladser og rolige templer til futuristiske skylines og små gadekøkkener, verdensomspændende popkultur og særegne kulturelle indtryk.

Seoul Adobestock 525014654
Kyoto Gion Unsplash

Hvorfor vælge denne rejse:

  • Tre enestående byer – én rejse
  • Oplev kontrasten mellem Sydkorea og Japan
  • Se paladser, templer og futuristiske skylines
  • Mærk stemningen i byernes forskellige nabolag
  • Nyd asiatisk streetfood og markeder
Kyoto Guldpavillonen Kinkakuji Buddhist Temple

Tre byer, tre identiteter

En rejse til Seoul, Kyoto og Tokyo er en rejse gennem kontraster og kulturel dybde  – alle med en imponerende evne til at forene fortid og nutid.

Fra Seouls energiske byliv og moderne kultur til Kyotos rolige, historiske atmosfære og videre til Tokyos intense storbypuls får I et alsidigt indblik i både Sydkorea og Japan.

Seoul – tradition møder innovation
Seoul er en by i konstant bevægelse, hvor moderne skyskrabere rejser sig side om side med historiske paladser som Gyeongbokgung Palace. I de traditionelle kvarterer som Bukchon Hanok Village kan I opleve det gamle Korea med smalle gader og klassiske hanok-huse, mens områder som Myeongdong byder på shopping, street food og pulserende byliv.
Byen er kendt for sin dynamiske energi og den globale koreanske bølge (Hallyu) – fra K-pop til film og mode – som har gjort Sydkorea til en kulturel stormagt. Samtidig giver en udflugt til Korean Demilitarized Zone (DMZ) et stærkt indblik i landets historie og opdelingen af Koreahalvøen.

Tokyo – verdensmetropol med uendelig energi
Tokyo er en af verdens største og mest avancerede byer, med en unik blanding af ultramoderne arkitektur, neonlys og gamle templer. Byen er også centrum for japansk kultur, mode og gastronomi, hvor alt fra Michelin-restauranter til små lokale spisesteder skaber uforglemmelige oplevelser. Trods sin størrelse rummer Tokyo også rolige haver og helligdomme, der vidner om Japans lange historie.

Kyoto – Japans historiske hjerte
Kyoto står i skarp kontrast til Tokyo og byder på en mere rolig og traditionel oplevelse. Gion er kendt for sine smalle gader med gamle træhuse og måske et glimt af en geisha. Byen er kendt for sine ikoniske templer som Kinkaku-ji og Ryoan-ji, hvor zenhaver og klassisk arkitektur skaber en atmosfære af ro og fordybelse. Kyoto er et sted, hvor tempoet sættes ned, og hvor hver oplevelse får lov til at folde sig ud.

Samtidig rummer byen også moderne elementer, der smelter sammen med det historiske og viser, hvordan tradition og nutid fortsat lever side om side i Japan.

Sydkorea Oestens Perler

Turen i overblik

By nætter Overnatning
Seoul 4 nætter: Seoul 4 Lotte City Hotel Myeongdong
Kyoto 4 nætter: Kyoto 4 Daiwa Roynet Hotel Kyoto Shijo Karasuma
Tokyo 4 nætter: Tokyo 4 OMO3 Tokyo Akasaka

Ring til os, hvis du ønsker andre hoteller. Du kan opgradere ét eller flere steder.

Her skal I bo

Ring til os, hvis du ønsker andre hoteller. Du kan opgradere ét eller flere steder.

Lotte City Hotel Myeongdong Indgang Inkluderet i prisen
Seoul

Lotte City Hotel Myeongdong

Bo mellem Myeongdong og Cheonggyecheon med skyline-udsigt, tæt på metroen og morgenmad på 27. etage – perfekt base til Seouls bedste shopping og sightseeing.

Se hotel
Daiwa Roynet Hotel Kyoto Shijo Karasuma Lobby Inkluderet i prisen
Kyoto

Daiwa Roynet Hotel Kyoto Shijo Karasuma

Se hotel
Twin Guest Room 2 Inkluderet i prisen
Tokyo

OMO3 Tokyo Akasaka

Se hotel

Vi inviterer til gratis foredrag

Kom til et spændende foredrag om rejser til Japan og Sydkorea. Vi holder mange foredrag året rundt på vores kontor i København og to gange om året i Aarhus. Foredraget er gratis, men tilmelding nødvendig.

Sydkorea Jeonju Omokdae Pavillon Arkitektur
Japan Geisha 06
Kyoto Old Town Higashiyama And Pagoda

Dagsprogram

Dag 1

Afrejse Danmark - Seoul

I forlader Københavns Lufthavn og flyver østover mod Sydkorea med ankomst til Seoul den efterfølgende dag.

Sydkorea Oestens Perler
seoul_tower_01 Seoul Adobestock 365129897

Dag 2

Ankomst til Seoul, privat transport til hotel

I møder jeres private chauffør i lufthavnen, som kører jer til Seoul til jeres centralt placerede hotel.

