Skip to main content

Rejser til Puerto Madryn i Argentina

Argentina

Puerto Madryn Valdes Hval

En argentinsk skattekiste af naturskønhed

Denne charmerende kystby blev grundlagt i det 19. århundrede af bosættere, som havde taget sejlturen over Atlanten helt fra Wales i Storbritannien.

Byen ligger lige ud til det brusende Atlanterhav og fungerer i dag som porten til nogle af det nordlige Patagoniens mest fantastiske naturoplevelser.

En af Puerto Madryns største attraktioner er muligheden for at spotte de sydlige rethvaler, der hvert år besøger Golfo Nuevo, som ligger lige ud for byen og i læ for Atlanterhavet bag Valdés-halvøen. I dette naturligt beskyttede farvand kommer hvalerne for at yngle og opfostre deres kalve fra juni til december.

I er stort set sikre på at se hvaler her i hvalsæsonen, hvor de blide kæmper boltrer sig i bugten og kommer så tæt på land, at man nemt kan iagttage deres leg på en spadseretur langs med byens strandpromenade. I kan naturligvis også sejle ud i bugten på en turbåd og betragte dem i respektfuld afstand.

Bare en kort køretur fra byen ligger Valdés-halvøen, som er på UNESCOs Verdensarvsliste på grund af sin ekstreme biodiversitet. Her kan I opleve søelefanter, søløver, magellanpingviner i verdens største koloni af slagsen og et væld af forskellige havfugle og andre fuglearter. En dagstur til denne halvø byder på utrolige dyreoplevelser og en chance for at stå ansigt til ansigt med nogle af verdens mest fascinerende skabninger.

Er du til mere end at opleve natur- og dyreliv fra land, så er Puerto Madryn omgivet af smukke landskaber og krystalklart vand, der indbyder til snorkling og dykning blandt farverige fisk og havskildpadder. I kan også komme ud at svømme med sæler, som er meget venlige og så vant til mennesker, at de kommer så tæt på, at I kan kigge dem dybt i øjnene gennem dykkermasken.

Endelig er Puerto Madryn også en by, som byder på et rigt kulturliv med flere museer. Besøg Museo del Desembarco for at lære om byens walisiske arv eller hyg jer med en afslappet dag på de solrige strande.

Her er også restauranter og cafeér, hvor I kan smage på lokale specialiteter og nyde den gode, argentinske vin.

Derfor skal I rejse til Puerto Madryn

  • Unikke hvalsafarier
  • Fantastisk dyreliv på Valdés-halvøen
  • Rige naturoplevelser og snorkling

 

Puerto Madryn Punta Tombo Pingvin Koloni 03 Puerto Madryn Snorkeling With Sealions 01

Rejser til Puerto Madryn

Fyld rejsen med oplevelser

Krydr rejsen med udflugter og få autentiske oplevelser, du aldrig glemmer. Vi håndplukker udflugterne i tæt samarbejde med vores udvalgte samarbejdspartnere, der har indgående kendskab til destinationen.

puerto madryn _soelefant_02

Vi havde flere store oplevelser i Argentina:

1) Hele Ecocamp-opholdet
2) Turen til San Pablo i Ushuaia
3) Vores egen biltur til Peninsula Valdes.
4) Generelt det meget venlige og hjælpsomme folk.

Poul & Marianne, Hørsholm
4.5   (156 anmeldelser)
Læs hvad andre gæster siger

Hoteller i Puerto Madryn

Det siger vores gæster ...

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

90% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,8 af 5 (2.100+ anmeldelser)