Skip to main content

Tid til fordybelse

Toget bumler af sted i en monoton rytme og landskaberne triller forbi. Synet af farverige landsbyer erstattes af bjerglandskaber, der på ny skifter til åbne sletter eller store skove.

Der er noget ganske særligt ved at se verden fra en togkupé, og togrejserne har således også oplevet et hastigt comeback de seneste år, hvor alt fra unge på InterRail til seniorer på 1. klasse har nydt den sagte bumlen og de mange indtryk.

Hvad der førhen var den eneste rejseform er i dag blevet en efterspurgt rejseform. Toget er langt fra det hurtigste transportmiddel, men det kan noget ganske andet.

Få alt det med, der ligger mellem linjerne – som flyet svæver let og elegant henover.

sydafrika - rovos rail - Rovos rail_02

Safari fra en togkupé

Skal du fra Nairobi til Mombasa i Kenya, kan du ganske vel gøre det til en oplevelse.

Mellem de to storbyer Nairobi og Mombasa i Kenya ligger Tsavo National Park, en gigantisk savanne, der især er kendt for sin store bestand af elefanter. For at komme fra den ene storby til den anden er det nødvendigt at krydse parken i enten bil eller tog med mindre man flyver, naturligvis. Der er dog god grund til at tage skinnerne.

Foruden det åbenlyse højdepunkt ved togrejsen - udsigten til savannens dyr og de brede vidder - kan du se frem til et mindre kulturchok allerede i det øjeblik, du ankommer til stationen. Togstationen kunne til forveksling ligne en moderne lufthavn, og du skal da også en tur gennem security, for at komme videre til perronen. 

Glæd dig til synet af elefanter, zebraer og andre dyr, der med stor sandsynlighed viser sig på rejsen.

kenya_masai_mara_zebra_01
sydafrika - rovos rail - rovos rail_pullman suite2 sydafrika - rovos rail_02

Rullende luksus gennem Perus højland

Peru er Machu Picchu, Nazcalinjerne, evigskønne Lima og lamaer, der græsser på højsletterne – og så ufatteligt meget andet.

Perus højland er et omfattende stykke natur ud i ét, der er så godt som umuligt at fange essensen af, hvis man kun oplever det i fragmenter.

Derfor er det en glædelig nyhed, at det peruvianske tognet endelig er udvidet i en grad, så skinnerne kringler sig gennem landskabet i 3.000-4.000 meters højde. Belmond Andean Explorer er ikke bare et tog i praktisk forstand. Her er tale om det absolut ypperste, togkunsten kan byde på.

For selv om toget topmoderne og tilbyder alt fra topgastronomi til spaoplevelser, føler du dig også hurtigt hensat til en svunden tid, som du triller gennem højderne med udsigt til en evighed af sletter, golde bjerge med sne på toppen og spejlblanke søer.

På ruten fra Perus kulturelle hovedstad, Cusco, til den hvide by, Arequipa, kan du se frem til at dykke ned i inkahistorien, når toget stopper ved Raqch’i.

Du kommer til at møde urosindianerne på Titicacasøen og besøger grotter og ser på hulemalerier. Men vigtigst er det at få det hele med på rejsen gennem landskaberne.

Perus højland er et omfattende stykke natur, der er så godt som umuligt at fange essensen af, hvis du kun oplever det i fragmenter

peru - belmond andean explorer_04

Afrikas stolthed

Stik mod syd venter en togrejse, der serverer Afrika på en lidt anden måde, end vi er vant til.

Her er skruet op for det luksuriøse liv, hvor komfort og smagsoplevelser har højeste prioritet, og mens den afrikanske virkelighed suser forbi med højst 60 kilometer i timen, nyder I godt af god mad, vin og masser af komfort i jeres private togkupé.

Når I går ombord på toget i Rovos Rails egen togstation i den sydafrikanske by Pretoria, får I som det første serveret et glas køligt Champagne, og så er stilen for de næste par dage ellers lagt. Efter den boblende forfriskning føres I videre til jeres private kupé, hvorfra Sydafrika skal observeres.