Typisk vil I have eftermiddagen til rådighed til at udforske området omkring hotellet, hvor I kan finde en frokostrestaurant, inden I tjekker ind.

Om aftenen byder Seoul på et utal af oplevelser. Om det er i det hyggelige traditionelle Bukchon-område med mange små butikker med skønt håndværk, eller i den centrale bydel Myeongdong med mange restauranter og shoppemuligheder, så er her noget for enhver smag.

Her skal i bo

Lotte City Hotel Myeongdong Indgang Inkluderet i prisen
Seoul

Lotte City Hotel Myeongdong

seoul_tower_01_HF
Seoul Hanok Adobestock 504192547 seoul_marked_01

Sydkorea er god til blandinger - både i arkitekturen, hvor gammelt og nyt står side om side, og i maden, hvor et væld af små sideretter ofte serveres sammen.

Dag 3

Seoul - byvandring

Seoul har noget af det hele: historie, kultur kombineret med det supermoderne og det hippe!

I dag kan vi anbefale en byvandring gennem Seouls gader med en guide, så I kan falde til i byen og få fornemmelsen af bylivet, uanset om det er første gang eller et genbesøg.

I hjertet af Seoul i bydelen Jongno, møder I en fascinerende blanding af gammel koreansk historie og moderne storbyliv. Her kan I udforske storslåede paladser som Gyeongbokgung Palace, hvor vagtskiftet og de traditionelle bygninger giver et levende indblik i Koreas kongelige fortid. I nærheden finder I også Insadong, en charmerende gade fyldt med kunsthåndværk, tebutikker og små gallerier, hvor I kan gå på opdagelse i koreansk kultur og finde unikke souvenirs.

I Myeongdong oplever I Seouls pulserende shoppingliv på sit højeste. Området er kendt for sine livlige gader fyldt med modebutikker, kosmetikforretninger og street food-boder, hvor I kan smage alt fra krydrede tteokbokki til søde hotteok-pandekager. Når mørket falder på, forvandles gaderne til et sandt festfyrværkeri af lys og liv, og stemningen er intens og energisk med både lokale og besøgende, der nyder byens mange tilbud.

Tæt på Jongno ligger også det idylliske Bukchon Hanok Village, hvor man træder tilbage i tiden. Her kan I vandre gennem smalle gyder omgivet af traditionelle koreanske hanok-huse, der stadig er beboet i dag. Området byder på en fredelig kontrast til storbyens travlhed og giver jer mulighed for at opleve autentisk arkitektur og smukke udsigter over byen. Små caféer og kulturværksteder gemmer sig mellem husene og inviterer til en rolig pause med udsigt til historiske omgivelser.

En tur gennem disse kvarterer giver jer et alsidigt indtryk af Seoul – fra historiske monumenter og traditionelle landsbyer til moderne shopping og pulserende byliv.

Kombinationen af fortid og nutid gør byen til en spændende og sanselig oplevelse, hvor hvert kvarter har sin helt egen unikke stemning.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Lotte City Hotel Myeongdong Indgang Inkluderet i prisen
Seoul

Lotte City Hotel Myeongdong

Seoul Geunjeongjeon GT 2251345859
2 Kvinder I Hanbok I Seouls Gader seoul_skyline_01

I Seoul kan man nærmest tage på tidsrejse fra nabolag til nabolag, hvor særligt Hanok-kvartererne giver en fornemmelse af Seoul i ældre dage, selvom storbyen sjældent er helt væk fra ens synsfelt.

Dag 4

Seoul, dagen er på egen hånd eller tilkøb udflugter

Denne dag kan I dykke endnu længere ned i Seouls moderne og kreative sider, hvor byen virkelig viser sin innovative og trendy karakter.

Start dagen i bydelen Hongdae, som er kendt for sin ungdommelige energi, gadekunst og kreative miljø. Her finder I små designbutikker, caféer og livlige gader med musik og optrædener. Området er særligt populært blandt studerende og kunstnere, og stemningen er afslappet og inspirerende.

Herefter kan turen gå til Gangnam – et af Seouls mest moderne og eksklusive kvarterer. Her oplever I brede boulevarder, skyskrabere og luksuriøse butikker. Området er også kendt fra sangen “Gangnam Style” og giver et spændende indblik i det moderne Sydkorea.

For en mere rolig kontrast kan I besøge COEX Mall og det imponerende Starfield Library, hvor høje bogreoler og moderne arkitektur skaber en helt særlig atmosfære. Her er også gode muligheder for frokost og shopping.

Om aftenen kan I tage op i N Seoul Tower på Namsan-bjerget, hvor I får en spektakulær udsigt over hele byen – særligt smuk når mørket falder på, og Seoul lyser op under jer.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Lotte City Hotel Myeongdong Indgang Inkluderet i prisen
Seoul

Lotte City Hotel Myeongdong

Sydkorea Seoul Gangnam Starfield Library 2 3
Seoul N Seoul Tower 2496905125 Sydkorea Seoul Gangnam Bongeunsa Tempel

En god måde at slutte et besøg af i Seoul er ved at tage op til toppen af Namsan-bjerget, hvor N Seoul Tower giver en fantastisk udsigt ud over byen. Inden da er bydelen Gangnam et sjovt bekendtskab.

Dag 5

Seoul, udflugt til DMZ

På den sidste hele dag i Seoul kan I med fordel tage med på en halvdagsudflugt til den historiske Koreanske Demilitariserede Zone (DMZ) som giver et helt unikt indblik i Koreahalvøens dramatiske fortid.

Om morgenen forlader I storbyens travle gader og bevæger jer nordpå gennem det koreanske landskab. Ved ankomst til DMZ besøges blandt andet Imjingak Park, et symbol på håb om genforening. Her kan ses monumenter, gamle togskinner og mindesmærker, der fortæller historier om krig, adskillelse og længsel. Undervejs vil i lære om baggrunden for konflikten mellem Nord- og Sydkorea og sætte scenen for dagens oplevelser.

Turen fortsætter til Third Infiltration Tunnel, en tunnel gravet af Nordkorea med henblik på invasion. Her er mulighed for at gå ned i tunnelen og opleve de snævre gange på nært hold i en både intens og tankevækkende oplevelse.

Et højdepunkt fra området er udsigten fra Dora Observatory, hvor man kan se direkte ind i Nordkorea.

Her ses en af verdens mest bevogtede grænser, og følelsen af at være tæt på er både surrealistisk og fascinerende.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Lotte City Hotel Myeongdong Indgang Inkluderet i prisen
Seoul

Lotte City Hotel Myeongdong

Dmz Kaesong Town I Nordkorea Kig Fra Dora Observatory 2476600601
Sydkorea DMZ South Korean Soldier Patrols Border With North Korea Sydkorea DMZ Demilitarized Zone View From Pyongyang In North Korea Facing South Korea

En dagsudflugt til DMZ er både en tur ind i historien og den tilspidsede nutid for de to lande på koreahalvøen.

Dag 6

Seoul, Sydkorea - Kyoto, Japan

I dag siger I farvel til Sydkorea og drager mod Kyoto, Japans tidligere hovedstad.

Fra lufthavnen bliver i kørt med privat chauffør til jeres hotel i Kyoto, hvor I kan stille bagagen på hotellet og udforske byen.

Kyoto byder på et sandt overflødighedshorn af fine templer, smukke haver og et spændende kulturliv, som heldigvis også er lettilgængeligt fra jeres hotel, som ligger centralt i Kyoto.

Kyoto har således været hjemsted for kejsere og shoguner igennem tusinde år – og ingen anden by i verden rummer så mange templer og klostre. Byen har over 1.600 buddhistiske templer og 400 shinto-helligdomme.

Hertil kommer kejserpaladset, shogunens borg - Nijo, kejserlige villaer og haver og en række af Japans bedste museer. Ikke færre end 17 af byens seværdigheder er på UNESCOs Verdenskulturarvsliste – så Kyoto er en by, som bliver hos dig, når du forlader Japan.

Begynd eventuelt med helligdommen Kiyomizu-Dera, der er bygget på et træstillads hængt ud over en klippe, og Kodaiji-templet med sin imponerende zen-have.

Om aftenen kan I udforske det historiske Gion-distrikt. Det gamle forlystelseskvarter har fortsat gader med gamle, smukt restaurerede træhuse med restauranter og eksklusive tehuse. Her kan I være heldige at få et glimt af en geisha eller en maiko (en geisha-elev) på vej til en klient i en af de meget dyre og (for udlændinge) lukkede restauranter.

Middag i Kyoto har noget for enhver smag. I kan vælge at spise et vestligt præget måltid eller et mere japansk måltid – og vælger I japansk kan I vælge mellem alt lige fra street food, større restauranter og de små izakaya-barer eller shokudo-restauranter.

De små spisesteder rummer oftest blot 10-15 gæster og består af en bar samt eventuelt et par borde - en autentisk japansk oplevelse.

Udefra kan disse spisesteder godt se både anonyme og tillukkede ud. Mange gange er der ikke et menukort på engelsk - men lad ikke det skræmme jer væk. Maden er altid god og betjeningen venlig og imødekommende.

Her skal i bo

Daiwa Roynet Hotel Kyoto Shijo Karasuma Lobby Inkluderet i prisen
Kyoto

Daiwa Roynet Hotel Kyoto Shijo Karasuma

Kyoto Gion Gade As 230810625
Bentobox Kyoto Geisha Maiko Gi 641625826

Kyoto emmer af ældre japansk historie og levevis. Det er bare at dykke ned i det.

Dag 7

Kyoto på egen hånd

Den første fulde dag i kyoto kan med fordel benyttes til at tage på en byvandring og lære byen at kende.

I vandrer rundt i de smalle gader, hvor man fortsat kan fornemme, hvordan det gamle Kyoto så ud. På en spadseretur får I et fint kig til de mange træhuse og små haveanlæg, som præger denne bydel på bjergskråningen.