Undervejs på turen kommer I forbi golde landskaber, bjergkæder og skønne vinområder, inden Taffelbjerget, Lions Head og Devils Peak møder jer i Cape Town.

Toget gør stop i diamantbyen Kimberley, hvor I ser Big Hole og Diamant Mine Museum og igen i den historiske by Matjiesfontein, men der er ingen tvivl om, at I får den største oplevelse ombord på toget, hvor Sydafrikas herligheder serveres en efter en. En interessant kontrast til storbylivet i Cape Town og safarioplevelserne på savannen i Krüger National Park.


En tur med Rovos Rails er som en rejse tilbage i tiden, hvor de gamle servicedyder holdes i hævd og internettet er bandlyst. 

sydafrika - rovos rail_02
sydafrika - rovos rail_station_bygning_01 sydafrika - cape town_bourkes luck_02

Rocky Mountains på skinner

Det vestlige Canada er et slaraffenland for naturelskere, der lader sig betage af øde bjerglandskaber, vilde dyr og dybblå søer.

Men det er ikke et område, I oplever fra en enkelt base. Én mulighed er at køre gennem landskabet i bil, hvor øjnene er på vejen, og I måske overser den sortbjørn, der gemmer sig i et par meter inde i skoven. En anden mulighed er at stige om bord på Rocky Mountaineer, hvor I har fuld udsigt til landskabet fra de store vinduer i de behagelige togkupéer.

På ruten mellem Jasper og Vancouver, på turen ’Journey through the Clouds’ kommer I gennem grønne skove og helt op i de højere luftlag med dramatisk udsigt til bjergtinder, gletsjere, vandfald og smalle, dybe kløfter.

Hell’s Gate, Mount Robson og Pyramid Falls er blot nogle af de fascinerende naturvidundere, I møder på jeres vej, og det er aldrig helt til at sige, hvad der sker der imellem.

Måske spotter I gigantiske elge, der græsser ved søen eller en bjørnefamilie på picnic. Når der er noget særligt at se, sagtner toget farten, så I ikke går glip af noget.

Oplevelsen toppes op af den lækre mad, der serveres om bord – og en overnatning i Kamloops, inden turen går videre mod en af verdens smukkeste byer, Vancouver.

Foruden ruten ’Journey through the Clouds’ tilbyder Rocky Mountaineer tre andre ruter gennem det vilde candiske vest.

Se vores rundrejse med Rocky Mountaineer.

canada - rocky mountaineer_tog_05

New Zealand set fra en togvogn

En togtur med TranzAlpine tværs over Sydøen i New Zealand tager kun fem timer, men den er ikke mindre spektakulær af den grund.

Tværtimod får I følelsen af at få alle naturens skønheder serveret en efter en, som toget kører gennem et kludetæppe af landskaber, der veksler mellem kløfter, floddale, høje bjerge og mange flere af de herligheder, der er ganske særegne for netop New Zealand.

Undervejs sagtner toget farten, når I kommer forbi nogle ekstra særlige områder med natur.

Turen starter i Sydøens største by, Christchurch og slutter i Greymouth, som er en oplagt base for jer, der gerne vil udforske mere af Sydøens fantastiske natur.

Her er I ikke langt fra Punakaiki-pandekageklipperne ligesom I også nemt kommer videre mod Franz Josef- og Fox-gletsjerne et stykke mod syd. Turen kan naturligvis også tages i modsat retning fra Greymouth til Christchurch.

Ønsker I vind i håret og en følelse af at være i ét med naturen, kan udsigten nydes fra den åbne udsigtsvogn bagerst i toget.

Se vores rundrejse i New Zealand, hvor vi kører med TranzAlpine.

 

new zealand - tranzalpine tog_02

I får følelsen af at få alle naturens skønheder serveret en efter en, som toget kører gennem et kludetæppe af landskaber

Andre læste også

usa - arizona_route 66_02
Guide

Guide: Her er verdens smukkeste roadtrips

Læs artikel

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

90% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,8 af 5 (2.100+ anmeldelser)