Det berømte guldtempel Kinkakuji, som betyder Sølvpavillonen ligger i byens nordlige del med en berømt sten- og landskabshave langs et stille vandløb på "Filosoffens Sti". Denne smukke guldbeklædte pavillon er en nøjagtig kopi af den over 500 år gamle bygning, som en sindssyg tempelpræst satte ild til i 1955.

Sanjusangen-do rummer en unik samling af ikke mindre end 1.001 buddhastatuer i træ fra 1200-tallet. De står i en enorm tempelbygning, der kan dateres tilbage til samme tidsalder. I centrum står en 1.000-armet statue af Barmhjertighedens Buddha, et mesterværk udskåret i 1254 af den berømte træskærer Tankei.

Hvert år afholdes der efter gammel tradition en bueskydningskonkurrence ved templets langside. I 1686 affyrede en deltager i konkurrencen angiveligt ikke mindre end 8.000 pile i træk mod målskiven!

Her skal i bo

Daiwa Roynet Hotel Kyoto Shijo Karasuma Lobby Inkluderet i prisen
Kyoto

Daiwa Roynet Hotel Kyoto Shijo Karasuma

Kyoto Guldpavillonen Kinkakuji Buddhist Temple

Dag 8

Kyoto på egen hånd

I kan eventuelt begynde dagen ude i Arashiyama-området, der ligger ved foden af de vestlige bjerge.

Her kan I på en spadseretur nyde synet af bambusskove og kirsebærtræer. I dette smukke skovklædte villa- og bjergområde ligger en række fine templer og haver. I kan besøge et par af dem: Tenryu, hovedtemplet for den vigtige Rinzai-buddhistiske sekt med en pragtfuld 1300-tals zen-have, og Adashino Nembutsu-templet. Her kan I opleve det særegne syn af en have med over 8.000 tætpakkede, udhuggede sten, der er rejst for afdødes sjæle.

Besøg derefter Nijo-borgen. I kejsertidens Japan var shogunen den militære øverstkommanderende, og i længere perioder af landets historie var han også den mest magtfulde mand i landet. Kejserens rolle var mere tilbagetrukket og af symbolsk karakter. Men for at have en solid magtbase nær kejserhoffet lod Tokugawa-shogun-slægten Nijo-borgen opføre i 1603.

Borgen, der er Japans bedst bevarede, er af høj kvalitet. De bedste håndværkere byggede borgens mange afdelinger, og datidens bedste kunstnere udsmykkede den. En helt speciel konstruktion er "nattergalegulvet", der blev lagt, så det knirker, når man træder på det. Så kunne eventuelle snigmordere ikke nærme sig uden at blive hørt. Træskærerarbejdet og de mange malerier, der smykker vægge og lofter, er originale.

I slutter dagens program med en teceremoni, som er inkluderet i rejsens pris.

Her vil I få forklaret de vigtigste elementer i den berømte japanske teceremoni - og selv prøve kunsten af.

Her skal i bo

Daiwa Roynet Hotel Kyoto Shijo Karasuma Lobby Inkluderet i prisen
Kyoto

Daiwa Roynet Hotel Kyoto Shijo Karasuma

japan - kyoto_nijo borgen_01
Kyoto Arashiyama Bambus As 182263732 Kyoto Te Ceremoni Gi 598241342

Kyotos historie er nem at dykke ned i med de mange spændende steder, byen byder på.

Dag 9

Kyoto på egen hånd

Dagens spændende forslag til en udflugt er et besøg i shinto-helligdommen Fushimi Inari-taisha.

Gå en tur gennem templets lange arkade af orangerøde såkaldte torii-porte, der i hundredevis står tæt efter hinanden og former vejen op ad bjergskråningen. Herfra er der udsigt over hele Kyoto. De orangerøde porte står i en smuk kontrast til den omkringliggende grønne skov.

I kan også tage på en dagstur til Nara, cirka en times kørsel i tog fra Kyoto. Jeres inkluderede transportkort Kansai Area Pass gælder til rejsen mellem Kyoto og Nara. I kan også vælge at tilkøbe en dagstur til Nara med engelsktalende guide.

Alternativt kan vi anbefale at tage på en dagstur udenfor Kyoto til bjerglandsbyen Takao, mindre end en times kørsel i bus fra Kyoto.

Her kan I tage en pause fra det myldrende byliv og i stedet få et pust af frisk luft langs krystalklare vandløb midt i uberørt natur.

I kan tage turen på egen hånd eller tilkøbe en udflugt til Takao med engelsktalende guide.

Her skal i bo

Daiwa Roynet Hotel Kyoto Shijo Karasuma Lobby Inkluderet i prisen
Kyoto

Daiwa Roynet Hotel Kyoto Shijo Karasuma

Mount Takao Vandresti GI 1291936711
japan - kyoto_fushimi inari shrine_01 Mount Takao Udsigt Til Mtfuji GI 1197963497

Oplev de stærke farver i Japans natur ved enten at gå igennem de mange orange porte ved Fushimi Inari-taisha eller tage en tur til Takao, der byder på et frisk pust af luft langs krystalklare vandløb midt i uberørte, grønne skove.

Dag 10

Kyoto - Tokyo

Shinkansen kører i dag mellem de fleste større japanske byer med en fart på op til 320 km/t og I kan være helt sikre på, at toget går til tiden!

Tokyo er vokset fra at være en lille fiskerby til at blive shogunens magtcentrum og Japans pulserende midtpunkt. I dag møder du en by af stærke kontraster, hvor gamle templer står side om side med neonbelyste boulevarder, og hvor hver bydel har sin helt egen karakter. 

Efter jeres ankomst til Tokyo, kan I stille jeres lette bagage på hotellet. I vil typisk have eftermiddagen til rådighed og den kan bruges i området omkring hotellet, hvor I kan finde en frokost restaurant, inden I tjekker ind.

Om aftenen byder Tokyo på et utal af oplevelser, om det er i den hyggelige Asakusa bydel, med mange små butikker og restauranter, eller i bydelene Shinjuku og Shibuya med de mange farverige reklame skilte, så er her noget for enhver smag. 

Her skal i bo

Twin Guest Room 2 Inkluderet i prisen
Tokyo

OMO3 Tokyo Akasaka

Tokyo Spisested Unsplash
Japan Tokyo Asakusa Senso Ji Ss 2554106689 japan - tokyo_shinjuku park_01

Tokyo har noget for enhver smag med futuristiske bygninger og nabolag samt stille parker og templer midt i det hele.

Dag 11

Tokyo, oplev imponerende Skytree og resten af dagen på egen hånd eller tilkøb af udflugt

Vi har inkluderet en entrébillet til det imponerede Tokyo Skytree, så I kan begynde dagen med at se det hele lidt fra oven.

I tager de hurtigkørende elevatorer op i Tokyo Skytree, byens højeste punkt, og får mulighed for at se dens ufattelige størrelse oppefra. Næsten uendelige tagtoppe, med lys og bevægelse imellem så langt øjet rækker – heroppefra får man virkelig øjnene op for hvor massiv en skala, Tokyo opererer på.

I Tokyo kan I opleve det mest moderne inden for kulturliv, design, arkitektur, mode, museer, elektronik, ungdomskultur og forbrugsvarer. Alt dette ses side om side med en ældgammel forfinet kultur, hvor sans for høflighed og udstrakt service er naturlige omgangsformer.

Vores forslag til, hvad I kan se under jeres ophold i Tokyo, er udformet med henblik på, at I får alle de vigtige dele med: Japans historien og kultur kombineret med det supermoderne og hippe! I kan vælge at tage turen selv eller sammen med en engelsktalende guide.

I kan tage på besøg i nogle af byens mest ikoniske distrikter, hvor I vil opleve alt fra avantgarde-mode til det kejserlige tempel. I det livlige Harajuku-distrikt, bliver I mødt af en eksplosion af farver, mode og ungdomskultur. Gå en tur langs de travle gader og tag jer tid til at udforske butikkerne, der tilbyder alt fra streetwear til kawaii-mode og unikke souvenirs.

Besøg derefter det storslåede Meiji Jingu-tempel, der ligger gemt væk i en frodig skov midt i byen. Nyd den fredelige atmosfære og den smukke arkitektur, mens I lærer om Japans kejserlige historie og traditioner.

Fortsæt turen ned ad Omotesando Avenue, også kendt som Tokyos Champs-Élysées, hvor I finder high-end butikker, designerbutikker og trendy caféer. Nyd den elegante atmosfære og lad jer inspirere af det pulserende byliv. Modefolk fra hele verden holder et skarpt øje med gadebilledet, for det er oftest her, at man spotter nye modetrends. Her ligger de store modehuses butikker side om side på hovedstrøget.

Bevæger I jer ind bag ved i de små gyder, finder I et helt anderledes kvarter. Små ultrasmarte butikker, hyggelige caféer og beboelsesområder. Dyk ned i herlighederne og besøg undervejs Bager Andersen. Denne japanske bager, der i sin tid studerede dansk bagerkunst i København, ejer i dag en stor og populær kæde af bagerier og delikatessebutikker over hele Japan – og på Islandsbrygge i København. Kvaliteten kan de fleste danske bagere ikke hamle op med!

Mætte af det lækre bagværk, kan I opleve Shibuyas ikoniske "kryds". Hver dag krydser helt op til tre millioner fodgængere overgangene, når det bliver grønt. Dette kryds er en af verdens mest travle fodgængerovergange.

Mærk pulsen af Tokyo, mens I ser folkemængderne krydse vejen i en synkroniseret koreografi, der sjældent fejler.

Om aftenen kan I tage hen til Shinjuku-distriktet og opleve Japans største forlystelseskvarter, Kabukicho og Golden Gai. I kan opleve Shinjuku-distriktet på egen hånd eller få en engelsktalende guide til at servere det hele for jer.

Her skal i bo

Twin Guest Room 2 Inkluderet i prisen
Tokyo

OMO3 Tokyo Akasaka

japan - tokyo_sky tree_01_hf
Tokyo Shibuya (1) japan - japan_harajuku_01

Tokyos forskellige nabolag byder på vidt forskellige stemninger og udtryk. 

Dag 12

Tokyo, dagen er på egen hånd eller tilkøb udflugter

I dag kan I opleve de dele af byen, der giver et glimt af Tokyos fortid - og måske endda dens fremtid.

Ginza er Tokyos fashionable kvarter. Her finder man en nærmest uendelig række af verdens førende mærkevarebutikker inden for mode. Forvent ikke prisskilte i vinduerne - prisen er underordnet for de kunder, der handler her. Der findes dog også gode forretninger for almindelige dødeliges pengepung. F.eks. har den japanske modekæde Uniqlo sin hovedbutik i Ginza. Her sælges kvalitetshverdagstøj, som f.eks. lækre, bløde kashmirsweatre og dunjakker til absolut rimelige priser.

Efter besøget i Ginza kan I fortsætte til Hamarikyu, Tokugawa-shogunens fine landskabspark anlagt i 1695, der til to sider er omgivet af en mur af moderne højhuse. Kontrasten er slående! Shogunen – krigsministeren, som var Japans reelle leder i modsætning til kejseren, som var den symbolske leder – etablerede sit hovedsæde, landets politiske magtcentrum her i den lille fiskerby Edo i starten af 1600-tallet. Edo var startskuddet på det vi i dag kender som Tokyo, og parken var shogunens andejagtrevir.

Asakusa var før i tiden et underholdningsmekka fyldt med gangstere, geishaer, kunstnere og andet godtfolk. Men bydelen blev stort set jævnet med jorden under 2. Verdenskrig, og da den blev genopbygget, var der ikke længere plads til disse kulørte indslag. I dag er Asakusa blevet et mondænt område med en gammeldags atmosfære – bygninger fra 1950’erne anses for gamle i Tokyo, hvor der konstant bygges om og bygges nyt, men i Asakusa får man altså fornemmelsen af det gamle Tokyo.

Gå en tur i nærområdet, der er fyldt med butikker og restauranter, bl.a. de såkaldte izakaya, en form for japansk pub, hvor servering af mad og drikke ofte foregår under presenninger og rislamper ude på fortovet. Gåturen bringer jer frem til bydelens mest kendte seværdighed, Asakusa Kannon-templet, også kaldet Sensoji. Det er Tokyos ældste og mest besøgte tempel, der blev grundlagt helt tilbage i år 628. Her holdes der jævnligt religiøse festivaler, som tiltrækker hundrede tusindvis af mennesker, blandt de mere spøjse kan nævnes Crying Baby-festivalen, hvor forældre rækker deres nyfødte til sumobrydere for at få barnet til at græde, hvilket anses for at være godt for helbredet.

Gå igennem Kannon-templets berømte Tordenport, kendetegnet ved en enorm rød rispapirlampe.

Tempelområdet gør sig godt på billeder, og I skal endelig også tage et kig på det myldrende menneskeliv med skoleklasser på udflugt og måske et lokalt brudepar klædt i smukke kimonoer.

Her skal i bo

Twin Guest Room 2 Inkluderet i prisen
Tokyo

OMO3 Tokyo Akasaka

Sensoji Tempel Området
Tokyo Hamarikyu Park Adobestock 1179632003 Japan Tokyo Izakaya Sake Japanese Traditional Alcohol

Vi fortsætter igennem Tokyos imponerende blanding af nyt og gammelt med et af turens højdepunkter: Sensoji-templet.

Dag 13

Tokyo, dagen er på egen hånd eller tilkøb udflugter

Vi anbefaler, at I f.eks. i dag tager toget nordpå til et af Tokyos mindre kendte kvarterer, Yanaka.

Her kan I gå en pæn lang tur blandt de mange traditionelle bygninger, som ligger her. Turen vil give jer et indblik i boligforholdene for middelklassejapanere i verdens største by. I vil opleve, at Tokyo består af en masse mindre byer med hver sit særpræg, som nok er vokset sammen, men som stadig på mange punkter fungerer som særskilte enheder.

Tag dernæst til Ueno, et område rigt på historie og kultur. Ueno Park var engang en af de sidste bastioner for samurai-modstanden, og her mærker man stadig historiens vingesus mellem træerne og de brede stier. Det var i området omkring parkens høje, at de sidste kampe i Boshin-krigen udspillede sig, før Japan for alvor trådte ind i den moderne tid. I dag er parken et grønt åndehul med museer og stemningsfulde templer, hvor fortid og nutid mødes i et roligt tempo.

Tag jer tid til at vandre gennem parken, der også er berømt for sine smukke kirsebærtræer, især under blomstringsperioden om foråret kaldet Sakura. Besøg også Ueno Zoo eller et af de mange museer i området, såsom Tokyo National Museum eller Ueno Royal Museum.

Gå igennem Akihabara-distriktet, et kvarter med mange foto- og elektronikbutikker, hvor man kan høre bip-bip-lyde fra alverdens dimser, man slet ikke vidste fandtes. Udforsk de utallige butikker, der tilbyder alt fra den nyeste teknologi til anime-figurer og manga-bøger.

Fortsæt med båd til Tokyo Odaiba. Området er kunstigt indvundet og huser store udstillings- og messecentre, forlystelsesparker, butikscentre og museer. Man sejler forbi den store Regnbuebro, som forbinder fastlandet med den kunstige ø, Odaiba. Jord er umådelig kostbar i Tokyo og I området omkring byen. En del af byudvidelsen har siden 1800-tallets slutning bestået i, at man har fyldt jord op i Tokyobugten. Via overdækkede gangbroer kan man spadsere tværs over området. Der er mulighed for en tur i The Big Wheel, verdens næststørste pariserhjul, og fra toppen af den er der en fantastisk udsigt over havneområdet og mod Tokyo.

I kan også vælge at søge udenfor byen med en dagstur fra Tokyo til Hakone-området i det vulkanske bjergområde mod sydvest.

Her venter jer storslåede natur- og kulturoplevelser i form af Hakone friluftmuseum med en imponerende samling af skulpturer fra verdens førende kunstnere. I kan tage med en kombination af bjergbane og svævebane op til et termisk aktivt område, hvorfra man i klart vejr kan se det hellige bjerg Mount Fujis perfekte kegleformede, snedækkede top. I kører frem og tilbage mellem Tokyo og Hakone med lyntoget Shinkansen, som er en stor oplevelse i sig selv. I kan opleve Hakone og Fuji-bjerget på egen hånd eller få en engelsktalende guide med på turen.

Alternativt kan I tilkøbe en sushi workshop, et sjovt og nemt kursus, hvor I lærer alt om tilberedelse af den lækre og populære spise. Således har I også frokosten i dag på plads!

Her skal i bo

Twin Guest Room 2 Inkluderet i prisen
Tokyo

OMO3 Tokyo Akasaka

Ueno Park Tokyo
Japan Jidouhanbaiking Automater 1214155840 Cc japan - hakone_udsigt

I kan stadig nå at få meget ud af Tokyos nabolag og parker eller f.eks. bruge dagen på en tur ud til nærliggende og naturskønne Hakone. 

Dag 14

Afrejse Tokyo - Danmark

I dag er det tid til at rejse hjem efter nogle forhåbentligt fantastiske dage i de to ikoniske storbyer. En privatchauffør kører jer til lufthavnen, hvorfra I flyver tilbage til Danmark, og grundet tidsforskellen vil I som regel lande i Danmark samme dag.

japan - mount fuji_lake kawaguchi_13_slider

Skal vi hjælpe dig med din drømmerejse?

Tag de første skridt mod drømmerejsen, og kontakt os for en uforpligtende snak om dine muligheder.

Vi kan skræddersy rejsen fra ende til anden, så den passer til dine ønsker og behov, eller du kan få tilpasset en af vores eksisterende rejseforslag – det koster ingenting, og du binder dig ikke til noget. Vi glæder os til at høre fra dig.

Katja Kelstrup Hansen

Katja Kelstrup Hansen

Ring på 4526 0000 eller skriv til os.

Det siger vores gæster ...

Rejser til Sydkorea og Japan

NYHED! japan - japan_geisha_02

Kejserens Japan Japan Rundrejse med dansk rejseleder

Oplev Japan i smukke forårs- eller efterårsfarver, fra moderne storbyliv til templer, og mere landlige destinationer, skønne japanske haver, varme onsenbade, spændende museer og Shinkansen. Rejsen er med dansk rejseleder hele vejen.

4.8   (380 anmeldelser)
15-25 deltagere
Afrejsedato
19. okt. 2026 kr. 43.990 Udsolgt
12. apr. 2027 kr. 44.990 Garanteret afgang
Se rejse
japan - mount fuji_lake kawaguchi_01

Solgudens ø-rige Japan Rundrejse med dansk rejseleder

Oplev kejsernes Kyoto, med fascinerende templer og helligdomme, historiske Hiroshima, kør med Shinkansen, nyd de skønne onsenbade i en traditionel Ryokan og bliv overvældet af fantastiske Tokyo.  Rejsen gennemføres med dansk rejseleder.

4.8   (262 anmeldelser)
15-25 deltagere
Afrejsedato
03. nov. 2026 kr. 39.990 Garanteret afgang
17. mar. 2027 kr. 39.990 Få pladser
31. mar. 2027 kr. 39.990 Garanteret afgang
Se rejse
NYHED! Japan Geisha 2419448359

Det fortryllende Fjernøsten Sydkorea og Japan Krydstogt med dansk rejseleder

Det bedste af både Sydkorea og Japan i én og samme rejse - til søs og til lands med Celebrity Cruises. Oplev Sydkorea med et par dage i Seoul, inkl. et stærkt besøg ved DMZ på grænsen til Nordkorea og UNESCO-beskyttede Jeju Island. I Japan venter klassiske højdepunkter som idylliske Kyoto, stemningsfulde Hiroshima og et par dage i pulserende Tokyo. En rejse præget af høj kvalitet og stærke oplevelser, sammen med en ekspert-rejseleder.

 

15-24 deltagere
Afrejsedato
02. okt. 2026 Udsolgt
09. sep. 2027 kr. 49.990 Indvendig kahyt
09. sep. 2027 kr. 54.190 Udvendig kahyt
09. sep. 2027 kr. 59.990 Kahyt med balkon
09. sep. 2027 kr. 72.190 Aqua kahyt med balkon
Se rejse
japan - kobe_himejo jo_de hvide traners borg_06

Japan rundt - med et smut til Sydkorea Japan og Sydkorea Krydstogt med dansk rejseleder

Oplev Tokyo, Mt. Fuji og Kyoto, kør med lynets hast ombord på Shinkansen og nyd livet ombord på Celebrity Cruises. Store oplevelser med en meget anderledes kultur, sammen med en ekspert-rejseleder, som står for et omfattende udflugtsprogram, spændende byvandringer og interessante foredrag undervejs.

4.6   (98 anmeldelser)
15-25 deltagere
Afrejsedato
14. okt. 2026 Udsolgt
11. mar. 2027 kr. 47.990 Indvendig kahyt
11. mar. 2027 kr. 50.690 Udvendig kahyt
11. mar. 2027 kr. 55.590 Balkon kahyt
11. mar. 2027 kr. 65.190 Aqua balkon kahyt
04. apr. 2027 kr. 51.990 Indvendig kahyt
04. apr. 2027 kr. 54.690 Udvendig kahyt
04. apr. 2027 kr. 59.490 Balkon kahyt
04. apr. 2027 kr. 68.890 Aqua balkon kahyt
11. jul. 2027 kr. 44.990 Indvendig kahyt
11. jul. 2027 kr. 48.090 Udvendig kahyt
11. jul. 2027 kr. 53.590 Balkon kahyt
11. jul. 2027 kr. 66.790 Aqua balkon kahyt
21. sep. 2027 kr. 47.990 Indvendig kahyt
21. sep. 2027 kr. 51.190 Udvendig kahyt
21. sep. 2027 kr. 56.590 Balkon kahyt
21. sep. 2027 kr. 65.790 Aqua balkon kahyt
Se rejse
Kyoto Gion Gade 02

Det klassiske Japan Japan Individuel rejse

Japans klassiske højdepunkter med futuristiske Tokyo, den smukke Izu-halvø, det naturskønne Hakone-område, Hiroshima og den gamle kejserby Kyoto.

Tokyo (4 nætter) Hakone (1) Izu-halvøen (1) Hiroshima (2) Kyoto (4)
Kyoto Kiyomizudera Sakura

Japans højdepunkter Japan Individuel rejse

Vores mest komplette rejse rundt i Japan, der kombinerer Tokyos skyskrabere og templer med Kyotos historiske skatte. Udforsk Izu-halvøens varme kilder, Hakones udsigt til Mt. Fuji, Kanazawas samuraikvarterer og den charmerende og kulturrige by Takayama. 

Tokyo (4 nætter) Hakone (1) Izu-halvøen (1) Takayama (2) Kanazawa (1) Hiroshima (2) Kyoto (4)
NYHED! Kyoto Arashiyama Baad As 182598305

Den store Japan-rejse Japan Individuel rejse

Vores mest komplette rejse rundt i Japan, der kombinerer Tokyos skyskrabere og templer med Kyotos historiske skatte. Udforsk også Kanazawas samuraikvarterer, den charmerende og kulturrige by Takayama, kunst-øen Naoshima og sandklitterne i Tottori.

Tokyo (3 nætter) Kanazawa (2) Takayama (2) Okayama (2) Hiroshima (2) Matsue (2) Tottori (1) Kinosaki Onsen (1) Kyoto (3)
korea_befolkning_01

Seoul og Tokyo – storbyer i verdensklasse Sydkorea og Japan Individuel rejse

Fra Seouls paladser, streetfood, hanok-huse og DMZ’en mellem Nord- og Sydkorea til Tokyos neonlys, templer og skyhøje udsigtstårne. Tag med på en rejse mellem to asiatiske storbyer fuld af kontraster og smagsforskelle.

Seoul (4 nætter) Tokyo (4)
NYHED! Asakusa Tokyo Adobestock 78653388

Tre byer, to kulturer Sydkorea og Japan Individuel rejse

Fra Seouls energiske gader til Kyotos tidløse templer og Tokyos pulserende metropol – oplev tre ikoniske byer og to kulturer i én uforglemmelig rejse.

Seoul (4 nætter) Kyoto (4) Tokyo (4)

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-16.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

91% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,9 af 5 (2.700+ anmeldelser)